Design af skranke
Vi tegnede et forslag til ny informationsskranke i Terminal 3 i Københavns Lufthavn. Lufthavnen bruger i forvejen asketræslameller som visuel identitet for informationsskranker og ønskede at gentage brugen af lameller. Vi forfinede princippet med smigskårne lameller i asketræ, opdelt i rektuangulære kasetter, der giver et fint spil i facaden. Desken er udført i corian.
Vi holder meget af at indrette og designe skranker, fordi designet er fuldstændigt baseret på funktionaliteten og skal udvikles herfra. Det er afgørende, at skranken bedst muligt understøtter personalets arbejde, så betjening foregår nemt og hurtigt. En receptionsskranke eller salgsskranke har forskellige krav og funktioner, og kræver vidt forskellige løsninger, som skal håndteres allerede i designfasen. Desuden er der typisk meget teknik, der skal integreres i skranken, ligesom service, arbejdsforhold og foranderlighed skal tænkes ind fra start.
Udført i samarbejde med Ulrik Stærbo Arkitekter
Jakon snedkeri har stået for udførelsen, som bla. involverede smigskårne asketræslameller monteret på en lamineret bagplade i lufthavnens klassiske blå farve. For at forenkle snedkerarbejdet, er de 8 lameltyper kun 4 baseret på forskellige, da hver type kan vendes 180 grader og bruges til 2 typer. Det gør udførsel og opsætning nemmere.
Vi ved af erfaring, at skranker skal forberedes for service samt udskiftning og opgradering af teknik. I informationsskranken har vi fremtidssikret skranken blandt andet forberedt ved at montere informationsskærmen på et teleskobbeslag. Derved er skærmen monteret skjult, men kan nemt trækkes ud ifm service og reperationer.
I lufthavnen skifter behov og krav hurtig, og derfor er skranken også forberedt til andre formål. Andre funktioner kan af sikkerhedsmæssige forhold kræve en glasfront mellem publikum og personale. En senere montage af glas kan blive en klodset løsning, hvis det ikke er tænkt ind fra start, og derfor er desken forberedt for dette, med forsænkninger i corianpladerne for en eventuel senere montage af glas.