Renovering af rækkehus

Bygherre havde overtaget et bevaringsværdigt Svenn Eske Kristensen kædehus i Gentofte, og skulle have hjælp til at renovere boligen til en nutidssvarende standard. Boligen i 3 etagers fremstod i sin oprindelige tilstand fra 1943 med den oprindelige indretning med små adskilte stuer, køkken placeret i kælderen og originale badeværelser.

Vi hjalp bygherre med skitser på flere indretningsmuligheder, hvor vi åbnede op mellem stuerne, og flyttede køkkenet op i stueetagen. Desuden blev badeværelserne nyindrettet med moderne komfort, men i respekt for den oprindelige arkitektur.

bad i stueetage, før og efter

Vi bistod desuden med opgavebeskrivelse af den samlede byggeentreprise, som en hovedentreprenør kunne beregne pris på. Desuden førte vi byggetilsyn undervejs, således at bygherre kom trygt igennem byggeprocessen.

trapperum med nye runde vinduer og dobbeltdør