Nedrivning – farvel til det gamle hus

Oftest starter et husprojekt med en tom grund eller nedrivning af det eksisterende hus. Det gamle hus lå lige ved indkørslen til grunden, på det flade stykke, et typisk sted at placere et hus. Vi ville dog gerne have større udbytte af udsigter og grundens skrånende terræn, så vi valgte at bygge det nye hus fra toppen af bakken og ned til bunden af den.  Det betød at vi derfor kunne bruge det gamle hus som bolig, mens vi byggede, da det jo ikke lå i vejen for byggeriet af det nye.  Oprindelig var tanken at bevare det gamle hus som et gæsteanneks, og måske renovere det med tiden. Men vi måtte med tiden konstatere, at den forestående indsats for at få huset i god stand ikke var arbejdet værd. Det var et godt hus, alt taget i betragtning, godt disponeret, så vi fik fuld udbytte af de sparsomme 42 m², mens vi boede der. Huset havde gjort det godt, den tid, vi byggede og boede i det. Men huset havde sat sig ca. 8 cm i det ene hjørne, så gulvet i soveværelset kunne bruges som rutsjebane. Lofterne hang, taget var utæt, isoleringen klappet sammen eller ikke-eksisterende og facaden mod terrassen var ude af lod med 5 cm.  Med andre ord, selv med den nødvendige udskiftning af tag og facader, ny brændeovn, og efterisolering, var der stadig et stykke til at huset var på det niveau, som jeg gerne ville have det. Der var for eksempel ikke isolering under terrændækket, så der ville have været fodkoldt i huset

Så vi startede i sommers med nedrivningen. Eller vi startede faktisk med at anmelde nedrivningen til kommunen (som man jo skal) og satte køkken hvidevarer, vinduer og døre til salg i Den Blå Avis. Da jeg var i arbejde, Mette på barsel, og med tre små børn, forhørte jeg mig prisen for at få et nedrivningsfirma til at klare opgaven for mig. Men prisen lå på 50.000 kr +  miljøscreening og evt. deponi af farligt affald, og jeg havde lyst til at prøve at gøre det selv, også for at se, hvor meget tid, det tager at nedrive et hus.

 

Ved nedrivninger og renoveringer skal der foretaget en miljøscreening, hvor alle bygningsdele screenes for mulige giftstoffer i materialerne. Jeg skulle i en ansøgning til Frederikssund Kommune beskrive materialer i det forskellige bygningselementer, fx. at taget var af eternit og tagpap, facaderne var malede brædder, osv. Kommunen bruger dette som retningslinje for hvilket materialer, der evt. skal laves en laboratorietest af for mulige skadelige stoffer,  det være fx. asbest i tagpladerne, bly i malingen eller Pcb i fuger. Hvilke materialer, der skal testes afhænger af husets opførelsesår, og de brugte materialer. Vi endte med at skulle have analyseret malingen i badeværelset, og hos Dansk Miljø Analyse kunne jeg selv indsamle og sende prøverne, som jeg så fik analyseret af dem. I prøverne var der ikke målt overskridelse af nogle grænseværdier, så vi endte med at kunne bortkøre alt affald til den lokale genbrugsstation.

børnene hjælper

Da nedrivningen kom til at køre over længere tid, og jeg skulle bortkøre det hele på en trailer, valgte jeg at nedrive i etaper, således at det nedrevede blev kørt bort samme dag. På den måde var grunden stadig ren og “børnevenlig”, og byggematerialerne var hverken våde eller ødelagte. Jeg startede med at fjerne eternittaget, da der var tagpap nedenunder, og fjernede mest muligt indefra, dvs indvendige beklædning, isoleringen, lofter og gulve. Samtidig begyndte de første DBA kunder at fjerne ting fra huset, herunder brændeovn, køkkenet, hvidevarer, døre og vinduer. Jeg endte med at sælge for 6.000 kr byggematerialer, som fik et nyt liv og som jeg ellers skulle have bortkørt til genbrugspladsen. Det meste ubehandlede træ fik jeg også afsat, dels har jeg genbrugt noget i det nye hus, og en nabo savede det sidste op til brænde. Til sidst stod taget alene tilbage på stolper, som vi så lagde ned, så vi fra jorden kunne skille det ad. Nedrivningen af et huset foregik ganske stilfærdigt med et koben som primær værktøj. Jeg har værktøj som en bajonetsav til hurtigt at skære huset op i dele, men da materialerne skal sorteres i fraktioner, og helst ikke skal fylde for meget på traileren, var den bedste løsning at skille huset ad med koben. Dermed kunne børnene også være med, ligesom de havde stor glæde af at kunne male på vægge og gulve, mens far rev ned.  I løbet af 2 sommermåneder fik jeg gradvist fjernet alt hus over jorden, som jeg samlet set har brugt 8-9 arbejdsdage på at rive huset ned, hvor bortskaffelsen inkl kørsel og sortering nok tog halvdelen af tiden.

Fundament.
Det meste af huset stod på punktfundamenter (sokkelsten) og var meget nemme at fjerne. Men der var dog fundamentet fra skorstenen samt randfundament og 10 m2 terrændæk, hvor entreen og badeværelset havde været. Jeg købte en brugt Kango nedbrydningshammer til den opgave, men pakningerne var møre, så efter en par timers brug virkede den ikke længere. Så jeg havde en ufrivillig pause på en måneds tid, inden jeg fik repareret den. Til gengæld fik jeg sat mig ind i teknikken på sådan en, fundet gamle manualer på nettet, købt pakningssæt og smøring  på ebay og skilt den ad, repareret og samlet den. Den er iøvrigt et ret fascinerende ingeniørarbejde, sådan en nedbrydningsmaskine.  Af hensyn til naboer, valgte jeg at nedbryde fundamentet, da jeg startede på barsel i december, og kunne larme nogle vinterdage i dagtimerne. Selve terrændækket var nemt at bryde op, det er kun 10 cm tykt og brød ret nemt op i håndstore dele. Randfundamentet gik til frostfri dybde (ca 90 cm), så jeg endte med at grave en halv meter ned på indvendige side, så jeg kunne bryde fundamentet ned fra siden. Det var ret nemt, og selve randfundamentet nedtog og bortkørte jeg på en dag. De nederste 30-40 cm blev dog i jorden. Fundamentet fra skorstenen var den største opgave. Det var en 1½ x 1½ x 1 betonklods, og derfor ret svært at bryde i stykker. Til den opgave endte min nedbrydningshammer med at være lidt for lille, og en gravemaskine med mejsel på kunne have klaret den opgave på en ½ times tid. Jeg endte med at bruge 3 arbejdsdage på skorstenen (inkl kørsel), og hele fundamentet har totalt set taget ialt  4-5 arbejdsdage at nedrive og fjernei inkl oprydning og reetablering af grunden.

konklusion
Så alt i alt tog nedrivningen af huset 13 arbejdsdage, inklusive 15 ture til genbrugspladsen  med udgifter for 4.000 til miljøundersøgelser, trailerleje, værktøj og lommepenge til hjælpere. Fratrukket indtægter for 6.000 kr på salg af byggematerialer. Altså en besparelse på minimum 50.000 eller ca 4.000 kr pr arbejdsdag. Samtidig undgik jeg store containere og maskiner på grunden, som ville smadre grunden, hvilket havde været scenariet med et nedrivningsfirma på sagen.  Jeg har desuden kunne lave arbejdet sammen med Mette og børnene tilstede, ligesom de har været med mig på genbrugspladsen de fleste gange. Jeg har desuden kunne gemme noget træ og tømmer, en mulighed, der havde været sværere med en ekstern firma på opgaven. Ville jeg gøre det igen? Huset var relativt nemt, da det var et rent træhus med tynde vægge, så affaldsmængden var begrænset. Havde det været et nyere, større eller tungere hus, havde jeg nok betalt mig fra det, som minimum lejet noget entreprenørudstyr og betalt mig fra fragten. Jeg skal helt sikkert heller ikke starte egen nedrivningsfirma, men det var faktisk en overraskende lærerig og næsten meditativ opgave at gennemføre, så jeg gør det gerne en anden gang.

Rundvisning # 3

 

Det er lidt over tre år siden, at vi begyndte at bygge, og vi skylder vel en ny guidet tour gennem huset. Vi mangler kun lidt småting i huset, de sædvanlige fodlister, malerfinish, men også en trappe og en stige til hemsen. Også lidt indretning, som trækker ud, nu hvor jeg er tilbage i arbejde. Tiden er også gået med en familieforøgelse til, Vera på 6 uger, som er skøn og fin og som viser sig roligere end os andre i familien. Og så har vi revet det gamle hus ned, men mere om det i et indlæg snarest…

 

Første tour var  rundvisningen i 2015, hvor fundamentet var færdigt, de fleste af væggene rejst, men endnu ikke døre og vinduer i og meget arbejde tilgode.  en vinterdag et år senere, filmede vi 2. rundvisning, hvor var færdige med udvendig beklædning, isoleringsarbejde, men manglede 2. lag gips på de fleste vægge, og altså malerarbejde, montage, badeværelse mv. i vente.

Det er ret surrealistisk at se de gamle videoer, se hvor meget der manglede og nu kunne glæde sig over, at vi sådan set er nået i mål. Mette og jeg laver lister, mange lister med gøremål, som skal gøres for at blive helt færdige med huset. Men vi når aldrig alle punkter på listen, men vi når dog nogle. Vi prøvede af pædagoiske grunde at begrænse en liste til en enkelt boks, boks 1, så vi nemmere kunne nå i mål med en kort liste frem for en lang. Listen fyldte en A4 side, med små punkter som reperationsmaling og indkøb af knager til større opgaver som at lave 2 udtræksskuffer, vi skal have i entreen.

Vi når hvad vi når, og det er en fryd, når store og små milepæle nås. Jeg tænker, at det ikke bliver det eneste hus, jeg skal bygge, men jeg har det omvendt rigtig godt med at vente nogle år med til at stå i samme byggestadie, som jeg gør på de tidligere videoer.   

 

 

de uundgåelige håndværkere

makværk, heldigvis ikke hos mig, men hos naboen

Jeg har, for at sige det mildt, et meget ambivalent forhold til håndværkere. Jeg elsker og respekterer gode og dygtige håndværkere, men som kritisk bygherre og mange år i branchen kan jeg desværre konstatere, at de for nogle faggrupper er lysglimt i mørket. Nogle er arrogante, nogle er ikke dygtige, og for mange er begge dele.  Efter min erfaring er det meget fagspecifikt. Blandt elektrikere. vvs’ere og montører er det generelt nemt at finde gode folk, men tømrere og murere, herre jemini. Da vi startede op på byggeriet, som helt grønne selvbyggere, tænkte vi, at fundamentet var for svær en opgave at løse selv, og fik derfor entreprenører ud for at byde ind på opgaven. Efter at første, anden og tredje entreprenør på skift havde besigtiget byggepladsen, lovet tilbud, fået materiale og aldrig vendt tilbage, endte vi med at hyre en fjerde entreprenør på timebasis, så han kunne sætte mig i gang og hjælpe mig som en slags mentor. Uden noget ansvar, blot ansat på timer. Da han også svigtede og udeblev fra første og efterfølgende aftale, gik jeg i gang selv og har ikke kigget tilbage siden…

Jeg er selv håndværker, og identificerer mig selv lige så meget som som snedker. som jeg er arkitekt, projektleder, byggeleder, eller hvad mine tidligere og nuværende arbejdstitler har været. For mig skyldes den identitet nok, at jeg faktisk er ret stolt af min håndværksuddannelse. Det var hårde læreår for en gymnasieuddannet og demokratisk funderet knægt at indfinde sig i et anakronistisk verdensbillede, hvor vidensdeling, initiativ og flad struktur var en by i Rusland. Her var der længere end langt mellem ledelsen og os på gulvet. Når vi på gulvet (det hed det jo) tog på den årlige personaleskovtur, tog alle fra kontoret på første sal på fisketur med direktøren på hans båd. De havde selvfølgelig også deres egen frokoststue, man skal jo som teknisk tegner eller bygningskonstruktør ikke mænge sig med håndværkerne på gulvet. Det var også svært at acceptere, at man på trods af uddannelse og engagement startede nederst i fødekæden. Du var lærling uanset baggrund og alder, derfor vidste du mindst, punktum. Og ville du have ansvar, tillid og anerkendelse, kom den kun gennem flid, dygtighed og hårdt arbejde, måske. Du startede med de kedeligste opgaver, som for eksempel at mellemslibe inventaret mellem malerbehandlingerne. Arbejde, der var rigeligt af, men et kedeligt arbejde, som vi lærlinge oftest fik. Efter hvad der føltes som en kvadratkilometer mellemslibning fik jeg langsomt og måske gennem en smule flid, dygtighed og hårdt arbejde arbejdet mig til en stigende tillid, ansvar og anerkendelse.

Derfor føler jeg i dag også, at jeg kan tillade mig at kaste lidt malurt i bægeret, når det kommer til danske håndværkere. Jeg har været møllen igennem, jeg har været lærling, jeg har været svend med lærlinge, og jeg har været selvstændig med kunder og deadlines. Og jeg har oplevet adskillige dygtige møbelsnedkere og andre håndværkere, det er bare sjældent dem, der vælger at blive selvstændige. Værst har jeg det faktisk med tømrere. Jeg ved ikke om det er en særlig attitude, man lærer på Teknisk Skole, men mange tømrere har en bedreviden og attitude, jeg ikke har oplevet andre steder. På min læreplads blev vi møbelsnedkerlærlinge af og til udlånt til firmaets byggeafdelinng, og det var ud til skurvognen og tømrerne. Det arbejde bestod mest i at holde pauser med kaffe eller øl og være imod alle andre i firmaet. Jeg savnede hos dem en grundlæggende vilje til at hjælpe andre i firmaet, til at tage initiativ og til at lave en godt stykke arbejde. Hvis noget gik galt, var det altid andres skyld. Med det sagt, kender jeg mange søde og fornuftige tømrere, men det var ikke sjove dage dengang.

 

Jeg savner håndværkere, der behandler deres opgaver, som var det til dem selv. At de lige bruger de ekstra minutter på at løse opgaven bedre. Det er lidt en floskel og hedder faglig stolthed. Men for mig betyder det en hel del af få de små detaljer løftet op. Og jeg ved godt, at jeg beder om meget, når jeg med dagens tømrere skal være glad bare døren åbner uden at skrabe på gulvet og at toiletbrædtet bliver oppe af sig selv, fordi det er lykkedes dem at sætte toilettet lige op op. Men et lille eksempel er hvordan indretningen af vaskeskabe i et køkkenskab kan være så forskellige. Skabet til venstre på billedet er lavet af håndværkere i vores køkken på Frederiksberg, mens skabet til højre er fra sommerhuset, hvor jeg selv har opsat køkken og placeret teknikken. Det er givet i småtingsafdelingen for mange, men det er i min optik i detaljen, at tingene fungerer. Og derfor gør jeg tingene selv, for jeg kan ikke forvente, at fx to vindueshuller ved siden af hinanden flugter, at sømhullerne i paneler er spartlet, slebet og malet inden aflevering. Jeg kan vælge at beskrive arbejdet minutiøst og jeg kan tage kampene med håndværkerne, men desværre er det lettere at gøre tingene selv for at spare penge.

 

faglig stolthed? en fuge skal være glat, ensartet og tæt, også ved et vindue 4 m over jorden

Jeg har selvfølgelig hyret de lovpligtige ind, vvs’ere, elektrikere, kloakfolk og montører, og de har alle været gode, men resten er klaret (stort set) uden andre håndværkeres indblanding. Regnestykket er jo desværre sådan, at selv om vores hustandsindkomst ligger væsentligt højere end middel skal vi alligevel arbejde 3-4 timer for at betale en håndværkertime. Vi ønskede ikke at bruge østeuropæisk arbejdskraft og slet ikke sort arbejde, selv om flere af vores håndværkere faktisk foreslog det på eget initiativ(!) Nej tak. Så vi har begrænset håndværkere i det omfang det gav mening, med nogle enkelte undtagelser. Vi brugte malere, hvor vi besluttede at give os selv en forspring og få malerne til at male alt indendigt.Det var dyrt, men nødvendigt for at komme i mål, og de var super dygtige.

Vi brugte en taglægger til halvdelen af taget (taget er jo den kritiske del), indtil det viste sig, at han ikke havde firma mere, meldte sig syg på sit job for at komme og arbejde hos mig, og iøvrigt ville have pengene sort. Nej tak, han var dygtig, men det var simpelt hen for uhæderligt, så jeg lavede resten selv. Og så en fugemand, da jeg gik kold i fugearbejdet, som er ret svært med Velfacs smukke vinduer, da fugen skal lægges 4 cm inde i en 1 cm smal sprække. Jeg lavede halvdelen, men ville gerne have professionelle til at klare resten. At den hyrede håndværker så gjorde det markant dårligere end jeg selv, var blot endnu en bekræftelse på at fortsætte med at gøre tingene selv…

De små beslutninger

Undervejs har vi taget hundredvis af små og mindre valg, fra antal og placeringer af stikkontakter til vinduestyper, paneler, hvilken vej, døren skal åbne. Som arkitekt har jeg opøvet en vis beslutningskompetence, men meget handler også om den måde, vi bruger huset på, og det har været lidt spændende, om valgene nu var rigtige. Vi er lykkedes ret godt, når vi selv skal sige det. Der er nogle kæmpe plusser, som nærmest allerede tager for give, men der har også været nogle glippere. Dette er vores liste over de helt rigtige og forkerte valg, vi har gjort os. Meget generelt må jeg sige, at jeg elsker de løsninger, der tog tid, der kostede penge, og samtidig fortryder der, hvor vi pga økonomi og tid sprang for let over tingene:

  • Stikkontakter : jeg elsker, at vi har så mange, vi har næsten dobbelt så mange i forhold til bygningsreglemantet (1 pr påbegyndt 4 m²), og derfor er altid et stik, der hvor man skal bruge det. Når man som jeg hader forlængerledninger, er det et hit. Elsker også korrespondanceafbryderne i stuerne, hemsen og gangen. Vores placeringer af lampeudtag er ikke bare centreret i loft, men forsøgt placeret. I gangen sidder udtagene 50 cm over gulv og fremhæver de forskellige niveauspring, i gæsteværelset sidder udtaget og lampen i hullet ved ovenlyset, så lyset supplerer / erstatter dagslyset
  • Jeg elsker, at vi etablerede lys udenfor, (mens vi havde gravemaskinen), som vi kan tænde inde fra stuen. Der er lys de 30 m fra vejen ind til huset.
    pavilionen

    Og det store overflødighedshorn er, at vi fra en kontakt i stuen kan tænde lyset i pavalionen, det er mega overflødigt, men at stå og kigge ud over søen i skumringen og så lige kunne tænde lyset i pavilionen er altså dragende…

  • elsker de store vinduespartier, som går fra væg til væg, som betyder at oplevelsen mellem inde og ude er total. Vi spotter rådyr mange gange i løbet af en dag, og vi følger fugle, ræve, katte egern indefra. 
  • Alkoven er blevet uundværlig, til hyggestunder, ekstra soveværelse mv.
  • Jeg fortryder, at jeg ikke fik et afløb i teknikskabet, det er ikke et lovkrav, men det burde der have været. 
  • Elsker badeværelset, hvor fliserne går op, det var et kæmpe arbejde, men kan nydes nu.
  • Jeg elsker hvert et vindue. Jeg kan næsten ikke få lys nok ind i rummene, og især de atypiske placeringer, altså lave eller helt høje er fantastiske lysgivere og måder at se naturen på.
  • Fortryder, vores gulve, som skulle have været massivt træ. Det var en spørgsmål om økonomi, men der er en forskel og med alle vores trapper, har vi måtte bruge kantlister, som vi gerne havde været foruden.
  • nyder vores brugte messinghåndtag på dørene. De patinerede håndtag er smukt modspil til alt det nye

    børnene har spottet et egern
  • Fortryder, at vi ikke fik en anden type vandvarmer, 60 L er lige det mindste.
  • Fortryder, at jeg ikke gjorde mere klar til toilettet i nederste boks. Jeg skulle have indstøbt kloakrørrene, da jeg lavede fundamentet.
  • Elsker at vi besluttede os for IKKE at have overskabe i køkkenet, men kun højskabe og underskabe. Det giver luft og lys
  • Elsker at jeg forberedte ventilationen i væggene. Vi skal forbedre varmefordeling i huset, og det er nemt at gøre, nu hvor al  rørføring i vægge er gjort, resten skal føres i kælderen, hvor det bliver synligt.
  • Elsker farverne. Det var et svært valg og masser af besvær med 7 forskellige farver, men det giver så meget stemning.
  • Ærgrer mig over, at jeg ikke fik en skruefast gipsplader i væggene. Det er lidt mere besværligt med gipsplugs, og laver store huller frem for et lille skrue eller sømhul.
  • Elsker dobbeltbruset i badeværelset, bare fordi.
  • er især glad for udhængene foran alle døre. Det gør, at det aldrig regner ind, og vi kan have dørene stående åbent i regnvejr.
  • Vinduet i børneværelset er højrehængslet, det burde have været topstyret, så det kan være åbent også når det regner.
  • Elsker ovenlysene og at at vi fik fjernbetjeninger til dem
  • den kolde kælder er et kæmpe hit
  • er så glad for at alle hvidevarer er gemt bag låger, også vaskemaskinen
  • Elsker at vi opgraderede fra tynde papdøre til massive. De tager lyden, føles mere rigtigt at åbne, og man kan skrue fx knager op på dem.
  • Elsker at jeg fik trukket højttalerkabler i væggene fra anlægget til væghøjtaler. Det er bare så meget mere elegant, når der ikke er synlige kabler. 
  • Elsker de indbyggede skabe, det giver rene linjer i rummet, at du oplever alle hjørner, istedet for at der står en stor kasse i det ene hjørne. Det er selvfølgelig vigtigere for mindre rum, som samtlige af vores værelser er.
  • Elsker skufferne i køkkenet frem for hylder i skabene

    alkoven
  • Elsker det indbyggede toilet, det er mere elegant, rengøringsvenligt
  • Er kommet til at elske induktion, det havde jeg faktisk ikke regnet med.
  • Nyder ovnen er kommet op i højden
  • Elsker vores hemmelige rum med passage mellem alkove og gæsteværelse. Det er et hit for børnene, som bruger timer på at løbe rundt og hoppe fra rummet og ned i sengen i gæsteværelset  
  • Savner, at vi ikke fik jordvarme og vandbåren varme istedet for vores luft til luft. Økonomisk kunne det ikke svare sig for vores sommerhus, men der er så meget mere komfort og fordeling i vandbåren varme, plus at det ikke støjer.
     
  • er ked af placeringen af luft-til-luft varmepumpen, som endte med at sidde anderledes, end jeg havde regnet med, fordi jeg ikke havde medregnet plads til luftskifte og vedligehold.

Generelt har al planlægning kommet tifold tilbage, fra omhyggelig placering af vinduer, stikkontakter, til valg af farver, fravalg af overskabe mv.  Der er nogle, der siger, at man skal bygge 3 huse, før man får bygget sit drømmehus  og valgt de rigtige løsninger overalt. Jeg tror ikke, at vi skal helt derud, vi har haft nogle forkerte valg men i hovedtræk rigtige valg…

Badeværelse

Huses dyreste kvadratmeter, og det er der ikke så meget at sige til. Dels skal nærmest alle faggrupper ind over badeværelset, nogle af dem af flere gange (betonarbejder,  kloakmand, tømrer, flisemurer, snedker, elektriker, maler, vvs-mand og fugemand). Samtidig er det også et rum med dyre materialer, mange elementer samt utallige arbejdsgange for at nå i mål.

Efter de sidste mange måneder at have beskæftiget med med snedker, maler og tømrer arbejde, var det rart at komme tilbage til en opgave, hvor jeg skulle udfordres og lære. Jovist, har jeg sat et par fliser i et køkken op, men det er noget andet at sætte fliser op i vådzone, hvor gulvfliser skal passe med afløb og døre, når fliserne er enorme, og når arkitekten har fundet på 3 nicher i væggen, der skal passe ind med kanten af fliserne… Så alt er som det plejer, lad os gøre det godt, men svært…

Selve terrændækket blev støbt for lang tid siden, faktisk 2 uger før rejsegildet, og allerede der etablerede vi det afløb inkl et unidrain, ligesom alle vandrør blev ført dengang (koldt vand under isoleringen, det varme over). Vi monterede desuden gulvvarme  (84 meter ledning), som blev strippet fast på armeringsjernet. Senere, lige inden, vi fik malet, byggede jeg installationsvæggen til det væghængte toilet og de 3 nicher. Siden har badeværelsesprojektet stået stille, toilettet var midlertidigt oppe og fungerede, så vi prioriterede at få andre dele af huset færdigt. Men vi skulle fejre jul i huset, og måske gæsterne blev glade for muligheden for et bad, for ikke at skulle vaske hænder i køkkenet og mest af alt for en dør, der kan lukkes.

badeværelses opstalter

PLANLÆGNING:
Vi havde tidligt i processen besluttet os for store fliser og badeværelset blev derfor dimensioneret derefter, så vi undgik halve fliser mod hjørner. Derfor går rumets mål op i 30 og 90, og badeværelset er 180 cm bredt, 310 cm langt og 240 cm højt. Vi besluttede os for nogle New York Metro Black fliser fra Mosaikhjørnet, som vi fik i 30 x 90 format til væggene og i 45 x 90 cm format til gulvet. Det er ganske smukt at bruge så store fliser, men det er også tidskrævende og kræver omtanke allerede i projekteringen for at blive gennemført. For eksempel skal placeringen af bruser, toilet afløb stemme overens med fliserne, så de placeres centreret i midten af flisen eller fugen. Vi valgte også at lave 3 tilbagetrukkede nicher i badeværelset, og flisekant skulle flugte med nichekant for at se gennemført ud. Derfor er nicherne på størrelse med en flise, så nichen støder op til kanten af fliserne. På tegnebrædtet kunne jeg godt forudse, at det krævede akkuratese og ekstra tid, og jeg endte da også med at bruge 20 arbejdsdage på badeværelset og entreen. Men forarbejdet blev gjort grundigt, vi tegnede opstalter af hver væg i  badeværelset og plan af boks 1, hvor hver enkelt flise skulle lægge. På den måde fik vi fliserne til at gå op, og det giver et mere helstøbt resultat.

opbygning af installationsvæg

Der er masser af informationer på nettet, og flere producenter er blevet godetil at producere instruktionsvideoer, som er en stor hjælp for os selvbyggere. Jeg plejer at se så mange forskellige indstruktionsvideoer som muligt, dels har håndværkere og producenter har hver deres tilgang og præferencer, dels er nogle bedre til at forklare det end andre og gør det måske med en metode, der passer bedre til netop mit projekt. Her er Youtube igen selvbyggerens ven, og personligt havde jeg stor hjælp af Unidrain’s, Lip’s (producent af mørtel mv.), jem og fix og især Weber’s videoer. Videoer alene kan selvsagt ikke gøre det, og allerede fra projekteringsfasen havde jeg stor støtte i SBI anvisning 252 Vådrum, som formidler lovgivning, konstruktionsmuligheder og detaljer på en overskuelig vis. Der er for eksempel helt specifikke regler og krav til det, der betragtes som vådzone og fugtig zone, og der anvises forskellige konstruktionsløsninger til de enkelte zoner. SBI Anvisningen er i min optik obligatorisk for en håndværker eller selvbygger, der skal lave vådrum.

MURERARBEJDET:
En af grundene til at badeværelser er så dyre, er de mange arbejdsgange. Selv med et færdigstøbt terrændæk skulle jeg igennem 6 arbejdsgange, inden jeg overhovedet kom igang med flisearbejdet. Først skulle terrændækket afrenses og primes, for at flydespartelen kunne binde. Da jeg har har fald og kant i bruseafdelingen var jeg nødt til at støbe afretningslaget af to omgange. Efter dette og inkluderede tørretider kunne jeg så prime vægge og det nystøbte afretningslag. Derefter skulle det behandles med vådrumsmembran af to omgange, så der var min 1 mm lag over det hele. Hjørner, samlinger mellem gulv og vægge, gisppladesamlinger mv skulle desuden forstærkes med filt i membranen. Vådrumsmembranen er det, der holder konstruktionen tør, så det er helt afgørende at gøre arbejdet grundigt. En utæthed i vådrumsmembranen kan have ødelæggende konsekvenser og opdages måske først, lang tid efter at skaden er sket.

vådrumsmembran påføres

Så kunne flisearbejdet begynde. Jeg fik en af mine naboer Ole, til at hjælpe mig og sætte mig i gang, ligesom jeg lånte meget af hans værktøj, blandt andet hans vådskærer, vinkelslibere og diamantbor. Fliserne var så store og dermed tykke (10 mm), så vi kunne ikke skære dem med en normal fliseskærer. Vi kan skære med en vinkelsliber, men snittet bliver ikke helt pænt og de blev kun brugt, når vi ikke kunne bruge vådskæreren, fx ved huller til toilettet og udsugningen. Med vådskæreren fik vi et ret præcist snit, og minimerede støv og støj. Maskinen var egentlig kun beregnet til 75 cm lange fliser, så vi måtte modificere den lidt, for at kunne skære de lange fliser på langs. Ved badeværelsets tre nicher var der udvendige hjørner og  vi valgte at skære fliser her på smig (45 ° vinkel), så der ikke var nogle synlige kanter af fliserne. Der var 11 udvendige hjørner, lig med 22 fliser, der skulle skæres i smig. Selv med vådskæreren var det et ret omstændigt arbejde at skære fliserne, det er langt fra så nemt og hurtigt som at skære en træplade i smig, men det blev en lækker detalje, der var arbejdet værd. 

For at være sikker på at få fliser og fuger til at gå op, havde jeg tegnet baderummet, så fliserne mod hjørnerne kun skulle være 89 cm, og altså var 1 cm i overmål. Det gjort jeg for at kunne optage eventuelle skævheder, så der ikke pludselig manglede en cm flise ved et hjørne. Det betød så skærearbejde på alle fliser ved hjørnerne, men hellere det end at der skulle sættes en 1 cm flisestump op i hjørnet. Faktisk endte det med, at kun 4 af de 98 vægfliser ikke skulle beskæres, resten blev skåret i smig, afkortet eller boret huller i!

Vi startede forskriftsmæssigt med 2. række fliser, hvilende på en rethold pr. væg, der var klodset op efter min rotationslaser, som jeg købte ifm funderingen. Jeg startede på installationsvæggen, det var den sværeste og vigtigste, da fliserne skulle passe med nicherne. Store fliser kræver tykkere lag fliseklæb og vi brugte også en 8 mm tandspartel til væggene. Tykkere fliseklæb giver mulighed for at optage skævheder i underlaget, men gør også opsætningen lidt sværere. Som uerfarern murer svinede jeg ret meget med mørtelen, så jeg prøvede at køre opsætningen i intervaller, hvor jeg skar og borede en bunke fliser klar til opsætning, og så efterfølgende opsatte dem. Nogle dage gik derfor kun med fliseskæring og forberedelse, andre gik kun med opsætning, inkl et ret omfattende rengøringsarbejde, fordi håndværkeren spildte fliseklæb på gulv, fliser og værktøj. Da jeg havde sat fliser op til loftet, kunne jeg begynde at opsætte fliserne i nicherne og gøre klar til gulvet. Gulvfliserne var det sværeste af projektet af flere årsager, dels var fliserne lidt større, dels havde vi kun 3 mm fuge og ingen afrunding ved flisekanten, så en eventuel tanding mellem fliserne ville være meget tydelig. Endelig var svært at komme til at rengøre og nivellere fliserne uden at træde på dem. For fliseklæben til gulvfliserne brugte vi 10 mm tandspartel på gulvet og en 6 mm tandpartel på bagsiden af flisen for bedre vedhæftning. Jeg brugte over 2 hele arbejdsdage på at lægge 10 m² gulvfliser, fordi jeg havde mine udfordringer med at få fliserne til at ligge i samme niveau. Efter gulvfliserne kunne jeg skære og opsætte nederste række vægfliser i badeværelset og kantfliserne i entreen.

En dygtig og erfaren murer kunne uden tvivl lave flisearbejdet på den halve tid, men dels ville jeg gerne prøve at lave det selv, dels var der så mange vigtige detaljer, der skulle lykkedes at jeg ikke turde lade en ekstern håndværker overtage arbejdet(!) Det tog tid, men jeg er på nær nogle mindre fejl meget tilfreds med arbejdet. 

Fuger lægges med på med en gummispartel, lader tørre lidt og renser så fliserne af med en vaskebrædt. Umiddelbart rimeligt nemt, men jeg kom i starten til at lave et for stort areal og til at lade fliseklæben tørre for meget ind, og så var det ikke så nemt at rense fliserne rene. Men jeg fik styr på det sidst og så gik det faktisk relativt hurtigt. Dog ikke så hurtigt som min murernabo mente, at jeg kunne klare det på. Han sagde 2 timer, måske lidt mindre, og det tog mig nærmere en helt arbejdsdag, men jeg skulle også rense fugerne rene for fliseklæb, noget jeg burde have gjort, da det stadig var våd og nemt at fjerne. Sådan bliver man klogere.

Ved hjørner og overgange ved gulv/væg og loft/væg bruges ikke almindelig fugemørtel, men en sanitetssilikone. Fugearbejde er et håndværk for sig selv, og selvom jeg har fuget meget efterhånden, har det stadig været en udfordring. Men efter at jeg købte et svalk silikonefugesæt er mine fuger blevet som de professionelles, og det tager ikke så lang tid længere.  

Færdig med murerarbejdet. Jeg kan tælle mig frem til alt i alt minimum 11 arbejdsgange med tørretid foruden elektriker, vvs, montage og andet afsluttende arbejde. Jeg havde så mange, fordi flisearbejdet tog tid og fordelte sig over mange dage, men der er mange arbejdsgange i et badeværelse

 

dobbelt bruseniche

INDRETNING:
Efter murerarbejdet var der elarbejde, vvs og snedkerarbejde tilbage. Først kom toilettet op, så vi kunne afslutte de kolde toiletture i det gamle hus. Derefter begyndte jeg at bygge bademøblet. Ligesom med køkkenet er badmøblet bygget af tilpassede Ikeaskabe, så de passer i mål og størrelse til vores projekt. I venstre side tre 60’er skuffer, i midten et 58 cm vaskevask og til høje en integreret vaskemaskine (renlig fra Ikea). Dybde og højde er så defineret af vaskemaskinens størrelse og skabene er derfor skåret til i højden og dybden for at passe. Bordpladen og låger/skuffefronter er lavet af gamle junkers egetræsgulve, købt i Genbyg. Håndvasken er egentlig lavet til at ligge ovenpå bordpladen, men vi har valgt nedfældet den i bordpladen, så den ikke kommer for højt op.

Armaturer samt diverse accesories valgte vi at få i messing, da det passer smukt til flisernes mørke farve. Dog er der ikke mange messingbrusere at finde i DK, vi danskere foretrækker det kølige nordiske udtryk, men via en amerikansk webshop fandt vi 2 fine brusearmaturer uden al for mange krummelurer, som messingbrusere åbenbart skal have. Lampen over bordet har jeg selv lavet af vandrør og var min julegave til Mette. Vi mangler stadig nogle småting. Vi skal have lavet en rist til udluftningen, som ikke er i den standard hvid plastik, man næsten ikke kan undgå, vi mangler greb, sokkelskuffe og et par andre småting. Jeg ville også gerne lave toilettrykket i messing, så vi ikke havde så mange forskellige materialer, men det er jo i småtingsafdelingen; men lige nu fungerer det jo og sådan en opgave må vente til fordel for andre presserende.

Udsigten fra brusenichen

Ideen med det mørke rum var at rummet karakter af en hule. Når rummet er mørkt, drages blikket mod lyset fra vinduet, og oplevelsen af naturen udenfor forstærkes. Der hvor badeværelset normalt har et spejl, har vi et vindue med udsigt til skoven, til fuglene i hjortetakstræet, for her handler det ikke om at sætte hår, stadse op eller gøre i stand. Det var en af vores mange intentioner med huset, nemlig at flytte fokus mod natur og familieliv, og jeg glæder mig til foråret og det grønne løv lige uden for vinduet… 

 

 

 

 

Udekøkken

aida-og-udekoekken

Udekøkkenet var med på ønskelisten fra starten af, da vi lavede vores  byggeprogram for huset.  Ikke fordi vi har haft et udekøkken før, men fordi, vi i årets sommermåneder bruger tiden udenfor. Vi tager kartofler eller jordbær ud, og sidder i solen og skrubber og renser. Det er et utaknemmeligt job at have køkkentjansen, når børn og selskab sidder i solens varme med drinks i hånden. Så det var vigtig i indretningen af huset, at køkkenet lå i relation til spisestederne  (spisestue og terrasse), og vi skulle have et udekøkken. Et udekøkken til at lave salaten, drinksene, men også til at rense køkkenhavens grøntsager, altså et slags grovkøkken ellers erstatning for et bryggers.

Da køkkenet er tænkt ind fra starten, er installationerne også indtænkt. Der er elstik til køkkenværktøjet, koldt og varmt vand i hanen og afløb til vasken. Vi diskuterede løsninger ifm frostsikring om vinteren, og flere vvs-folk foreslog særskilte forgreninger på vandinstallation med ventiler, så vi kunne pumpe rørene tomme om vinteren. Det virkede overkompliceret og vi endte dog også med KISS metoden (keep it simple, stupid) og installerede to frostsikre udendørshaner, som armaturet er sat til. Det smarte ved de haner er, at hanen sidder gennem væggen og lukker på den indre (varme) side, så hanen altid tømmes for vand. Derfor skal vi ikke pumpe rør tomme ved vintertid, og hanerne er ikke lukket ned og kan altså stadig bruges. Hanerne er gemt i et af køkkenskabene, hvilket jo er smart, men hvad jeg ikke vidste, er at når hanerne er selvtømmende, er der et taphul i hanen, så hanen tømmes, selv hvis der sidder en slange tilkoblet på hanen. Det betyder vand i skabet, når vi lukker for hanerne. Ikke noget problem til daglig, hvor de jo er åbne, og køkkenet er bygget til at modstå vand, men det er lidt til gene om vinteren…

koekkenskabe
installationer i køkkenskabet

Udekøkkenet består af en 3 m lang bordplade med skabe under. Køkkenet er bygget op nogenlunde som facaderne, med spærtræ, vindplader og forkullede brædder. Lågerne er også lavet af facadebrædder og derfor ses køkkenet som en del af facaden. Bordpladen er en 6 mm kompaktlaminat, magen til bordpladerne indenfor, blot i sort . Vasken er købt en stor underlimningsvask købt brugt i den blå avis, vi fik den og armaturet for 400 kr, det var et fund. Vi lavede samme trick med udevasken som den indenfor. Vi monterede vasken til den bærende konstruktion, og så limede vi bordplade ovenpå, så vi fik en underlimet vask. Pladen er limet til spærtræet med silikone og montagelim og ligesom med køkkenet indenfor, brugte vi pakkerne med gulvbrædderne til at presse pladen fast under limningen. Bordpladen er iøvrigt med 2 pct. fald, så regnvandet kan løbe af. Bordpladens hældning betød så, at vi måtte sætte vasken omvendt i, for at få afløbet så lavt som muligt. 

koekkenvask-montage
køkkenvasken monteres

Vi har ialt 4 underskabe og 2 højskabe i køkkenet, hvor det ene nærmere er et skur, hvor vi har kuglegril, flasker, og affaldssortering mv. Det bliver interessant at se, hvad vi kommer til at fylde i skabene, nu hvor det rigtige køkken jo skal have køkkengrejet, men det bliver i hvert fald vaser, krukker, og hvad man ellers ville have i et bryggers eller grovkøkken.

Detaljen med skydevinduet mellem inde og udekøkkenet er ret vellykket, og det får de to køkkener til at blive til et, når vinduet åbnes og skydes væk ind i væggen. Vi regner ikke med at have kogeblus i udekøkkenet men at bruge det i kogenichen,, så derfor giver det god mening at kunne åbne op mellem de to køkkener. Nu er det jo vinter, så der går noget tid, før vi flytter ind i det og får afprøvet det, men børnene tog en forsmag. Der kom vand i hanerne en varm efterårsdag i september, og børnene var ellevilde efter at teste det. Så køkkenvask blev til badekar, tøjet røg af og de gav den gas med vand, som kun børn i den størrelse kan…. 

2016-09-11-18-23-42

huset med de mange udsigter

Udsigten fra dagligstuen
Udsigten fra dagligstuen

Som tidligere beskrevet i blogindlægget om programmet har udsigterne været helt afgørende for husets udformning. Vi forelskede os i den store naturgrund, med udsigter til søen, skråningen, “skoven”, og en af grundideerne ved huset var indramme udsigten ved hvert vindue og give en ny oplevelse af grunden for hvert vindue. Udsigten skulle ikke bare “foræres væk” som det første i stuerne, men serveres drypvis gennem huset. Derfor er husets syv bokse drejet i forhold til hinanden, så blikket sendes i forskellige retninger.

udsigter fra huset
udsigter fra huset

Og derfor er huset født med 22 vinduer og døre i forskellige mål og placeringer. Ikke to er ens. Nogle er horisontale, nogle vertikale og andre kvadratiske, nogle er placeret højt, så vi ser himlen og træerne, nogle er placeret lavt, så kigget rettes mod jorden. Udformningen og placeringen af vinduerne har netop en væsentlig betydning for oplevelsen af det udenfor, ligesom lysindfaldet selvfølgelig også har det, men lys og skygge bliver et blogindlæg helt for sig selv i nær fremtid.

forskel på udsigt med identiske vinduer – horisontalt og vertikalt

Horisontale (vandrette) vinduer giver panorama-udsigt, mens vertikale (lodrette) vinduer nærmere skærmer og giver kontrast (og potentielt skyggeproblemer) i rummet. Et højtliggende vinduer fordeler lyset længere tilbage i rummet og flytter blikket mod himlen, mens et lavere vindue fortrinsvis oplyser området nær vinduet og flytter blikket nedad. Gener ved indkig er et fokus for sig selv, og afhænger af mange faktorer herunder nabobygninger og deres afstand og højde, terræn, offentlighed, beplantning mv. Selvom vores grund er stor, og nærmeste nabohus ligger over 25 m fra vores, er nabohusene synlige fra grunden om vinteren. Men netop grundet vores omhyggelige arbejde med retninger og udkig har vi med udformningen af huset skabt den illusion, at vi er alene i naturen. Og vi ligger altså i et traditionelt sommerhusområde med 6 tilstødende grunde; 2 naturgrunde og 4 bebyggede grunde.

udsigter fra køkken, spisestue og dagligstue
udsigter fra køkken, spisestue og dagligstue

Valg af vinduernes åbnefunktioner er lige så forskellige som vinduernes proportioner. Vi har faste vinduer, topstyrede, tophængte, højre og venstrehængte, samt et skydevindue (i kogenichen i køkkenet, som faktisk er en skydedør, da det ikke er til at finde vinduer, der kan skydes til siden). Valget grunder i forskellige hensyn som udluftning, beskyttelse mod regn, men også bygningsreglementet, som har krav til placering og størrelsen af redningsåbninger i opholdsrum. Da vi ikke har udhæng, har vi fortrinsvis topstyrede vinduer, så vi kan udlufte vinduer uden at det regner ind i huset. Vi har et enkelt tophængt vindue, og det er spisestuens højt placerede vindue, som er med motor og fjernstyring og derfor skal være tophængt. De faste vinduer er i stuerne, hvor vi har andre vinduer eller døre, hvor vi kan udlufte. Der er selvfølgelig også grænser for vinduers størrelse, hvis de skal kunne åbnes, børneværelsets vindue er maksimal størrelse for Velfacs sidehængte vindue, og det store 1,5 x 3 m vindue i dagligstuen er selvsagt alt for stort til at være oplukkeligt. En typisk løsning i sådan et vindue er at lave det 2 fags, altså en stort fast fag og et mindre oplukkeligt. Men det giver en lodret post i vinduet, som vi ikke ønskede. For os har det handlet om at indramme udsigten, og derfor er mange af karmene heller ikke synlige, så vinduerne syner som et hul i væggen.

vinduesareal

Sprosser i vinduer kan de fleste vinduesproducentere også levere, men er i min optik en anakronisme fra dengang, glas ikke kunne laves i større dimensioner. Sprosser i trævinduer eller smedejernsvinduer kan passe smukt til bygninger fra den tid, men er et klodset og unødvendigt element i nyt byggeri. Sprosser har desuden den ulempe, at de tager en stor del af lyset, ca 25 af vinduesarealet, og blokerer for udsigten, så øjets blik lander på sprosserne frem for udsigt. I dag er det teknisk muligt at lave vinduerne så store som ønsket, og da det meste varmetab i et vindue sker i selve rammen, er sprosser en teknisk dårlig ide. (Mange vindueproducenter laver derfor i dag sprossevinduer som et almindeligt vindue med en rude og med klik-on sprosser, som nemt klikkes af ifm. vinduespudsning, og det er heller ikke en smuk løsning).

 

indkig og udsigt fra badeværelset
indkig og udsigt fra badeværelset

For os har pointen været at nedbryde grænsen mellem inde og ude. Derfor har vi mange vinduer og meget vinduesareal (ialt 45 m²), vi har brugt tid og kræfter på at vinduer går fra væg til væg, og vi har arbejdet ukonventionelt med placeringer. For eksempel spisestuens vindue, hvor du skal være et barn eller sætte dig på gulvet for at kigge ud. Dagligstuenes panoramavinduet har en lav brystning, så man stadig har udsigten, når man sidder ned. Badeværelsets vindue er i niveau med bordpladen, men samtidig hævet 2 m over terræn, så der er begrænset indkig udefra. Du er synlig ved håndvasken, men skærmet ved toilettet og brusenichen, men kan stadig kigge ud på naturen indefra, men at indkig er minimeret, fordi man kigger op i loftet udefra. Flere af værelsernes vinduer er i samme niveau som sengen, så du kigger direkte ud i naturen fra sengen. Det er hverken raketvidenskab eller særligt revolutionerende, men det er gode arkitektoniske greb, der virker og som betyder alverden.

Udsigten fra badeværelset
Udsigten fra badeværelset

Efteråret har været ekstra skøn i år, eller måske har oplevelsen bare været mere intens i år, hvor vejret og naturen er en del af interiøret. Vi følger med i fuglenes leg i syrenen og hjortsetakstræet, vi spotter rådyrene, der spiser nedfaldsæbler, og holder øje med, at hønsene ikke bliver spist af ræven.  Vi ser ænder, blishøns og fiskehejrer, der lander og letter fra søen og vi suger til os af træernes efterårsfarver. Vi ser månen i dens faser, vi ser stjerner, vi ser solen stå op og gå ned…. Mens vi laver mad, bygger, leger med børnene, arbejder.. Det er fabelagtigt…

Gulve

gulvlaegning

Gulve er et af af de taknemmelige opgaver i byggeriet, lidt ligesom malerarbejdet. Det er relativt hurtigt overstået, men resultatet er stort. Huset indre har gennemgået mange faser hvor det er blevet et skridt tættere på færdigt. Fra den åbne konstruktion til første lag gips, så et skridt bagud med mange indblæsningshuller ifm isoleringen, så andet lag gips, spartling, maling, stikkontakter, og nu gulve. Hver skridt har været et skridt tættere på målet og gulvene har været næstsidste skridt før målstregen. Tilbage mangler blot fodlister + det løse.

Som gammel træmand har jeg en klar forkærlighed for de massive planker, de sæbebehandlede fyrtræsgulve har jeg tidligere haft, og de var smukke som intet andet lige efter en sæbebehandling. Men de er svære at holde, især ved køkken og indgangsarealer, og i småbørnsfamilier også under spisebordet. Da jeg er lige så meget pragmatiker og vores familie kører en evig kørende øvelse i at gøre hverdagen så let for os som muligt (så vi har overskud til håbløst overmodige byggeprojekter mv.), gik den løsning ikke. Derfor blev træbordplade i køkkenet fravalgt, og derfor valgte vi et laminatgulv(!) Laminatgulve har med rette været udskældte, da de tidligere har været en sølle efterligning af et trægulv, men i dag er produktet bedre. Brædderne er præget i overfladen for at efterligne træets struktur, og printene er så gode, at man skal kigge efter, om det er ægte træ eller laminat. Desuden er slidlaget også meget stærkt, markant bedre end standard lak købt i byggemarkedet. Vi kunne have valgt et parketgulv med ægte træ, men de er alligevel bygget op som lamelgulve med et 1 mm slidlag,  3-5 mm træ, og et bærende lag nederst. Altså også snyd. Vi er heller ikke så glade for det spjættede udtryk, som de gulve har, da det er korte stave på ca 5 x 40 cm i alle nuancer af træsorten, der blandes sammen. Så valget faldt altså på laminat, printet med egetræ på. Jeg trives med gulvet pga dets bekvemmelighed, omvendt savner jeg stadig træet. Valget er gjort også pga økonomi. De valgte gulvbrædder var et restparti, som vi fik til sølle 55 kr / m². De andre gulve, vi kiggede, som var rent træ og som vi faktisk kunne lide, lå på en kvadratmeterpris på 500-600 kr. Med et byggebudget på 1 mil var det et oplagt sted at begrænse os, og spare 50.000 kr til noget andet.

gulv04ARBEJDET
Gulve har jeg lagt nogle gange før, og det er en ganske overskuelig opgave. Undergulvet skal selvfølgelig være tilpas plant, men trindæmpende plader kan optage noget af skævheden. Nogle gulve er født med et trindæmpende underlag, hvilket er meget smart, ellers køber man plader på 3-7 mm, som lægges før. Man kan også købe banevarer, som kun er 1 mm og som mange gulvlæggere bruger, da det er hurtigt at udlægge, men personligt kan jeg bedre lide de tykkere lag, da det giver en bedre støjreduktion (både ved gang og tab på gulvene) og bedre isolering.

Først skraber jeg krydsfinerpladerne rene for klatter af spartelmasse og maling, og finder samtidig søm/skruer der rager for højt op og planer dem. Jeg brugte gulvunderlag som plader  i 3 eller 7 mm afhængig af, placering, mens jeg på trappetrinene brugte en 1 mm banevare. Dette skyldes, at der er en stor belastning på kanten af trappetrinene og et tykkere blødt underlag med tiden vil deformeres på fronten af trinnet. Undergulvet skæres til med en hobbykniv og lægges i forbandt.  Underlaget er ligesom det færdige gulv svømmende, hvilket betyder, at det ligger frit og ikke er klæbet eller monteret på undergulvet.

Undergulvet lagde jeg  hurtigt, derefter skulle gulvet lægges. Det går også hurtigt, det der tager tid, er første og sidste række, samt evt skæve vinkler. Igen holder jeg 10 mm afstand til vægge. Jeg bruger afstandsklodser mellem gulv og vægge, da jeg skal banke brædder på plads, og det rykker på gulvet hvis der ikke er klodser mod væggene. Som udgangspunkt er det smukkest at lægge brædderne på tværs af rummets længderetningen, men nogle gulvproducenterne foreskriver at gulvet skal lægges på tværs ift lysindtaget.

gulv03

Inden første række blev lagt, krævede der lidt forberedelse og opmåling. Dels kan rummet være skævt, dels ønsker man ikke at ende med at en strimmel brædder i 2 cm bredde til sidst. Derfor er det vigtigt at opmåle rummet, så eventuelle skævheder udjævnes og skjules de mest synlige steder i rummet. Nogle steder har jeg startet med 1. række i fuld bredde, andre steder har det været nødvendigt at halvere dem på langs, for at få rækkerne til at gå bedre op. Mine gulvbrædder var med et kliksystem, hvor brædderne låser sig fast, når de foldes ind i hinanden og klikker sammen. Det er efterhånden standard, men så uendeligt meget nemmere at lægge end et traditionelt fer og not system, som skulle limes, og hvor brædderne slap hinanden, hvis underlaget eller opklodsningen ikke var helt i skabet. Jeg holder desuden 10 mm luft mod væggene, så gulvet har plads til at give sig.

Brædderne bankes sammen i længderetningen, jeg bruger typisk en stump gulvbrædt til formålet, vigtigst er, at det ikke beskadiger brædtet når det hamres ind mod de foregående. Sidste brædt i rækken giver ikke plads til hammeren pga. vægggen, men der findes et særligt jern til dette, et såkaldt slagjern til formålet. Jeg kan personligt bedre lide at bruge et lille koben, som jeg spænder mod sidste gulvbrædt og væggen, med klods eller lignende for at beskytte væggen. Jeg er selv ret glad for at bruge en bred spatel til at beskytte væggen. Der er ikke altid meget plads mellem gulv og væg, og der kan spartelen altid nå ind og når der skal bruge ekstra kræfter, kan jeg bruge den brede del (plastikskaftet), som fordeler trykket bedre.

Gulvet lægges i faldende længder, dvs at afskæringen fra sidste brædt i rækken bruges som start i næste række (forudsat at rækkernes endesamlingerne er min 40 cm forskudt fra hinanden (varierer afhængig af produkt)) Det er en god måde at undgå et synligt mønster i endesamlingerne, samtidig med at spildet minimeres. Når de første to rækker er lagt, går det stærkt. Så er det blot at skære endebrædtet og ellers blot lægge brædderne og slå dem sammen. Jeg tog fra 3-4 pakker af gangen, så jeg fordelte eventuelle nuanceforskelle i produktionen ud over et helt gulv. Ved trapperne tog det længere tid, da der skulle monteres en gulvliste, som beskytter kanten af gulvet. Et tyndt gulv som laminat- eller lamelgulve er sårbare ved kanterne, og skal beskyttes, og her savnede jeg det massive gulv. For at undgå for store skinner med synlige skruehuller, endte jeg med at bruge nogle kantlister beregnet til trappetrin med fliser. Det betød dog, at jeg var nødt til at fræse 1½ mm af bagsiden af gulvet for at gulvbrædderne passede ind i skinnerne. Trappetrin og stødtrin er ligeledes beklædt med gulvbrædderne, og sådan en enkelt trappe tager lige så lang tid som et helt gulv i et værelse.

Alle gulve på nær boks 1 (badeværelse og entre) og boks 2 (køkken) er der nu lagt trægulve i. I Boks 1 lægger vi fliser og køkkenet er ligeledes udsat, så der lægger vi et korkgulv…

 

 

Køkken

Endelig på hjemmebane. Køkkener har jeg sat en del op af, måske en 30 stykker, så her var endelig en opgave i byggeriet, som ikke krævede stort forarbejde med research og vidensindsamling.

Køkkenet havde jeg tegnet i plan allerede for 2 år siden, da jeg projekterede huset, og jeg vidste stort set, hvordan detaljerne skulle være. Vi var lidt i tvivl om placeringen af ovnen og højder på skuffer, men resten af indretningen var sådan set besluttet. Jeg tegnede køkkenet op i 3D, dels for at afklare nogle detaljer, men også for at kunne formidle løsningerne til Mette. Men hun er en nem bygherre, køkkentegningerne så hun først og godkendte, da jeg var 2 klik fra at gennemføre bestillingen på ikea.dk, og hun havde selvfølgelig ingen ændringer…

køkkentegninger med og uden skyggenoter på lågerne
køkkentegninger med og uden skyggenoter på lågerne

Da køkkenet er skræddersyet til huset (det skal jo ikke være for nemt), har det hele tiden været givet, at vi skulle lave lågerne og skuffeforstykkerne selv. Da vi har skuffer og låger ved siden af hinanden, valgte vi desuden i lågerne at fræse skyggenoter, svarende til samlingerne mellem skufferne. Det giver et mere enkelt udtryk, men er til gengæld ikke en hyldevarer hos køkkenfirmaerne. Selve kabinetterne, hylderne og skufferne kan det ikke svare sig at lave selv, og jeg har god erfaring med at bruge Ikeas skabe og indmad, og bruge andre fronter, bordplader mv. Det er faktisk lidt af en industri, at man kan opgradere sit ikeakøkken ved at købe særskilte låger til ikeaskabe, fx laver Reform Køkkener smukke låger og skuffeforstykker, der passer til Ikeas køkkener.

montering af skabe
montering af skabe

I et normalt køkken er der altid noget spildplads ved væggene, da skabene kun eksisterer i fx 40,60,80 cm bredde, og der derfor sættes tilsætninger op i siderne. Det samme gør sig gældende i højden, hvor mange køkkener har luft over skabene. Jeg har aldrig været glad for den detalje, og da 3 af skabene i forvejen skulle være trapezformede (skråt skåret i den ene side), var det oplagt at tilpasse størelser på nogle af de andre skabe også. Vi ville desuden også gerne have skabe helt til loftet, hvilket krævede tilpasning af skabene i højden. Derfor er 11 af de af 14 skabe i køkkenet skåret til i bredden og/eller højde. vi købte skabe lidt højere eller breddere end det ønskede og skar dem til med min festool dyksav med skinne. Jeg kan normalt samle et ikeaskab køkkenskab på 8-10 minutter, men med tilskæring og nye placeringer af beslag tog det nærmere 30 minutter at samle et skab. 6 af skufferne skulle også skæres til i bredden, hvilket betyder at bunden (spånplade) og bagsiden (metal) skulle beskæres. Det tager selvfølgelig noget længere tid, og er ikke klassisk gør-det-selv arbejde, men resultatet er noget helt særligt.

MONTERING:
Soklen er lavet af noget resttræ, jeg havde. Jeg har ikke stor fidus til plastikben, der bruges af køkkenfirmaerne i dag, og for mig tager det ikke meget længere tid at bygge soklen i træ, som i min optik er en mere stabil løsning, særligt hvis køkkenet ikke kan skrues fast til væggen. Soklen er blot skruet sammen og skruet til gulvet, sokkelfronten er i MDF, nogle rester fra skæringen af lågerne.sokkel

Selve samlingen af skabe og monteringen varede 2-3 dage, inkl skæring af  men så var det tid til at skære låger og forstykker, ialt 27 stykker. Det tager noget tid med en dyksav og skinne, de skal efterfølgende fases på kanten, slibes og bores til hængsler eller skuffebeslag. Lågerne skulle desuden have fræst skyggenot. Vi havde ikke besluttet os for grebene på det tidspunkt, ellers ville jeg have boret ud til dem før malerarbejdet også. Børnene synes, at det var en fest at få skabene op. Gode gemmesteder, skuffer og låger, der skal åbnes og lukkes utallige gange. Jeg var så uforsigtig at have nogle skinner fra skufferne liggende, og børnene fandt på en leg, hvor det gjaldt om at få flest mulig af dem ned i køkkenafløbet… Heldigvis knækker røret 100 cm nede, og skinnerne blev derfor stående på højkant i røret, hvor vi med lidt ståltråd og møje besvær kunne fiske dem op igen. Der var 6 skinner i afløbet…

montering af en almindelig vask til en underlimet vask
montering af en almindelig vask til en underlimet vask

BORDPLADE:
Vi vidste, at vi ikke skulle have træbordplade. Det er smukt og rart at røre ved, men kræver løbende vedligehold og et en høj oprydningsmoral, så der ikke kommer mærker/pletter på bordpladen. Jeg ved fra erfaring, at vores behov mere er en holdbar plade, hvor et rødvinsglas fra dagen før ikke efterlader omslibningskrævende pletter. Kravet til bordpladen var, at det skulle være tynd og elegant, da den er synlig fra spisestuen og den skulle tåle at være udenfor, da vi gerne ville have samme materiale til inde og udekøkkenet. Det reducerede feltet til 2 muligheder, rustfri stålplade og kompaktlaminat. Da vi ikke var interesseret i en stålbordplade indenfor og ville have et sort bordplade til udekøkkenet, var valget nemt; kompaktlaminat. Det er et materiale, jeg også selv nemt kunne bearbejde selv, det krævede kun nye klinger til dyksaven og nyt fræserjern til overfræseren. Pladen blev en 6 mm kompaktlaminat fra formica. Den er selvfølgelig ikke stærk nok i sig selv, så under den er der til stabilitet en 22 mm MDF plade, som vi har monteret en almindelig ikea vask med krave i. Den blev malet et par gange, særligt omkring vask, blandingsbatteri og opvaskemaskine er det udsat for vand og damp. Dermed får vi en underlimet vask ud af en almindelig vask. Bordpladen blev limet med montagelim og silikone (ved vasken og armaturet), og vi brugte pakkerne med gulvbrædder som en slags limpresse til at presse pladerne sammen. Efter limningen blev vaskehullet fræset glat med vasken og affaset med overfræseren.

emhaette
tilpasning af emhætten

HVIDEVARER:
Vi kigger kun efter indbygningmodellerne, hvor vi kan montere en låge foran, da vi ønsker vores køkken enkelt og med rene linjer. Hvidevarerne har vi hovedsalig købt gennem IKEA, pga den lave pris og en generel god erfaring med deres hvidevarer.  Opvaskemaskinen købte vi allerede, da vi flyttede op og startede byggeriet, det var et krav fra Mette, hvis hun skulle være barslende og hjemmegående husmor, mens jeg byggede. Så den skal blot flyttes over i det nye hus. Men kogeplade, kølefryseskab og ovn er nye. Vi vælger også ud fra maskinernes støjniveau, som heldigvis oplyses som standard i dag, og IKEA er okay her. Støj var også grunden til at vi valgte en emhætten med ekstern motor. Da emhætten hænger i toppen af udhænget og højere end normalt, var det vigtigt med et stort emfang og kraftigt sug og modellerne med eksterne motorer er generelt stærkere. Der findes ikke et stort udvalg af emhætter beregnet til indpasning i kogenichen, så jeg ledte efter emhætter, hvor jeg kunne modificere emfanget til at passe til vores behov. Emhætter med ekstern motor plejer at være ret bekostelige, men vi købte en brugt frithængende Siemens emhætte i den blå avis til en fjerdedel af nyprisen. En emhætte består i bund og grund blot af en motor og et emfang med aftagelige filtre, så med lidt snilde kan man sagtens modificere en emhætte til ens eksakte behov. Jeg skilte emhætte ad, og kasserede de dele, der blev brugt til ophænget. Teknikkassen var for stor til at passe i skabet, så den skar jeg til med vinkelsliber, og jeg fjernede nogle flanger, som var i vejen. Emfanget blev skruet direkte i op i overskabet og derfra tilsluttet det vvs-rør, som løber ud i teknikrummet over udekøkkenet. Her er emhættens motor monteret og derfra går der et rør ud til en rist i facaden. Den operation tog måske 2 arbejdsdage alt i alt, hvor en standard løsning måske havde taget en halv. Men det er blevet godt og indsatsen værd

køkkenet færdigt

BUDGET:
Budgettet var sølle 30 tusinde alt inklusive, hvilket er afsindigt lidt, og mindre end mange bruger til hårde hvidevarer alene. Det viste sig også at være for optimistisk et beløb, og vi endte da også over budgettet, helt præcist på 38.260 kr for alt køkken inkl hvidevarer, men eksklusive resten af rummet som fx. lamper og gulv. Og her i retroperspektiv er det jo meget billigt for et helt nyt køkken, hvor vi har valgt de ting, vi gerne ville have. Vi endte med ikke at gå helt skrabet, og brugte små 20.000 kr på de hårde hvidevarer alene. Integrerbare hvidevarer er generelt bare dyrere, men giver rene linjer i køkkenet. Hos os er der ikke behov for amerikanerkøleskabe, vinkøleskabe, eller designerhaner, men en underlimet vask var et stort ønske og blev ikke en væsentlig udgift, nu hvor vi kunne montere den selv. Bordplader kan også være en stor udgift, men vores løsning med kompaktlaminat og en bærende mdf plade under var ikke dyr. Den samlede regning bliver noget højere, hvis vi inddrager køkkenrelaterede udgifter, som elektrikernes og vvs’erens arbejder, men det bogfører vi særskilt for deres entrepris

 

køkkenregnskab
køkkenregnskab

elektrikerne

2015-05-30 10.45.49Så blev mine elektrikere færdige med elinstallationerne. Reglerne på elområdet er meget restriktive, og jeg må som privatperson ikke lave noget ny el overhovedet, jeg må ikke engang trække kablerne, det skal udføres af en person ansat i el-installatørens firma. Det er jo svært at acceptere, når man er selvbygger og gerne vil have en finger med i alt. Meget af elarbejdet, især alt tavle og korrerspondance går ud for min tekniske formåen, og jeg betaler gerne en elektriker for det arbejde. Men nu har jeg fulgt med på sidelinjen, og der er også meget arbejde, der med rimelighed kan gøres af en ufaglært, fx bygherren selv. Det kræver ikke meget at trække , montering af dåser, det gør i hvert fald ond i mit købmandshjerte at skulle betale 500 kr i  timen pr elektriker for det simple arbejde med at rulle kabler ud og trække rundt gennem huset. Der er heller ikke mange ben i at montere en standard afbryder eller stikkontakt. Men alt det må man jo ikke, og hvis jeg havde lavet en aftale med et firma om at lave noget selv, kunne jeg heller ikke skrive om det her. Så istedet skriver jeg IKKE en fortælling om, hvordan arbejdet gik for sig (så havde det jo været ulovligt), men skal vi kalde det… en fortælling om, hvordan det kunne have gået for sig…

 

hovedprojekt008.mcd

elplan smedebakken 28.01.2015

Jeg startede med at lave elplanen. Den havde jeg ikke tegnestueerfaring med, men et par google billede og pdf søgninger gav mig nogle eksempler, som jeg skelede til. Elplanen er en plantegning over bygningen, hvor placering af installationerne er angivet. De eksempler affødte nogle spørgsmål, jeg vidste for eksempel ikke hvad en kroneafbryder er, men det er afbryderen med 2 knapper frem for en. For at træffe kvalificerede valg af placeringer, antal, brugte jeg også en del tid på at forestille mig indretningen og brugen af hvert enkelt rum. for eksempel besluttede vi at få korrespondance afbrydere til lyset på hemsen, sådan at det også kan slukkes fra gangen, og at man ikke skal kravle derop for at slukke lyset, hvis (når) børnene har efterladt det tændt. Men også for at sikre, at stik og dataudtag sidder der, hvor vi har brug for det, både nu og i fremtiden og ikke blokeres af senge, skabe eller lignende.

elektrikeren arbejder på eltavlen
elektrikeren arbejder på eltavlen

Jeg søgte også på lovgivningen inden for elinstallationer og fik også god sparring med min elektriker. Det offentlige er i øvrigt ikke dygtige til at formidle elregler. Jeg har forsøgt hos både sikkerhedstyrelsen, elsikkerhedsregler.dk og dansk Standard, men der er tydeligvis ikke et fokus på at formidle i et forståeligt sprog, det er skrevet i et jurasprog, hvor man mister lysten til at læse. Heldigvis er bolius og enkelte private sites som elviden.dk små guldklumper for en selvbygger. Her er nogle enktelte vigtige punkter inden for lovgivningen, som jeg ikke kendte til i forvejen

  • Hver etage skal have en røgalarm, der er tilsluttet 230 V, den skal placeres  i loftet min 60 cm fra væggen.
  • Hvert rum skal have en stikkontakt pr påbegyndt 4 m2 areal.
  • Køkkenet skal være fordelt over 2 grupper.
  • Armeringsnettet i terrændækket skal jordes.

Der er i det hele taget mange regler inden for elarbejdet, så som afmærkning og dybde ved nedgravning af kabler, dimensionering af kabler, sikringstyper osv, så det er på mange punkter godt, at der er autorisation på fagområdet. Jeg aftalte med elektrikerne at vi afregnede på timebasis, det har jeg bedst erfaring med, når jeg selv er involveret i projektet. De så min elplan og havde nogle få kommentarer og gode råd. Ialt endte de med at være der af 3 omgange. Første gang var, da vi skulle tilsluttes fra vejen, det skrev vi om i et blogindlæg. Andet besøg var da, jeg havde rejst alle vægge, og der skulle trækkes kabler rundt til alle installationer, her blev tavlen monteret og klargjort. Tredje gang var efter alt malerarbejdet, hvor alle installationer (kontakter, afbrydere, lampeudtag, røgalarm, datastik) blev monteret. Det var også der, vi endelig kom af med byggepladstavlen og slap for forlængerledninger gennem hele huset.

Jeg er meget lidt glad for forlængerledninger, stikdåser mv liggende på gulvet, så vi har fået installeret væsentligt flere kontakter end de lovpligtige. Vi er i det hele taget gået lidt mere high-end end nødvendigt. Vi har fået datastik i alle rum, som vi kan bruge til internet, tv eller hvad der nu bliver af muligheder i fremtiden. Det er ikke super relevant behov lige nu, men vi besluttede at det var bedre at trække det nu, fremfor om nogle år at behovet opstår og vi ærgrer os over, at vi ikke fik lavet de installationer også. Vi ved dog allerede nu, at vi skal bruge et af datastikkene til et access point (ekstra wifi), da routerens trådløse signal ikke rækker gennem hele huset. Vi har også opsat lampeudtag og afbrydere til sengelamper, hvilket også er i luksusenden og så har vi ført kabler til højttalere inde i væggen også.

IMG_1153 b

Vi kiggede på andre fabrikrater end LK (lauritz Knudsen), mest for at spare nogle penge, men LK’s produkter er bare smukkere og mere holdbare end deres konkurrenter. Men det er absurd dyrt, et udendørsstik koster 150 kr, hvor andre fabrikanter koster så lidt som 30 kr. Alene stikkontakter har vi 70 af, og de kostede ca 110 kr inkl dåse og ramme.  Nogle byggemarkeder tager så 150 kr alene for stikket, så det kan godt svare sig at søge lidt. Jeg endte med at købe mine afbrydere på tilbud i Harald Nyborg, mens resten blev købt af på wattoo.dk og billigVVS.dk, som er billige og har stort set alle LK’s produkter. Få produkter blev af forskellige årsager købt direkte hos elektrikerens grossist (AO), men deres priser er ca 25 pct dyrere end hos ovenstående. Så der er mange penge at spare, hvis man gider bruge tiden. Vi valgte deres klassiske fuga baseline 63, fortrinsvis i hvid, men i sort (koksgrå) i boks #1 (badeværelse og entre).

4 forskellige stiktyper, vores valg, LK, er nummer to fra venstre
kontakter fra 4 forskellige producenter. Vores valg, LK, er nummer to fra venstre

Mine elektrikere har bare været dygtige og effektive. Elektrikere er en atypisk form for håndværkere, måske især fordi uddannelsen er så pensumtung sammenlignet med andre håndværksfag. Det mærkes i deres attitude og i deres tilgang til arbejdet. Det har været rart at opleve håndværkere, der er fagligt rustet til opgaven, og som har en interesse i at lave det bedst mulige resultat for kunden. På pladsen har vi diskuteret mulige løsninger på dele af elarbejdet, og tit gik argumenterne og detaljerne langt over mit hoved. Blandt andet har vi i gangen 4 korrespondanceafbrydere til de samme 3 lamper, hvilket kræver en særlig løsning. Og når elektrikerne begynder at snakke om relæer, induktans og  kondensatorer, virker gymnasietidens fysiktimer meget langt væk.

 

el monteringDen sidste etape forløb over ca 4 dage. Alle dåser blev monteret, afbrydere, kontakter, udtag blev tilsluttet. Det tager egentlig ikke særlig lang tid at monteres en enkelt afbryder eller kontakt, men der er bare mange af dem ca 160 moduler, og særligt, når flere funktioner samles, tog det længere tid. Vi har fx 4 moduler ved kogenichen med 2 stik, afbryder og kroneafbryder, og den var kringlet at få monteret sammenlignet med de andre. For en selvbygger havde ønskescenariet været at lave det nemme arbejde selv, altså overlade det svære tavlearbejde, korrespondance mv, mens jeg selv foretog rugbrødsarbejdet med at montere alle dåser, kontakter og afbrydere for elektrikerne så at teste og færdigmontere. Udover at spare nogle elektrikerregninger ville jeg lære meget af det, og desuden kender jeg byggeriet bedre, og ved – eller kan finde ud af – hvordan kablerne er ført rundt i huset. Da vi monterede kontakterne, var der i nogle tilfælde usikkerhed, om hvordan kablerne var trukket og hvordan nogle af kablerne derfor skulle sammenkobles. Men jeg har heldigvis registreret byggeriet løbende med billeder og video, og kunne derfor finde konstruktionsbilleder fra før gipspladerne blev sat op, så vi kunne se føringen af kablerne. Den registrering har gentagne gange vist sig meget nyttig, også her…

Det har været skønt at nå endnu en milepæl og igen opleve, hvordan rummene bliver lidt mere færdige lidt tættere på målet…

.

Min erfaring med håndværkere ifm dette byggeri  er af blandet karakter, men med masser at erfaringer og historier til at generere et selvstændigt blogindlæg herom. Det har været sjovt at følge med i opbygningen af tavlen, og prøve at holde styr på det virvar af kabler, der samles i tavlen. Jeg tror at vi har ca 30 kabler med (3 eller 5 ledere hver) ind i eltavlen alene, blandt andet pga en del udendørs strøm, værksted mv, dvs måske 120 forbindelser gemt bag sikringerne. Derudover har vi datatavle og målertavlen, som også 20 kabler ialt. Det var generelt et værre roderi, og det var skønt, den dag, vi slap for alle ledningerne, der flød ud af væggen ved tavlen. Endnu skønnere var det dog den dag, hvor vi fik strøm i kontakterne. En byggepladstavle er fin, men betyder forlængerledninger rundt i huset, da strømmen jo kun kommer et sted fra. Forlængerledninger, der bare er i vejen og roder, og som aldrig er, hvor man skal bruge dem. Derudover har jeg haft arbejdslamper rundt omkring i huset, hvilket også nu er sløjfet til fordel for rigtige, endelige lamper. Der er kommet en finish, en ekstra grad af færdighed, når kontakter og afbrydere er monteret, og det er virkelig skønt. Umiddelbart har vi ikke fortrudt nogle valg /placeringer, men det kommer måske, når vi flytter ind og bruger huset.

 

 

Mette maler

Byggeri er svært, særligt vores, hvor komplekse detaljer og løsninger kræver et særligt overblik og en akkuratesse. Med min baggrund som snedker og arkitekt tør jeg godt sige, at jeg besidder en større viden om byggeri og håndværksmæssig kompetence end min kære kone Mette.  Trods hendes mange talenter er hobbytømrer ikke en af dem og mine krav til planlægning, effektivitet og akkuratesse har vist sig at passe dårligt med Mettes begrænsede tålmodighed samt afslappede forhold til præcision. Derfor har Mettes arbejde på byggeriet været af sporadisk karakter, hendes store indsats har ligget i at få børneliv og husholdning til at fungere. Men i malerarbejdet var der endelig en opgave, hvor vores forudsætninger for at udføre arbejdet var lige gode.

Mette maler kanter på hemsen

Derfor fik Mette malerentreprisen. En selvstændig og præcist defineret opgave, men alligevel med mange beslutninger og overvejelser at tage. Da jeg overlod føringen fuldstændigt til Mette blev det også hendes arbejde at forestå planlægningen af malerarbejdet; hvad skal gøres, hvilket værktøj bør / skal vi bruge, skal vi købe, leje låne, hvilke produkter er der, mængder, mulige forhandlere, priser. Det er et stort arbejde at planlægge, især når man som jeg gerne vil gøre forarbejdet grundigt for at minimere fejl og for at kunne tage beslutninger på et velfunderet grundlag.

Efter nogle ugers research konstaterede Mette entreprisens omfang og traf sin første beslutning; vi skulle have malere på! Selv om jeg var lidt skeptisk ift økonomien og mit ønske om at lave alt selv, viste det sig at være en god beslutning. Vi skrev om deres fine arbejde her. Malerne fik lov til at spartle og opsætte filt, men det endelige malerarbejde ville vi gerne gøre selv, dels for at spare nogle penge, dels for at have en finger også på den del. Endeligt gav det os også lidt tid til at beslutte os for farver…

farveprøver flugger
farveprøver flugger

Gennem byggeriet var vi igennem mange muligheder for indvendig beklædning. Vi overvejede forskellige træbeklædninger, hvide vægge over alt eller 7 farver, 1 pr boks. Jo længere i processen, vi kom, jo mere overbevidst blev vi om at hver boks skulle have sin egen farve. Gerne nogle jordfarver, altså sarte / støvede farver. Mette forelskede sig i en kalkmaling fra Jotun (lady minerals). Kalkmaling har den unikke egenskab, at den giver en chancering og et smukt farvespil på væggen. Men malingen er svær at påføre og hæfter ikke på alle materialer, og er mindre modstandsdygtig overfor snavsede børnefingre. Vi var dog for sent ude i vores beslutning om at bruge kalkmalingen, for den kunne vi med fordel have malet direkte ovenpå de spartlede gipsplader, men da var der allerede opsat filt og grundet med alkydmaling, og fuget i hjørnerne. Vi prøvede at male en væg i entreen, men det var tydeligt, at den hæftede dårligt på fugemassen, og at resultatet på væggen ikke blev specielt godt. Så vi måtte droppe den og bruge almindelig maling.

nogle af farveprøverne
nogle af farveprøverne

Vi købte malingen hos Flügger gennem vores maler, maler-bente, og har haft bestilt i omegnen af 25 malerprøver, som vi har malet op på gipspladerester. De fleste farver var vi meget enige om, men særligt køkkenmalingen tog mange forsøg. Den endte vi med at blande selv ud af flere af farveprøverne, som vi så tog hen til butikken, hvor de scannede farven og dermed blandede den til os. Vi brugte samtidig malerprøverne til at teste 5 forskellige malerruller, og vi endte med at bruge en langhåret rulle, som giver lidt mere lysspil på væggen.

Rollerne var byttet om, I Weekenderne havde jeg så ansvar for børnene og husholdning, mens Mette stod for malerarbejdet. Eller det vil sige, at børnene var meget meget interesserede i at male med. Det går fint med Aida på 3½, men Ebbe på næsten to var en elefant i et glashus, og der er da også malerstrøg på nogle døre, som vi skal have fjernet på et tidspunkt.

familieprojekt med maling i køkkenet
familieprojekt med maling i køkkenet

Det var skønt at se farverne komme op på vægge og lofter, og se, hvordan farverne var med til at understege husets arkitektoniske motiv med de 7 bokse på bakken. At vælge farve er svært nok i sig selv, men at vi lykkedes med at vælge 7 farver, som vi er glade for, er en bedrift i sig selv. Men vi gjorde et grundigt forarbejde med farveprøverne og det belønnede sig. Det er en klassisk begynderfejl at vælge en for voldsom farve, hvis man blot ser det i et lille farvefelt i kataloget, de skal ses i en større skala for rigtig at kunne bedømmes.

I løbet af juni fik Mette malet de syv bokse (jeg hjalp nu også til, når børnene sov) og det er selvfølgelig lidt mere besværligt, når der er mange farver, og mange hjørner, hvor 2 farver mødes. Det har været dejligt at se Mettes ildhu og omhu med opgaven, og det lykkedes mig næsten ikke at blande mig i detaljer og arbejdsgange. Men det er pænt arbejde, og skønt at have det overstået. Tilbage er lidt finish omkring hjørner samt lidt reparationsmaling, men venter til, at vi er færdige med at arbejde indenfor. Og så mangler vi selvfølgelig stadig at male døre, skabslåger og køkken, som skal males med en anden maling.

malere

efter spartlingen slibes det hele med girafsliberen

Vi kan lige så godt indrømme, at vi har fået hjælp. Vi har købt og betalt os fra spartel-, slibe- og filtarbejdet… Det tog lidt overvejelser, men i sidste ende måtte det blive sådan. Tiden går og klokken slår, og tiden i Kulhuse er ved sin ende. Vi skal tilbage til Frederiksberg, børnene skal starte i institution, jeg skal have et arbejde, og så bliver der ikke meget tid til at bygge også. Derfor skønnede vi, at lidt hjælp udefra ville betyde alverden. Desuden er nogle typer at byggearbejder dårligt egnet til at udføre synkront med børnepasning. Opgaver, hvor man ikke kan smide, hvad man har i hænderne og først vende tilbage halve timer senere og opgaver, hvor små pilfingre kan gøre stor skade, det er malerarbejdet.

kig gennem huset
kig gennem huset

En stor pointe med at bygge selv har også været at lære. Det har været en first timer for mig med murerarbejdet, ventilation, fundament, udgravning, konstruktionen, taglægning mv., men malerarbejde inkl. spartling, slibning og filtopsætning har jeg trods alt en god del erfaring med i forvejen.  Malerentreprisen ville ikke have lært mig så meget som de andre entrepriser, omend, jeg ville have oparbejdet en stor rutine og et håndelag, hvis vi havde gjort arbejdet selv. Det må jeg have til gode i et kommende projekt…Det sidste malerarbejde laver vi dog selv, dels vil vi gerne gøre det selv, og vi kan spare nogle penge ved det, dels ønsker vi forskellige farver for hver boks (7 farver) og ikke har bestemt os helt endnu.

 

For en pertentlig håndværker og bygherre var udvalget af lokale egnede malerfirmaer desværre begrænset. En udfordring med malerarbejdet er, at kvaliteten af arbejdet først ses tydeligt, når det sidste lag maling er tørt. Gipspladesamlingerne skal armeres og spartles og slibes, og gøres det ikke grundigt, ses samlingerne i det endelige resultat, især ved strejlys, som vi har nærmest over det hele. En upræcis opsætning af filt og spartelkanter vil også blive tydeligt i det endelige resultat og næsten ubærlig for den pertentlige selvbygger. Derfor var det vigtigt for os at få anbefalet en dygtig og pålidelig maler, og på baggrund af anbefaling fra naboer og trust-pilot.dk valgte vi malerfirmaet Maler-Bente. Bente Schmidt Sørensen er indehaver at dette lille håndværkerfirma, hvor de er syv kvinder i alle aldre, og de nåede  næsten alle- alle på nær mester – at arbejde på huset igennem de 4 uger, de var på sagen.

de fire malere
malerne

Først satte de spartelkanter på, altså forstærkninger af de udvendige kanter, gipspladen er selvsagt ikke stært nok i sig selv. Vi havde egentligt startet med spartelskinner i metal, men dem i plast fylder mindre og det betyder at væggen ikke bliver så meget tykkere ved hjørnere (det kan godt ses nede ved gulvet) Desuden er plastskinnerne nemme at sætte op, de er forlimet og skal blot forstøves med op, mens metalkanterne skal skrue op eller fikseres med en specialtang (clinch-on). Plastskinnerne er måske ikke lige så stærke som metalskinnerne, men er hvide, så eventuelle afslag på et hvidmalet hjørne ikke ses så tydeligt. Spartlingen gik over tre gange. Alle udvendige kanter skulle spartles 3 gange, mens gipsspladesamlinger blev spartlet to gange, med en strimmel armering i første lag. Alle skruehuller blev selvfølgelig også spartlet. Spartelarbejdet tog omkring 2 uger, og omkring 200 l spartelmasse. Så blev spartelarbejdet slebet glat, på fladerne med en girafsliber (en slibemaskine med lang hals, deraf navnet) og omkring kanter og hjørner med slibeklods tilsluttet støvsuger. Derefter blev væggene primet med forankringsgrunder, så kom der vævlim og (grundet) glasfilt på og en grunding af filten. Mange arbejdsgange og meget arbejde, og vi var nok hverken helt eller halvt færdig nu, hvis vi selv skulle have gjort det.

Aida er dybt fascineret af malerne
Aida er dybt fascineret af malerne

Jeg har en god mavefornemmelse for resultatet. Malerne har været søde, flittige og dygtige, og har svaret på Aidas tusinde hvorfor dit og dat. Resultatet skal nok blive godt, og jeg glæder mig til at overtage og komme i gang med fugearbejde og malerarbejdet. Mens de har malet, har det været svært at komme til indenfor, så jeg har primært arbejdet på udekøkkenet og mange af de løse ender, der har været udenfor, inddækninger, ventilationsriste, lamper, terrasse mv. Det har været en helt ukendt og stor stor fornøjelse, at projektet rykkede, selv om jeg ikke var på byggepladsen. Og som professionelle har de et andet tempo, en rutine og et håndelag, som gør, at arbejdet skrider så meget hurtigere frem i forhold til os first timers…så er der nyt

inddækninger

køkken, spisestue og badeværelse
køkken, spisestue og badeværelse

Inddækninger er en ret bred betegnelse for en tæt samling af flere bygningsdele, Man kender mest inddækninger som skotrender, sålbænke og tagfødder, men de findes i mange afskygninger i både nye og gamle huse. I dag er det som oftest et bukket metalprofil, men de har traditionelt været lavet i andre materialer som tegl og bly, og laves i dag også i mange andre materialer. Vi brugte i forvejen inddækninger ved døre og vinduer, (sålbænke, vandnæse og sideindækninger), men dem satte vi op inden vinduer og døre kom i, så det er jo en gammel historie.

Inddækningerne fastgøres med tagskruer med gummiring
Inddækningerne fastgøres med tagskruer med gummiring

Nu var det indækningerne i samlingen mellem tag og facaden, murkronen, der skulle monteres.  Selve konstruktionen er belagt med tagpap, så inddækningerne har ikke været akutte at få op, men nødvendige er de. De dækker udluftningen af taget og beskytter desuden toppen af facadebrædderne, som er det mest sårbare sted af brædderne.  Til vinduerne fandt jeg nogle standard inddækninger hos byg-tjek.dk, men inddækningerne her til taget var jeg nødt til at få lavet på mål. De er lavet af 2 mm aluminium med sort folie, som er bukket til et u. Jeg fik det lavet hos et klip og buk værksted i Herfølge, ialt 95 m lig med 26 inddækninger i forskellige mål (der var nu 4 x 2 dubletter), lig med 52 stykker inddækning mellem 120 og 300 cm.

At nogle af inddækningerne er så brede, er mest af alt en konsekvens af min debut som selvbygger. Konstruktivt er det helt i orden, men næste gang vil jeg opbygge konstruktionen på en lidt anden måde, så murkronen bliver mindre og samme bredde hele vejen rundt. Dels for at spare materiale, jeg vil også kunne spare nogle arbejdsgange, og æstetisk vil det være smukkere, nu hvor man ser nogle af tagene fra huset.

Pladerne er skåret i smig på kapsaven, så og derefter passet til med pladesaks. De er monteret med tagskruer med gummiring, som lukker tæt mod pladen. og så er de fuget sammen i samlingerne.

Det har været dejligt at få dem op, først og fremmest selvfølgeligt fordi det er godt for huset, men det har giver huset et mere færdigt præg… Aida og Mette kalder dem iøvrigt konsekvent for inddæmninger, men inddækninger er vel også en eller miniversion af dette, så helt galt er det ikke…

ukkede metalplader, som tætner i forbindelse med møde af flere bygningskomponenmter. Skotrender, vandnæser,

Gips!

Ebbe kigger, mens far skærer

Gipsarbejde er ikke særligt anerkendt blandt håndværkere, nok blandt andet fordi det ikke er rigtig træarbejde, og nøjagtigheden ikke er særligt afgørende. Omvendt skal man ikke kimse af arbejdet, da det er underlaget for malerarbejdet, og skal gøres ordentligt for at deT endelige resultat bliver godt.  Jeg havde lavet lidt gipsarbejde før, ikke meget og kun privat, så jeg var lidt spændt på, hvor lang tid det ville tage, om om jeg ville nå at bliver træt af arbejdet. I sommers satte jeg gips i lofterne, og det skrev vi om i dette indlæg. Nu har jeg lagt mange kvadratmeter gipsplade bag mig, og trods sprukne hænder og gråt hår har jeg bevaret et godt forhold til gipsen. De mange kvadratmeter gips har nu været okay at gå igennem, og huset kringelkroge og diverse udfordringer har gjort, at jeg ikke nåede at blive træt af det.

Siden januar har der været een hovedopgave på byggepladsen, opsætning af andet lag gipsplader. Efter at vi afsluttede isoleringsarbejdet i januar har vi først og fremmest brugt tiden på at opsætte de sidste lag gipsplader. Det krævede så en større oprydningsarbejde efter isoleringen, det krævede tætning af samlinger og elinstallationer og det krævede at vi opsatte de sidste indvendige vægge og byggede de sidste indbyggede reoler færdige. Som med alt i dette hus var hovedopgaven blot en mindre del af arbejdsbyrden. Men vi er i mål nu, eller det vil sige, at vi liiige mangler lidt gips i kælderen og installationsvæggen i badeværelset.

Endnu en stak gipsplader
Endnu en stak gipsplader

Vi valgte ikke den billigste gør det selv gipsplade, men knauf gipspladen a1, som koster et par kr mere pr m², men som er nemmere at arbejde med og lidt stivere i det. Pladerne fås i 90 eller 120 cm bredde, men de brede skal man være to om at håndtere. Vi købte selvsagt de smalle, da vi (jeg) som oftest er alene om opgaven. Da vi har 8 forskellige loftshøjder har vi også købt forskellige længder gipsplader, de fås i flere længder, men for logistikkens skyld begrænsede vi det til tre længder, 240 cm, 270, cm og 300 cm.  Det gav måske lidt mere spild, men der var ikke plads til mere end 3 (fire inkl vådrumsgips) gipsstakke på byggepladsen. Pladerne vejer hver 16-20 kg afhængig af længden, vådrumsgipspladerne er meget tungere og vejer 27 kg Jeg tjekkede lige tallene og vi (jeg) har sat 354 gipsplader op i vægge og lofter, svarende 850 m² eller små 6 tons gipsplade. De er sat op med ialt 18.000 skruer, heldigvis båndede skruer sat op med en skrueautomat, (det er effektivt).

meget slæberi af gips
meget slæberi af gips

Arbejdet med gips er relativt nemt.  Bearbejdningen foregår som oftest blot med en hobbykniv og en stor vinkel. Længden måles af, vinklen sættes på, hobbykniven skærer i papiret, pladen knækkes over ved skåret, og papiret på bagsiden skæres over med kniven. Skal der skæres af ifm fx et vindue, sættes gipspladen op på væggen, selv om pladen går foran vinduet. Gipspladen skæres derefter til med en sav og hobbykniv, skæres simpelthen til med vindueslysningen som rettesnor. Det gør arbejdet hurtigt og præcist.

gipspladen fastgøres, inden der skæres af ved dørhullet

Opsætningen af det andet lag gips har været en fornøjelse, fordi arbejdet er så synligt. Efter isoleringen og tætningen har der været blåt tape og klistermærker over det hele, så det har set rodet og kaotisk ud. Efterhånden som pladerne er kommet op, fremstod rummene renere og roligere, tættere på det endelige resultat. Arbejdet skrider hurtigt frem, når det er lige flader, men jeg har undervejs skulle lave et par hængepartier i form af et par indvendige vægge, indbyggede reoler mv. Derudover har jeg tætnet samlinger i gipsplader og monteret eldåselommer, men det skriver vi om i næste indlæg.

Børnene roder i fars værktøjskasse
Børnene roder i fars værktøjskasse

Det har været en daglig øvelse for børnene, især Ebbe, at man ikke længere må tegne på væggene. Jeg har faktisk været nødt til at fjerne tusser og maling ud af børnerækkevidde, da vi nu er nået til et stadie, hvor voksne bliver kedelige og ikke værdsætter vægtegninger og save i væggen. Så sent som forleden viste Aida sine færdigheder med en fukssvans på en af væggene, 6 dybe savsnit i gipskanten. Hvad kan en far gøre andet end at blive stolt over sin treåriges evner, for snittene var fine og dybe, men nu øver vi os på at holde os fra væggene og jeg har iøvrigt for en sikkerheds skyld pakket alle savene langt væk.

Nu er der klar til malerarbejdet, fedt. Den del har vi altså udliciteret, men mere herom snart…

 

indvendige vægge

ebbe iagttager, mens far skærer spærtræ
ebbe iagttager, mens far skærer spærtræ

Vores hus har mange vægge, men ikke mange indvendige af dem. Faktisk har vi kun 7-10 indvendige vægge, afhængig hvordan man tæller. Vi har til sammenligning 32 udvendige vægge. Så arbejdet med indvendige vægge har gået relativt hurtigt, undtagen lige, når der i væggene er indbyggede skabe, trapper, skydedøre eller lignende, og det er der selvfølgelig i de fleste.

væg mellem gang og børneværelset
væg mellem gang og børneværelset

Men det har været så skønt at se rummene i deres endelig form. Små intime værelser, for de er kun til at sove i, men de har hver deres særpræg. Nogle med ovenlys, et med hemmeligheder, et højloftet, nogle lave, et bredt, et smalt, mange forskelligheder. Væggene ned til kælderen er desuden lavet, og vi har fået lavet et (nok ikke så) hemmeligt rum over trappenedgangen, som børnene skal have som ekstra legerum mellem alkoven og gæsteværeslet.

Aida saver
Aida saver

Alting her i huset går til kant. Det betyder at et vindue ikke sidder 10-20 cm fra væggen, men flugter med. Samme med døre, køkken, ovenlys mv. Det lyder måske ikke af alverden, men resultatet er af en anden verden. The devil is in the detail, som det hedder sig i arkitektursproget , og betyder i al sin enkelthed at detaljen er vigtig, at tingene skal gøres ordentligt. Vi kører med rene linjer og kan derfor ikke skjule fejl og unøjagtigheder med lister, paneler og skyggereb. Desuden prøver vi forskellige detaljer og løsninger af, simpelthen for at lære. Det giver i vores tilfælde meget mere arbejde, for det kræver præcision, det kræver, at vi nogle gange må rette og ændre arbejdet, men arbejdet bliver mere udfordrende og forhåbentligt bliver resultatet tilsvarende smukkere…

Termografering

termografering
termografering

I 60-70’erne var der håndværkerere, der snød med isoleringen, og brugte såkaldte slæbebatts. For at tjene ekstra penge, droppede de isoleringen, men lod bygherren betale for den alligevel. På byggepladsen havde håndværkerne et par enkelte batts liggende, som blev flyttet rundt under arbejdet, sådledes at snyderiet ikke blev opdaget ved en eventuel inspektion. De batts kaldte man slæbebatts. I dag snydes der vist ikke i det omfang mere, men dårligt udført isoleringsarbejde kan også være kritisk for byggeriet.

KONSTRUKTIONEN:
Med normal isolering i batts er konstruktionen åben, når man placerer isoleringen. Så er det temmeligt åbenlyst, om isoleringen dækker hele hulrummet. Med papiruld er det sværere at kontrollere arbejdet, da konstruktionen er lukket, når isoleringen indblæses, men der findes nogle muligheder. Vi kunne for det første have sat en transparent dampbremse op imellem spærtræet og den indvendige forskalling og så indblæst isoleringen inden gipsopsætningen. Den metode har også gode fordele hvad angår elarbejdet, da eldåser og kabler ligger inden for den tætte dampbremse, som derfor ikke perforeres ved stikken. Den metode fravalgte vi, da vi ønsker mest mulig isolering i konstruktionen, og det ville være fjollet hvis 4 cm ud af 25 cm konstruktion var uden isolering. Isolatører, der blæser isolering ind ved med deres erfaring, om de har fyldt et humrum op. Men da vi for det første gerne ville gøre det selv, og for det andet står med et hus, hvor konstruktionen ikke altid er til at regne ud for de uinviede, kunne det ikke være andre end mig, der indblæste isoleringen.

Efter indblæsningen af isoleringen, ønskede vi at kontrollere vores arbejde for fejl og mangler. Vi har gjort arbejdet selv, så der er ikke noget fusk involveret, men vi ville gerne lokalisere eventuelt manglende isolering i konstruktionen, mens vi stadig havde indblæsningsmaskinen og nemt kunne udbedre helligdagene. Vi besluttede os derfor for at få taget termo fotos af hele huset.

termokameraet fir E6
termografering af spisestuens høje vindue

OM TERMOGRAFI
Teknikken bag hedder termografi, og er en metode til at registrere temperaturforskelle ud fra objekters varme. Et termisk kamera er i virkeligheden en varme sensor, der afbilleder temperaturforskelle ud fra objekternes varme. Alle objekter udsender infrarød energi (varme), og desto varmere objektet er, desto mere stråling udsender det. Kameraet bruger den infrarøde stråling fra objekter i billedet og skaber et elektronisk billede baseret på temperaturforskellene. Fordi objekter sjældent er præcis samme temperatur som andre objekter omkring dem, kan et termisk kamera registrere dem, og generere et billede,  hvor objekterne afbildes efter en farveskala baseret på temperaturen af objekterne, kolde objekter fremstår mørke og varme objekter lyse. 

Termografering har en bred anvendelse, blandt andet bruges det i hæren til nattesyn og på sygehuse til at afdækning af visse sygdomme. I byggebranchen bruges de bla. til at tjekke elinstallationer og til at undersøge isolering i hulrum samt eventuelle kuldebroer i konstruktionen.

KAMERAET:
Kameraerne er ekstremt dyre, og koster fra nogle tusinde for de billigste. Du kan fx få et lille termografikamera til din mobil (android og apple) for 2000 kr, men opløsningen på billederne er meget små (160×120 pixels) og tolerancen højere i det prisleje. Jo bedre opløsning billederne skal være i, jo dyrere er kameraet. De dyreste professionelle kameraer koster over 100.000 kr.

Martin og Mads tester kameraet
Martin og Mads tester kameraet

Jeg undersøgte priserne for at leje et kamera (ned til 500 kr pr dag via dba) og for at få udfærdiget en rapport (fra ca 1200 kr). Nogle kommuner udlåner også kameraerne, men ikke vores. Det endte med, at jeg heldigvis kunne låne et kamera, hvilket sparede os nogle penge og gav os mere fleksibilitet ift at få gennemfotograferet huset. Jeg lånte et Flir E6, som er i den “økonomiske” prisklasse og koster 25.000 kr. Det havde nogle meget brugbare features, fx tager den et almindeligt billede samtidig med termofotoet, så det er nemmere at genkende motivet. Billedet beskrives også med maks og minimum temperatur, samt temperaturskala, og det gør billederne nemme at afkode.

Det der er mest interessant at forholde sig til med billederne taget med dette kamera, er temperaturforskellen i billedet. Der kan være større eller mindre udsving i temperaturen, og det beror på en individuel vurdering, om der er et kritisk punkt. Små temperaturforskelle som fx. 5 grader eller mindre er forventeligt og sjældent udtryk for fejl, hvorimod større temperaturudsving i konstruktionen afslører problematiske områder i konstruktionen. Den vigtigste opgave for os var at tjekke, at vi ikke har nogle helligdage i isoleringen, altså kuldebroer i form af luftlommer i isoleringen. Manglende eller mindre isolering vil være synligt ved termografering,  da indervæggen ud for kuldebroen vil være en anelse koldere og dermed mørkere på billedet.

 

ARBEJDET

Som altid skal der researches for, hvordan arbejdes udføres. Resultatet af dine målinger afhænger af udstyret, brugen af det samt de ydre omstændigheder. Jeg fandt nytte i denne side, som har en nørdet, men også ok tilgængelig viden om emnet, men denne booklet er rigtig god at starte på. For mig at se var de vigtigste punkter:

  • Der skal være en væsenlig temperaturforskel mellem inde og ude, for at kameraet kan bruges til at måle isolering, minimum 10° C., men meget gerne mere. Vi målte, da temperaturen udenfor var 0° C. udenfor, mens vi indefor havde 27 ° C.
  • Du kan tage billede af huset både indefra og udefra. De indvendige billeder giver en markant bedre måling, men mange møbler mv kan gøre det nødvendigt at tage billederne udefra.
  • Man skal tage billeder af samme flade, jo større temperaturforskelle i billedet, jo dårligere måling giver det. Derfor skal man undgå at have døre, vinduer, brændeovne, lamper med i billedet, hvis det er isoleringen af muren eller loftet, du er interesseret i at undersøge.
  • Billederne bør tages i gråvejr eller et par timer efter solnedgang, da solens stråler opvarmer fladerne og giver misvisende resultater.
  • Man skal forstå målingerne. Der vil altid være varmeforskel på dele af konstruktionen. Varme stiger til vejrs, og derfor er vægge varmere end gulve og lofter varmere end vægge, og konstruktionen kan derfor godt være korrekt, selvom termofotoet  afslører temperaturforskelle. Desuden er for eksempel hjørner dårligere isoleret, da bygningsdele mødes her. Der kan være en kuldebro, men en mindre temperaturforskel i billedet er forventeligt. Man kalder dette for en hjørneeffekt eller corner effect.
forskel på nyt og gammelt hus
forskel på nyt og gammelt hus

Jeg prøvede for sjov at tage billeder af det gamle sommerhus, som jo er en fint eksempel på et hus med ringe isolering. Sammenligner man fotos af det gamle og nye hus, er det tydeligt, hvor stor temperaturforskel, der er i vægge og lofter i det gamle hus. Kameraet viser ikke mængden af isolering, men det er tydeligt på billederne, at der både er en utilstrækkelig isolering samt mange kuldebroer ved især lofter og samlinger.

RESULTATET

Resultatet for det nye hus er meget tilfredsstillende. Især er jeg glad for at se, at det ekstra arbejde med krydsforskalling har givet mening. Vi kan på termobillederne ane forskallingstræet, men ikke mere, end vi kan ane gipsskruerne i pladerne er synligt Vi har i væggene mod kældertrappen ikke brugt krydsforskalling, da der aldrig vil blive koldere end 8 grader i kælderen, og der ses spærtræet tydeligere på billederne.

Ikke overraskende er det især døre og vinduernes karme, der giver det største varmetab. Desuden er installationer som friskluftventiler, emhætteraftræk, kloakrør. mv synlige på billederne. Men jeg er især glad over at se, at vi ikke har kuldebroer ved elinstallationerne, som vi har mange af.

Og manglerne i isoleringen? der var ingen kritiske fejl, hvor vi havde glemt at isolere, men vi fandt med termograferingen 2 steder, hvor der ikke var tilstrækkeligt med isolering. Det kunne potentielt blive til kuldebroer, hvis papirulden med tiden havde sat sig og skabt en luftlomme i toppen af hulrummet.