Lys og skygge

Dagslyset spiller en altafgørende rolle for vores oplevelse af en bygning. Lys og skygge giver rummet karakter og forandrer oplevelsen af rummet over tid. Vigtigheden af et godt dagslys kan ikke understreges nok, men jeg oplever desværre som arkitekt, at det blandt lægfolk er et undervurderet aspekt i byggeriet. Dagslys er helt afgørende for vores trivsel og sundhed, og forskere peger på at utilstrækkeligt lys kan udløse depressionslignende symptomer og træthed. Da 90 pct af os opholder os min. 13 timer indendørs om dagen, bliver dagslyset i bygninger af afgørende betydning for vores velvære. Derfor er det så afgørende, at de boliger vi bygger i dag, har et varieret og tilstrækkeligt dagslys. Kunstigt lys vil aldrig kunne kompensere for et godt naturligt dagslys i en bolig.

Desuden tiltrækkes vi ubevidst at lyset, og vælger at opholde os de steder i boligen, hvor der er mest lys. Et eksempel. Selv bor vi til daglig i en herskabslejlighed med 3 stuer mod nord, et værelse og køkken mod syd. Om sommeren bruger vi stort set ikke stuerne, men drages mod lyset i køkkenet og værelset. Om vinteren er dagslyset begrænset og vi bruger naturligt stuerne mod nord. Et sikkert forårstegn i Danmark er desuden de første forårsdage, hvor fortovscafeerne fyldes med mennesker i jakker og med tæpper, der skal nyde lyset.

Når man taler om dagslys skelner man mellem himmellyset og det direkte sollys. Sidstnævnte er det direkte lys fra solen, og som er kendetegnet som et varmt lys med skygger og stor kontrast. Himmellyset er reflektioner fra himlen og er et diffust lys. På en gråvejrsdag er det altså alene himmellyset, du oplever. I Danmark har vi gennemsnitligt ca 150 gråvejrsdage om året, hvor vi altså ikke har direkte sollys og derfor skal et rum være velbelyst fra himmellyset alene.

I arkitekturen bruger man ofte regler eller principper for sit arkitektur, som er retningsgivende for husets detaljer. I vores tilfælde brugte vi et princip om at hver facade havde et eller ingen vinduer samt at hvert vindue var forskelligt. Det er ofte en svær øvelse i arkitekturen at komponere facader med vinduerne i forskellige størrelser, men for os var det nemt at for os tegne facaderne og vinduernes udformning og placering, når de ikke skulle indpasses i forhold til hinanden.  

Verdenshjørner

Det er afgørende at have fokus på husets orientering i forhold til solen. I Danmark stiger solen som bekendt op i øst, står højt på himlen mod syd midt på dagen og går ned i vest. Sollyset trænger altså længere ind i bygningerne fra øst og vest end fra syd, men vinduer mod syd aldrig får direkte sollys. Mange malere efterspørger det diffuse lys fra himmellyset, og derfor er maleres atelier som hovedregel disponeret med nordvendte vinduer. Dagslys fra nord giver en rolig, og jævn belysning af rummene, mens sollys fra syd opleves kontrastfyldt og som et mere spændende lysindfald. Så lyset kan indtænkes i forhold til rummenes funktioner, arbejdsværelset ligger oplagt mod nord, mens stuen hellere skal ligge mod syd eller vest. Vi har størst behov for dagslys om morgenen, har måske behov for skygge fra den intense sommersol midt på dagen, og et ønske om aftenssol i køkkenet eller spisestuen i boligen. Behovet for lys afhænger naturligvis af livsmønster, og en børnefamilie med udearbejdende forældre har givet et andet behov end et pensioneret ægtepar. Arbejder man uden for hjemmet og først er hjemme om eftermiddagen,  vil man derfor oftest prioritere at have aftensol ved spisepladsen og i haven/altanen/terrassen. Generelt bør boligen dog være være fremtidssikret ved at være disponeret, så den tilgodeser ændringer i behov over tid.

Om vinteren står solen lavere på himlen end om sommeren og betyder derfor mindre dagslys i boligen om vinteren. Men med lidt omtanke og et tagudhæng (eller fx anden afskærmning som  lameller eller skodder) kan man opnå et fint dagslys om vinteren og samtidig undgå blænding og overophedning om sommeren, da der skygges for den høje sommersol. Overophedning kan også blive et problem om sommeren, især hvis man har mange sydvendte vinduer, og det undgås kun ved at skærme for solen på den udvendige side af ruden. Indvendig afskærmning som gardiner og persienner skærmer måske for sollyset, men varmen kommer ind og øger temperaturen markant i boligen. Det kan være nødvendigt at sætte et film på ruderne for at begrænse lyset og den passive solvarme, men det begrænser jo også lyset om vinteren. Det er derfor vigtigt at indtænke afskærmning som del af arkitekturen fra start af.  Det kan for eksempel løses med et stort tagudhæng, en udkragende 1. sal, eller for eksempel en foranderlig facade med skodder aller lameller, der med automatik kan køre for vinduerne. Et løvtræ foran huset kan også give tilstrækkelig afskærmning om sommeren, mens vintersolen skinner igennem, når bladene er faldet af træerne. Mulighederne er mange og en dygtig arkitekt kan inkludere en løsning, der passer til resten af huset.

Krav til indretning

Vinduer ned til gulv giver mere lys, men sætter begrænsning for indretningen foran. Det giver især mening at have vinduer til gulv foran spisebord eller gangareal foran vinduespartiet, mens det begrænser muligheden for at indrette med en sofa, en seng eller sågar et køkken op til. Derfor vil vinduer med i værelser typisk have en brystning, således at vinduets nederste del starter ca 80-90 cm fra gulv. Det giver mulighed for at sætte en seng eller et skrivebord foran, og giver dermed større fleksibilitet i indretningen. 

Lysets virkning indenfor

I Danmark har vi en tradition for gennemlyste boliger, med facader mod to verdenshjørner som fx. nord-syd. Som oftes er mange af danske boliger med skillevægge i midten, hvilket betyder, at størstedelen af rummene er belyst fra kun et verdenshjørne. Det har afgjort sine sine kvaliteter, men et rum belyst fra 2 eller flere verdenshjørner besidder en stor kvalitet, der ikke må undervurderes. Det giver et kontrastfyldt lys, der forandres i forhold til solens placering, og dermed forandres lyset og oplevelsen af rummet i løbet af dagen / året. 

 

Skriv et svar