Udekøkken

aida-og-udekoekken

Udekøkkenet var med på ønskelisten fra starten af, da vi lavede vores  byggeprogram for huset.  Ikke fordi vi har haft et udekøkken før, men fordi, vi i årets sommermåneder bruger tiden udenfor. Vi tager kartofler eller jordbær ud, og sidder i solen og skrubber og renser. Det er et utaknemmeligt job at have køkkentjansen, når børn og selskab sidder i solens varme med drinks i hånden. Så det var vigtig i indretningen af huset, at køkkenet lå i relation til spisestederne  (spisestue og terrasse), og vi skulle have et udekøkken. Et udekøkken til at lave salaten, drinksene, men også til at rense køkkenhavens grøntsager, altså et slags grovkøkken ellers erstatning for et bryggers.

Da køkkenet er tænkt ind fra starten, er installationerne også indtænkt. Der er elstik til køkkenværktøjet, koldt og varmt vand i hanen og afløb til vasken. Vi diskuterede løsninger ifm frostsikring om vinteren, og flere vvs-folk foreslog særskilte forgreninger på vandinstallation med ventiler, så vi kunne pumpe rørene tomme om vinteren. Det virkede overkompliceret og vi endte dog også med KISS metoden (keep it simple, stupid) og installerede to frostsikre udendørshaner, som armaturet er sat til. Det smarte ved de haner er, at hanen sidder gennem væggen og lukker på den indre (varme) side, så hanen altid tømmes for vand. Derfor skal vi ikke pumpe rør tomme ved vintertid, og hanerne er ikke lukket ned og kan altså stadig bruges. Hanerne er gemt i et af køkkenskabene, hvilket jo er smart, men hvad jeg ikke vidste, er at når hanerne er selvtømmende, er der et taphul i hanen, så hanen tømmes, selv hvis der sidder en slange tilkoblet på hanen. Det betyder vand i skabet, når vi lukker for hanerne. Ikke noget problem til daglig, hvor de jo er åbne, og køkkenet er bygget til at modstå vand, men det er lidt til gene om vinteren…

koekkenskabe
installationer i køkkenskabet

Udekøkkenet består af en 3 m lang bordplade med skabe under. Køkkenet er bygget op nogenlunde som facaderne, med spærtræ, vindplader og forkullede brædder. Lågerne er også lavet af facadebrædder og derfor ses køkkenet som en del af facaden. Bordpladen er en 6 mm kompaktlaminat, magen til bordpladerne indenfor, blot i sort . Vasken er købt en stor underlimningsvask købt brugt i den blå avis, vi fik den og armaturet for 400 kr, det var et fund. Vi lavede samme trick med udevasken som den indenfor. Vi monterede vasken til den bærende konstruktion, og så limede vi bordplade ovenpå, så vi fik en underlimet vask. Pladen er limet til spærtræet med silikone og montagelim og ligesom med køkkenet indenfor, brugte vi pakkerne med gulvbrædderne til at presse pladen fast under limningen. Bordpladen er iøvrigt med 2 pct. fald, så regnvandet kan løbe af. Bordpladens hældning betød så, at vi måtte sætte vasken omvendt i, for at få afløbet så lavt som muligt. 

koekkenvask-montage
køkkenvasken monteres

Vi har ialt 4 underskabe og 2 højskabe i køkkenet, hvor det ene nærmere er et skur, hvor vi har kuglegril, flasker, og affaldssortering mv. Det bliver interessant at se, hvad vi kommer til at fylde i skabene, nu hvor det rigtige køkken jo skal have køkkengrejet, men det bliver i hvert fald vaser, krukker, og hvad man ellers ville have i et bryggers eller grovkøkken.

Detaljen med skydevinduet mellem inde og udekøkkenet er ret vellykket, og det får de to køkkener til at blive til et, når vinduet åbnes og skydes væk ind i væggen. Vi regner ikke med at have kogeblus i udekøkkenet men at bruge det i kogenichen,, så derfor giver det god mening at kunne åbne op mellem de to køkkener. Nu er det jo vinter, så der går noget tid, før vi flytter ind i det og får afprøvet det, men børnene tog en forsmag. Der kom vand i hanerne en varm efterårsdag i september, og børnene var ellevilde efter at teste det. Så køkkenvask blev til badekar, tøjet røg af og de gav den gas med vand, som kun børn i den størrelse kan…. 

2016-09-11-18-23-42

huset med de mange udsigter

Udsigten fra dagligstuen
Udsigten fra dagligstuen

Som tidligere beskrevet i blogindlægget om programmet har udsigterne været helt afgørende for husets udformning. Vi forelskede os i den store naturgrund, med udsigter til søen, skråningen, “skoven”, og en af grundideerne ved huset var indramme udsigten ved hvert vindue og give en ny oplevelse af grunden for hvert vindue. Udsigten skulle ikke bare “foræres væk” som det første i stuerne, men serveres drypvis gennem huset. Derfor er husets syv bokse drejet i forhold til hinanden, så blikket sendes i forskellige retninger.

udsigter fra huset
udsigter fra huset

Og derfor er huset født med 22 vinduer og døre i forskellige mål og placeringer. Ikke to er ens. Nogle er horisontale, nogle vertikale og andre kvadratiske, nogle er placeret højt, så vi ser himlen og træerne, nogle er placeret lavt, så kigget rettes mod jorden. Udformningen og placeringen af vinduerne har netop en væsentlig betydning for oplevelsen af det udenfor, ligesom lysindfaldet selvfølgelig også har det, men lys og skygge bliver et blogindlæg helt for sig selv i nær fremtid.

forskel på udsigt med identiske vinduer – horisontalt og vertikalt

Horisontale (vandrette) vinduer giver panorama-udsigt, mens vertikale (lodrette) vinduer nærmere skærmer og giver kontrast (og potentielt skyggeproblemer) i rummet. Et højtliggende vinduer fordeler lyset længere tilbage i rummet og flytter blikket mod himlen, mens et lavere vindue fortrinsvis oplyser området nær vinduet og flytter blikket nedad. Gener ved indkig er et fokus for sig selv, og afhænger af mange faktorer herunder nabobygninger og deres afstand og højde, terræn, offentlighed, beplantning mv. Selvom vores grund er stor, og nærmeste nabohus ligger over 25 m fra vores, er nabohusene synlige fra grunden om vinteren. Men netop grundet vores omhyggelige arbejde med retninger og udkig har vi med udformningen af huset skabt den illusion, at vi er alene i naturen. Og vi ligger altså i et traditionelt sommerhusområde med 6 tilstødende grunde; 2 naturgrunde og 4 bebyggede grunde.

udsigter fra køkken, spisestue og dagligstue
udsigter fra køkken, spisestue og dagligstue

Valg af vinduernes åbnefunktioner er lige så forskellige som vinduernes proportioner. Vi har faste vinduer, topstyrede, tophængte, højre og venstrehængte, samt et skydevindue (i kogenichen i køkkenet, som faktisk er en skydedør, da det ikke er til at finde vinduer, der kan skydes til siden). Valget grunder i forskellige hensyn som udluftning, beskyttelse mod regn, men også bygningsreglementet, som har krav til placering og størrelsen af redningsåbninger i opholdsrum. Da vi ikke har udhæng, har vi fortrinsvis topstyrede vinduer, så vi kan udlufte vinduer uden at det regner ind i huset. Vi har et enkelt tophængt vindue, og det er spisestuens højt placerede vindue, som er med motor og fjernstyring og derfor skal være tophængt. De faste vinduer er i stuerne, hvor vi har andre vinduer eller døre, hvor vi kan udlufte. Der er selvfølgelig også grænser for vinduers størrelse, hvis de skal kunne åbnes, børneværelsets vindue er maksimal størrelse for Velfacs sidehængte vindue, og det store 1,5 x 3 m vindue i dagligstuen er selvsagt alt for stort til at være oplukkeligt. En typisk løsning i sådan et vindue er at lave det 2 fags, altså en stort fast fag og et mindre oplukkeligt. Men det giver en lodret post i vinduet, som vi ikke ønskede. For os har det handlet om at indramme udsigten, og derfor er mange af karmene heller ikke synlige, så vinduerne syner som et hul i væggen.

vinduesareal

Sprosser i vinduer kan de fleste vinduesproducentere også levere, men er i min optik en anakronisme fra dengang, glas ikke kunne laves i større dimensioner. Sprosser i trævinduer eller smedejernsvinduer kan passe smukt til bygninger fra den tid, men er et klodset og unødvendigt element i nyt byggeri. Sprosser har desuden den ulempe, at de tager en stor del af lyset, ca 25 af vinduesarealet, og blokerer for udsigten, så øjets blik lander på sprosserne frem for udsigt. I dag er det teknisk muligt at lave vinduerne så store som ønsket, og da det meste varmetab i et vindue sker i selve rammen, er sprosser en teknisk dårlig ide. (Mange vindueproducenter laver derfor i dag sprossevinduer som et almindeligt vindue med en rude og med klik-on sprosser, som nemt klikkes af ifm. vinduespudsning, og det er heller ikke en smuk løsning).

 

indkig og udsigt fra badeværelset
indkig og udsigt fra badeværelset

For os har pointen været at nedbryde grænsen mellem inde og ude. Derfor har vi mange vinduer og meget vinduesareal (ialt 45 m²), vi har brugt tid og kræfter på at vinduer går fra væg til væg, og vi har arbejdet ukonventionelt med placeringer. For eksempel spisestuens vindue, hvor du skal være et barn eller sætte dig på gulvet for at kigge ud. Dagligstuenes panoramavinduet har en lav brystning, så man stadig har udsigten, når man sidder ned. Badeværelsets vindue er i niveau med bordpladen, men samtidig hævet 2 m over terræn, så der er begrænset indkig udefra. Du er synlig ved håndvasken, men skærmet ved toilettet og brusenichen, men kan stadig kigge ud på naturen indefra, men at indkig er minimeret, fordi man kigger op i loftet udefra. Flere af værelsernes vinduer er i samme niveau som sengen, så du kigger direkte ud i naturen fra sengen. Det er hverken raketvidenskab eller særligt revolutionerende, men det er gode arkitektoniske greb, der virker og som betyder alverden.

Udsigten fra badeværelset
Udsigten fra badeværelset

Efteråret har været ekstra skøn i år, eller måske har oplevelsen bare været mere intens i år, hvor vejret og naturen er en del af interiøret. Vi følger med i fuglenes leg i syrenen og hjortsetakstræet, vi spotter rådyrene, der spiser nedfaldsæbler, og holder øje med, at hønsene ikke bliver spist af ræven.  Vi ser ænder, blishøns og fiskehejrer, der lander og letter fra søen og vi suger til os af træernes efterårsfarver. Vi ser månen i dens faser, vi ser stjerner, vi ser solen stå op og gå ned…. Mens vi laver mad, bygger, leger med børnene, arbejder.. Det er fabelagtigt…