Rundvisning 3

 

Det er lidt over tre år siden, at vi begyndte at bygge, og vi skylder vel en ny guidet tour gennem huset. Vi mangler kun lidt småting i huset, de sædvanlige fodlister, malerfinish, men også en trappe og en stige til hemsen. Også lidt indretning, som trækker ud, nu hvor jeg er tilbage i arbejde. Tiden er også gået med en familieforøgelse til, Vera på 6 uger, som er skøn og fin og som viser sig roligere end os andre i familien. Og så har vi revet det gamle hus ned, men mere om det i et indlæg snarest…

Første tour var  rundvisningen i 2015, hvor fundamentet var færdigt, de fleste af væggene rejst, men endnu ikke døre og vinduer i og meget arbejde tilgode.  en vinterdag et år senere, filmede vi 2. rundvisning, hvor var færdige med udvendig beklædning, isoleringsarbejde, men manglede 2. lag gips på de fleste vægge, og altså malerarbejde, montage, badeværelse mv. i vente.

Det er ret surrealistisk at se de gamle videoer, se hvor meget der manglede og nu kunne glæde sig over, at vi sådan set er nået i mål. Mette og jeg laver lister, mange lister med gøremål, som skal gøres for at blive helt færdige med huset. Men vi når aldrig alle punkter på listen, men vi når dog nogle. Vi prøvede af pædagoiske grunde at begrænse en liste til en enkelt boks, boks 1, så vi nemmere kunne nå i mål med en kort liste frem for en lang. Listen fyldte en A4 side, med små punkter som reperationsmaling og indkøb af knager til større opgaver som at lave 2 udtræksskuffer, vi skal have i entreen.

Vi når hvad vi når, og det er en fryd, når store og små milepæle nås. Jeg tænker, at det ikke bliver det eneste hus, jeg skal bygge, men jeg har det omvendt rigtig godt med at vente nogle år med til at stå i samme byggestadie, som jeg gør på de tidligere videoer.