Tilbygning til sommerhus

Bygherre ønskede en tilbygning til sit eksisterende sommerhus, en fint og velholdt bjælkehus, der gennem årene var blevet udvidet og renoveret, men som nu var utidssvarende pga. ændringer i deres behov. Bygherre ønskede et ekstra badeværelse og en større stue, og desuden skulle der ændres på indretning og vinduer/døre. Vi hjalp med skitseforslag, og forestod myndighedsansøgningen. Efter aftale med bygherre blev projektmaterialet grundlag for entreprenørens pris, en løsning, der kunne lade sig gøre, fordi bygherre og entreprenør havde en gensidig tillid og erfaring med samarbejde fra tidligere.

Plantegning af tilbygning til sommerhus

I forbindelse med en tilbygning til sommerhus mødes vi altid med bygherre på grunden og får en dialog med bygherre om grundlaget for ønsket om en udvidelse. Ved at besigtige stedet sammen og få indsigt i bygherres behov kan vi skabe det bedste projekt for bygherre og bruger.

Selv for mindre byggeprojekter, som en tilbygning til sommerhus, er der visse krav at overholde, bla. bygningsreglementets krav til isolering. Vi kan hjælpe med det administrative og sørge for at dit projekt overholder alle lovkrav

Tilbygning til sommerhus: opstalter af huset efter udvidelse

I dette tilfælde gav det god mening at bygge til og renovere, men i andre tilfælde kan det funktionelt og økonomisk være en bedre løsning at rive ned og bygge et nyt sommerhus i stedet. Vores kunder bliver ofte overraskede over prisen for renoveringer, men billige materialer og dyre håndværkertimer betyder, at renoveringer er overraskende dyre sammenlignet med nybyggeri. Hvad der giver mening, afhænger af husets stand, eventuelle udvidelser og ønskerne til indretning og komfort. Badeværelser og køkkenet er dyre rum at renovere, mens værelser og stuer koster mindre. Hvad der er det rigtige at gøre, kan være svært at vurdere for en lægmand, Vi kan hjælpe med at vurdere husets tilstand og estimere en renoveringspris kontra en pris for et nyt sommerhus. Se mere om vores ydelser og kontakt os for et personligt tilbud.