Inspirationsmøde for enfamiliehuse og fritidsboliger
Vi tilbyder et inspirationsmøde, hvor vi sammen med jer besigtiger den bolig, I ønsker at renovere eller udvide. Vi ser på mulighederne ud fra de ønsker og krav I har til boligen. Vi kommer med forslag til omdisponering, lysindfald, materialer mv. og planter lidt forskellige ideer. Forinden har vi fundet bygningstegninger og BBR-oplysninger for ejendommen, og fundet de eventuelle lokalplaner, der gælder for grunden. Lokalplaner kan sætte begrænsninger for byggemulighederne, så det er vigtigt allerede fra start af at få klarlagt de bebyggelsesregulerende regler for grunden.
Vi kigger på mulighederne for at forbedre indretningen og på den optimale placering for en udvidelse. Udover input på arkitektoniske forbedringer gennemgår vi også de byggetekniske forhold og behov for udbedringer. På mødet drøfter vi ligeledes overslagspriser for en eventuel tilbygning eller renovering, alt sammen mundtligt overleveret. Vi plejer at bruge ca. 2 timer på stedet. Dette tilbyder vi til en fast pris for boliger op til 250 m². beliggende i Storkøbenhavn + Nordsjælland: 4.000 kr. inkl. moms
N.B.: Der kan være tinglyst bebyggelsesregulerende servitutter på ejendommen, som kan have betydning for projektet. Bygherre skal selv sørge for at indhente disse, dette gøres via mit id log in via www.tinglysning.dk
Inspirationsmøde for lejligheder – ved renoveringer eller sammenlægning:
Vi tilbyder også et inspirationsmøde for lejligheder. Sammen med jer besigtiger og gennemgår vi den lejlighed, I ønsker at renovere eller sammenlægge, og kigger på renoveringsomfang og muligheder ift. nyindretning efter de rammer som bygningsreglement og faste installationer tillader. Forinden har vi fremskaffet plantegninger fra kommunens byggesagsarkiv og vurderet boligens muligheder. Nogle projekter kan kræve byggetilladelse – vi ved hvilke – og vi orienterer om byggesagsproces for dette, herunder omfang, økonomi og tid.
På mødet gennemgår vi overslagspriser for renovering af boligens forskellige dele og laver en overordnet vurdering af de byggetekniske forhold, baseret på ejendommens alder og byggeskik, samt visuel vurdering af forholdene. Vi bruger ca. 1-1½ time på stedet, og alt information er mundtligt overleveret. Dette tilbyder vi til en fast pris for lejligheder op til 200 m², beliggende i Storkøbenhavn: 3.000 kr. inkl. moms.
Kontakt os for at høre mere og aftale tid for et inspirationsmøde
I gang med at købe hus / bolig? læs her, hvordan vi kan hjælpe dig som køber