At købe ejendom er en stor beslutning og der er mange overvejelser og betragtninger at gøre sig. Som lægmand kan det være svært at se mulighederne eller overskue omkostningerne ved de nødvendige renoveringer, som måske er påkrævet. Mange købere vælger i forvejen juridisk køberrådgivning i form af advokatbistand for at gennemgå aftalen, men vi vil altid anbefale en arkitektfaglig køberrådgivning, som vurderer produktet, dvs jeres kommende bolig, inden I beslutter jer. Vi hjælper jer som kommende købere ved at gennemgå boligen sammen med jer. Vi har en arkitektbaggrund, der gør os i stand til at se muligheder for udvidelser, disponeringer og forbedringer, og vi har en byggeteknisk viden, der gør os i stand til at vurdere husets konstruktive tilstand. Kort sagt kan vi give jer en grundig og uvildig gennemgang af boligen.
Besigtelse af enfamiliehuse, villalejligheder og fritidsboliger
Vi tilbyder en besigtelsespakke, hvor vi sammen med jer besigtiger den bolig, I ønsker at købe. Vi ser på mulighederne og laver en gennemgang af husets fordele og svagheder – arkitektonisk og byggeteknisk. Forinden har vi gennemgået tilstandsrapport og en evt. lokalplan, og vi kommer med vores ideer til renovering og/eller tilbygning, og et overslag på omkostningerne herved. På mødet gennemgår vi også tilstandsrapporten, med overslag på priser for udbedring, alt sammen mundtligt overleveret. Vi plejer at bruge ca. 1-2 timer på stedet. Dette tilbyder vi til en fast pris for boliger op til 250 m², beliggende i Storkøbenhavn + Nordsjælland: 4.000 kr. inkl. moms.
Besigtelse af lejligheder:
Vi tilbyder også en besigtelsespakke for lejligheder. Samen med jer besigtiger og gennemgår vi den lejlighed, I ønsker købe, og kigger på renoveringsomfang og muligheder ift nyindretning efter de rammer som bygningsreglement og faste installationer tillader. Forinden har vi vurderet planer og vurderet boligens muligheder. Nogle projekter kan kræve byggetilladelse, og vi orienterer om byggesagsproces for dette, herunder omfang, økonomi og tid. På mødet gennemgår vi overslagspriser for renovering af boligens forskellige dele. Vi bruger ca. 1 time på stedet, og alt information er mundtligt overleveret. Dette tilbyder vi til en fast pris for lejligheder op til 200 m², beliggende i Storkøbenhavn: 3.000 kr. inkl. moms.