Udover at bygge sommerhus handler dette år også om at prøve at være lidt mere selvforsynende, og give Aida en tættere relation til naturen, end vi kan tilbyde hende inde i byen. Mettes store ønske var derfor at få høns, så vi kan blive selvforsynende med æg og suppehøns. Vores nabo skulle af med en hønsegård, han overtog med huset, så vi fik al konstruktionstræ, hønsenet og beslag fra ham. Vi havde selv krydsfinerplader og pæle til fundament, så vi skulle blot investere i tagplader og facadebrædder. Facaderne fungerer samtidig som mockup for facaden på sommerhuset. Det er en japansk teknik, der hedder Shou Sugi Ban og som handler  om at overfladebrænde træet og dermed give det en vedligelseholdelsesfri behandling men meget mere om det senere…

Denne facade er superwood i lærketræ, et miljøvenligt alternativ til imprægneret fyr. Det er også 4 gange så dyrt som almindelig lærketræ, så det sidste af hønsehusets facade skal laves med almindelig lærketræ, men det er ikke lagervare i byggemarkederne.

Det blev et familieprojekt med alle involverede, nogle mere end andre, og i søndags rykkede de glade nye beboere ind, 5 stk høns, 3 af racen Isa Brown, 1 af Sussex, og 1 stk af sperbar racen, alle gode æglægningshæns, der lægger 6-7 æg om ugen.. De havde kun gået 2 minutter i den nye gård, før første høne havde lagt sit æg… Hønsesælgeren havde ellers sagt, at der gik 14 dage før første æg, men det vidste hønen åbenbart ikke….