Renovering af et Humlebyhus

Renovering af Humlebyhus

Vi har hjulpet flere bygherrer i Humleby med renoveringen af deres rækkehus i dette skønne område på Vesterbro, lige ved Carlsberg. En renovering af et humlebyhus bør udføres med rådgivning fra en byggeteknisk rådgiver, da bygningerne er fredet, og derfor skal renoveres udvendigt i henhold til den bevarende lokalplan.

Humleby Husejerforening har udarbejdet en grundig vejledning, som bør læses inden renovering af et Humlebyhus, som kan læses her. Lokalplanen kan desuden også læses på deres side

Indvendigt er der mere frit spil, og da grundplanet i de fleste af rækkehusene er små, helt ned til 50 m2, er det oplagt at få fjernet indvendige vægge herunder skorstenen, som oftest ikke har en funktion længere.

 

Rækkehusene er bygget med kældre, der er utidssvarende ift. vores krav til brugbare kvadratmetre, på grund af fugt og lav loftshøjde. Derfor vælger mange at renovere kælderen med udgravning og efterisolering af kælderen, hvilket vi har hjulpet med disponeringen af. Det er et større byggearbejde, da fundamenterne skal understøbes, ligesom nogle af de bærende vægge samtidig også ønskes fjernet. Vi samarbejder med ingeniører, der kan hjælpe med de statiske beregninger på fundament, mens vi varetager indretningen og forestår kontakt med håndværkere og andre rådgivere undervejs i projektet. Projektet kræver ingeniørberegninger Samtidig skal der overvejes dræning af kælderen i samme forbindelse.

renovering af et humlebyhus
kælderplan