Sammenlægning af 2 lejligheder i Ryesgade

"New Yorker" væg giver et fint spil til det nye køkken
“New Yorker” væg skaber en fin kontrast til det nye køkken

Bygherrerne havde købt lejligheden ovenover, og skulle indrette bybolig i 2 plan på ialt 148 m2. Deres ønske om ialt 4 soveværelser, stue, køkkenalrum, 2 badeværelser og bryggers nødvendiggjorde en total omlægning af de eksisterende lejligheder, hvor mange funktioner byttede plads. For eksempel blev det eksisterende soveværelse og bad renoveret til nyt køkkenalrum, med direkte udgang til en stor altan, mens badeværelset er indrettet i en del af det nye køkken. For at lykkedes med at få så mange værelser og stuer i en relativ lille lejlighed, placerede vi trappen i midten af bygningen, langs med den bærende væg. Resultatet er blevet en veldisponeret 7 værelses lejlighed, med stuer og fællesrum i nederste etage og privat afdeling med værelser på øverste etage.

Læs artikel om ombygningen, Berlingske 18.08.2019

Billederne af fotograf: Jan Ove Kristensen

Nedrivning – farvel til det gamle hus

Oftest starter et husprojekt med en tom grund eller nedrivning af det eksisterende hus. Det gamle hus lå lige ved indkørslen til grunden, på det flade stykke, et typisk sted at placere et hus. Vi ville dog gerne have større udbytte af udsigter og grundens skrånende terræn, så vi valgte at bygge det nye hus fra toppen af bakken og ned til bunden af den.  Det betød at vi derfor kunne bruge det gamle hus som bolig, mens vi byggede, da det jo ikke lå i vejen for byggeriet af det nye.  Oprindelig var tanken at bevare det gamle hus som et gæsteanneks, og måske renovere det med tiden. Men vi måtte med tiden konstatere, at den forestående indsats for at få huset i god stand ikke var arbejdet værd. Det var et godt hus, alt taget i betragtning, godt disponeret, så vi fik fuld udbytte af de sparsomme 42 m², mens vi boede der. Huset havde gjort det godt, den tid, vi byggede og boede i det. Men huset havde sat sig ca. 8 cm i det ene hjørne, så gulvet i soveværelset kunne bruges som rutsjebane. Lofterne hang, taget var utæt, isoleringen klappet sammen eller ikke-eksisterende og facaden mod terrassen var ude af lod med 5 cm.  Med andre ord, selv med den nødvendige udskiftning af tag og facader, ny brændeovn, og efterisolering, var der stadig et stykke til at huset var på det niveau, som jeg gerne ville have det. Der var for eksempel ikke isolering under terrændækket, så der ville have været fodkoldt i huset

Så vi startede i sommers med nedrivningen. Eller vi startede faktisk med at anmelde nedrivningen til kommunen (som man jo skal) og satte køkken hvidevarer, vinduer og døre til salg i Den Blå Avis. Da jeg var i arbejde, Mette på barsel, og med tre små børn, forhørte jeg mig prisen for at få et nedrivningsfirma til at klare opgaven for mig. Men prisen lå på 50.000 kr +  miljøscreening og evt. deponi af farligt affald, og jeg havde lyst til at prøve at gøre det selv, også for at se, hvor meget tid, det tager at nedrive et hus.

 

Ved nedrivninger og renoveringer skal der foretaget en miljøscreening, hvor alle bygningsdele screenes for mulige giftstoffer i materialerne. Jeg skulle i en ansøgning til Frederikssund Kommune beskrive materialer i det forskellige bygningselementer, fx. at taget var af eternit og tagpap, facaderne var malede brædder, osv. Kommunen bruger dette som retningslinje for hvilket materialer, der evt. skal laves en laboratorietest af for mulige skadelige stoffer,  det være fx. asbest i tagpladerne, bly i malingen eller Pcb i fuger. Hvilke materialer, der skal testes afhænger af husets opførelsesår, og de brugte materialer. Vi endte med at skulle have analyseret malingen i badeværelset, og hos Dansk Miljø Analyse kunne jeg selv indsamle og sende prøverne, som jeg så fik analyseret af dem. I prøverne var der ikke målt overskridelse af nogle grænseværdier, så vi endte med at kunne bortkøre alt affald til den lokale genbrugsstation.

børnene hjælper

Da nedrivningen kom til at køre over længere tid, og jeg skulle bortkøre det hele på en trailer, valgte jeg at nedrive i etaper, således at det nedrevede blev kørt bort samme dag. På den måde var grunden stadig ren og “børnevenlig”, og byggematerialerne var hverken våde eller ødelagte. Jeg startede med at fjerne eternittaget, da der var tagpap nedenunder, og fjernede mest muligt indefra, dvs indvendige beklædning, isoleringen, lofter og gulve. Samtidig begyndte de første DBA kunder at fjerne ting fra huset, herunder brændeovn, køkkenet, hvidevarer, døre og vinduer. Jeg endte med at sælge for 6.000 kr byggematerialer, som fik et nyt liv og som jeg ellers skulle have bortkørt til genbrugspladsen. Det meste ubehandlede træ fik jeg også afsat, dels har jeg genbrugt noget i det nye hus, og en nabo savede det sidste op til brænde. Til sidst stod taget alene tilbage på stolper, som vi så lagde ned, så vi fra jorden kunne skille det ad. Nedrivningen af et huset foregik ganske stilfærdigt med et koben som primær værktøj. Jeg har værktøj som en bajonetsav til hurtigt at skære huset op i dele, men da materialerne skal sorteres i fraktioner, og helst ikke skal fylde for meget på traileren, var den bedste løsning at skille huset ad med koben. Dermed kunne børnene også være med, ligesom de havde stor glæde af at kunne male på vægge og gulve, mens far rev ned.  I løbet af 2 sommermåneder fik jeg gradvist fjernet alt hus over jorden, som jeg samlet set har brugt 8-9 arbejdsdage på at rive huset ned, hvor bortskaffelsen inkl kørsel og sortering nok tog halvdelen af tiden.

Fundament.
Det meste af huset stod på punktfundamenter (sokkelsten) og var meget nemme at fjerne. Men der var dog fundamentet fra skorstenen samt randfundament og 10 m2 terrændæk, hvor entreen og badeværelset havde været. Jeg købte en brugt Kango nedbrydningshammer til den opgave, men pakningerne var møre, så efter en par timers brug virkede den ikke længere. Så jeg havde en ufrivillig pause på en måneds tid, inden jeg fik repareret den. Til gengæld fik jeg sat mig ind i teknikken på sådan en, fundet gamle manualer på nettet, købt pakningssæt og smøring  på ebay og skilt den ad, repareret og samlet den. Den er iøvrigt et ret fascinerende ingeniørarbejde, sådan en nedbrydningsmaskine.  Af hensyn til naboer, valgte jeg at nedbryde fundamentet, da jeg startede på barsel i december, og kunne larme nogle vinterdage i dagtimerne. Selve terrændækket var nemt at bryde op, det er kun 10 cm tykt og brød ret nemt op i håndstore dele. Randfundamentet gik til frostfri dybde (ca 90 cm), så jeg endte med at grave en halv meter ned på indvendige side, så jeg kunne bryde fundamentet ned fra siden. Det var ret nemt, og selve randfundamentet nedtog og bortkørte jeg på en dag. De nederste 30-40 cm blev dog i jorden. Fundamentet fra skorstenen var den største opgave. Det var en 1½ x 1½ x 1 betonklods, og derfor ret svært at bryde i stykker. Til den opgave endte min nedbrydningshammer med at være lidt for lille, og en gravemaskine med mejsel på kunne have klaret den opgave på en ½ times tid. Jeg endte med at bruge 3 arbejdsdage på skorstenen (inkl kørsel), og hele fundamentet har totalt set taget ialt  4-5 arbejdsdage at nedrive og fjernei inkl oprydning og reetablering af grunden.

konklusion
Så alt i alt tog nedrivningen af huset 13 arbejdsdage, inklusive 15 ture til genbrugspladsen  med udgifter for 4.000 til miljøundersøgelser, trailerleje, værktøj og lommepenge til hjælpere. Fratrukket indtægter for 6.000 kr på salg af byggematerialer. Altså en besparelse på minimum 50.000 eller ca 4.000 kr pr arbejdsdag. Samtidig undgik jeg store containere og maskiner på grunden, som ville smadre grunden, hvilket havde været scenariet med et nedrivningsfirma på sagen.  Jeg har desuden kunne lave arbejdet sammen med Mette og børnene tilstede, ligesom de har været med mig på genbrugspladsen de fleste gange. Jeg har desuden kunne gemme noget træ og tømmer, en mulighed, der havde været sværere med en ekstern firma på opgaven. Ville jeg gøre det igen? Huset var relativt nemt, da det var et rent træhus med tynde vægge, så affaldsmængden var begrænset. Havde det været et nyere, større eller tungere hus, havde jeg nok betalt mig fra det, som minimum lejet noget entreprenørudstyr og betalt mig fra fragten. Jeg skal helt sikkert heller ikke starte egen nedrivningsfirma, men det var faktisk en overraskende lærerig og næsten meditativ opgave at gennemføre, så jeg gør det gerne en anden gang.

Rundvisning # 3

 

Det er lidt over tre år siden, at vi begyndte at bygge, og vi skylder vel en ny guidet tour gennem huset. Vi mangler kun lidt småting i huset, de sædvanlige fodlister, malerfinish, men også en trappe og en stige til hemsen. Også lidt indretning, som trækker ud, nu hvor jeg er tilbage i arbejde. Tiden er også gået med en familieforøgelse til, Vera på 6 uger, som er skøn og fin og som viser sig roligere end os andre i familien. Og så har vi revet det gamle hus ned, men mere om det i et indlæg snarest…

 

Første tour var  rundvisningen i 2015, hvor fundamentet var færdigt, de fleste af væggene rejst, men endnu ikke døre og vinduer i og meget arbejde tilgode.  en vinterdag et år senere, filmede vi 2. rundvisning, hvor var færdige med udvendig beklædning, isoleringsarbejde, men manglede 2. lag gips på de fleste vægge, og altså malerarbejde, montage, badeværelse mv. i vente.

Det er ret surrealistisk at se de gamle videoer, se hvor meget der manglede og nu kunne glæde sig over, at vi sådan set er nået i mål. Mette og jeg laver lister, mange lister med gøremål, som skal gøres for at blive helt færdige med huset. Men vi når aldrig alle punkter på listen, men vi når dog nogle. Vi prøvede af pædagoiske grunde at begrænse en liste til en enkelt boks, boks 1, så vi nemmere kunne nå i mål med en kort liste frem for en lang. Listen fyldte en A4 side, med små punkter som reperationsmaling og indkøb af knager til større opgaver som at lave 2 udtræksskuffer, vi skal have i entreen.

Vi når hvad vi når, og det er en fryd, når store og små milepæle nås. Jeg tænker, at det ikke bliver det eneste hus, jeg skal bygge, men jeg har det omvendt rigtig godt med at vente nogle år med til at stå i samme byggestadie, som jeg gør på de tidligere videoer.   

 

 

de uundgåelige håndværkere

makværk, heldigvis ikke hos mig, men hos naboen

Jeg har, for at sige det mildt, et meget ambivalent forhold til håndværkere. Jeg elsker og respekterer gode og dygtige håndværkere, men som kritisk bygherre og mange år i branchen kan jeg desværre konstatere, at de for nogle faggrupper er lysglimt i mørket. Nogle er arrogante, nogle er ikke dygtige, og for mange er begge dele.  Efter min erfaring er det meget fagspecifikt. Blandt elektrikere. vvs’ere og montører er det generelt nemt at finde gode folk, men tømrere og murere, herre jemini. Da vi startede op på byggeriet, som helt grønne selvbyggere, tænkte vi, at fundamentet var for svær en opgave at løse selv, og fik derfor entreprenører ud for at byde ind på opgaven. Efter at første, anden og tredje entreprenør på skift havde besigtiget byggepladsen, lovet tilbud, fået materiale og aldrig vendt tilbage, endte vi med at hyre en fjerde entreprenør på timebasis, så han kunne sætte mig i gang og hjælpe mig som en slags mentor. Uden noget ansvar, blot ansat på timer. Da han også svigtede og udeblev fra første og efterfølgende aftale, gik jeg i gang selv og har ikke kigget tilbage siden…

Jeg er selv håndværker, og identificerer mig selv lige så meget som som snedker. som jeg er arkitekt, projektleder, byggeleder, eller hvad mine tidligere og nuværende arbejdstitler har været. For mig skyldes den identitet nok, at jeg faktisk er ret stolt af min håndværksuddannelse. Det var hårde læreår for en gymnasieuddannet og demokratisk funderet knægt at indfinde sig i et anakronistisk verdensbillede, hvor vidensdeling, initiativ og flad struktur var en by i Rusland. Her var der længere end langt mellem ledelsen og os på gulvet. Når vi på gulvet (det hed det jo) tog på den årlige personaleskovtur, tog alle fra kontoret på første sal på fisketur med direktøren på hans båd. De havde selvfølgelig også deres egen frokoststue, man skal jo som teknisk tegner eller bygningskonstruktør ikke mænge sig med håndværkerne på gulvet. Det var også svært at acceptere, at man på trods af uddannelse og engagement startede nederst i fødekæden. Du var lærling uanset baggrund og alder, derfor vidste du mindst, punktum. Og ville du have ansvar, tillid og anerkendelse, kom den kun gennem flid, dygtighed og hårdt arbejde, måske. Du startede med de kedeligste opgaver, som for eksempel at mellemslibe inventaret mellem malerbehandlingerne. Arbejde, der var rigeligt af, men et kedeligt arbejde, som vi lærlinge oftest fik. Efter hvad der føltes som en kvadratkilometer mellemslibning fik jeg langsomt og måske gennem en smule flid, dygtighed og hårdt arbejde arbejdet mig til en stigende tillid, ansvar og anerkendelse.

Derfor føler jeg i dag også, at jeg kan tillade mig at kaste lidt malurt i bægeret, når det kommer til danske håndværkere. Jeg har været møllen igennem, jeg har været lærling, jeg har været svend med lærlinge, og jeg har været selvstændig med kunder og deadlines. Og jeg har oplevet adskillige dygtige møbelsnedkere og andre håndværkere, det er bare sjældent dem, der vælger at blive selvstændige. Værst har jeg det faktisk med tømrere. Jeg ved ikke om det er en særlig attitude, man lærer på Teknisk Skole, men mange tømrere har en bedreviden og attitude, jeg ikke har oplevet andre steder. På min læreplads blev vi møbelsnedkerlærlinge af og til udlånt til firmaets byggeafdelinng, og det var ud til skurvognen og tømrerne. Det arbejde bestod mest i at holde pauser med kaffe eller øl og være imod alle andre i firmaet. Jeg savnede hos dem en grundlæggende vilje til at hjælpe andre i firmaet, til at tage initiativ og til at lave en godt stykke arbejde. Hvis noget gik galt, var det altid andres skyld. Med det sagt, kender jeg mange søde og fornuftige tømrere, men det var ikke sjove dage dengang.

 

Jeg savner håndværkere, der behandler deres opgaver, som var det til dem selv. At de lige bruger de ekstra minutter på at løse opgaven bedre. Det er lidt en floskel og hedder faglig stolthed. Men for mig betyder det en hel del af få de små detaljer løftet op. Og jeg ved godt, at jeg beder om meget, når jeg med dagens tømrere skal være glad bare døren åbner uden at skrabe på gulvet og at toiletbrædtet bliver oppe af sig selv, fordi det er lykkedes dem at sætte toilettet lige op op. Men et lille eksempel er hvordan indretningen af vaskeskabe i et køkkenskab kan være så forskellige. Skabet til venstre på billedet er lavet af håndværkere i vores køkken på Frederiksberg, mens skabet til højre er fra sommerhuset, hvor jeg selv har opsat køkken og placeret teknikken. Det er givet i småtingsafdelingen for mange, men det er i min optik i detaljen, at tingene fungerer. Og derfor gør jeg tingene selv, for jeg kan ikke forvente, at fx to vindueshuller ved siden af hinanden flugter, at sømhullerne i paneler er spartlet, slebet og malet inden aflevering. Jeg kan vælge at beskrive arbejdet minutiøst og jeg kan tage kampene med håndværkerne, men desværre er det lettere at gøre tingene selv for at spare penge.

 

faglig stolthed? en fuge skal være glat, ensartet og tæt, også ved et vindue 4 m over jorden

Jeg har selvfølgelig hyret de lovpligtige ind, vvs’ere, elektrikere, kloakfolk og montører, og de har alle været gode, men resten er klaret (stort set) uden andre håndværkeres indblanding. Regnestykket er jo desværre sådan, at selv om vores hustandsindkomst ligger væsentligt højere end middel skal vi alligevel arbejde 3-4 timer for at betale en håndværkertime. Vi ønskede ikke at bruge østeuropæisk arbejdskraft og slet ikke sort arbejde, selv om flere af vores håndværkere faktisk foreslog det på eget initiativ(!) Nej tak. Så vi har begrænset håndværkere i det omfang det gav mening, med nogle enkelte undtagelser. Vi brugte malere, hvor vi besluttede at give os selv en forspring og få malerne til at male alt indendigt.Det var dyrt, men nødvendigt for at komme i mål, og de var super dygtige.

Vi brugte en taglægger til halvdelen af taget (taget er jo den kritiske del), indtil det viste sig, at han ikke havde firma mere, meldte sig syg på sit job for at komme og arbejde hos mig, og iøvrigt ville have pengene sort. Nej tak, han var dygtig, men det var simpelt hen for uhæderligt, så jeg lavede resten selv. Og så en fugemand, da jeg gik kold i fugearbejdet, som er ret svært med Velfacs smukke vinduer, da fugen skal lægges 4 cm inde i en 1 cm smal sprække. Jeg lavede halvdelen, men ville gerne have professionelle til at klare resten. At den hyrede håndværker så gjorde det markant dårligere end jeg selv, var blot endnu en bekræftelse på at fortsætte med at gøre tingene selv…

De små beslutninger

Undervejs har vi taget hundredvis af små og mindre valg, fra antal og placeringer af stikkontakter til vinduestyper, paneler, hvilken vej, døren skal åbne. Som arkitekt har jeg opøvet en vis beslutningskompetence, men meget handler også om den måde, vi bruger huset på, og det har været lidt spændende, om valgene nu var rigtige. Vi er lykkedes ret godt, når vi selv skal sige det. Der er nogle kæmpe plusser, som nærmest allerede tager for give, men der har også været nogle glippere. Dette er vores liste over de helt rigtige og forkerte valg, vi har gjort os. Meget generelt må jeg sige, at jeg elsker de løsninger, der tog tid, der kostede penge, og samtidig fortryder der, hvor vi pga økonomi og tid sprang for let over tingene:

  • Stikkontakter : jeg elsker, at vi har så mange, vi har næsten dobbelt så mange i forhold til bygningsreglemantet (1 pr påbegyndt 4 m²), og derfor er altid et stik, der hvor man skal bruge det. Når man som jeg hader forlængerledninger, er det et hit. Elsker også korrespondanceafbryderne i stuerne, hemsen og gangen. Vores placeringer af lampeudtag er ikke bare centreret i loft, men forsøgt placeret. I gangen sidder udtagene 50 cm over gulv og fremhæver de forskellige niveauspring, i gæsteværelset sidder udtaget og lampen i hullet ved ovenlyset, så lyset supplerer / erstatter dagslyset
  • Jeg elsker, at vi etablerede lys udenfor, (mens vi havde gravemaskinen), som vi kan tænde inde fra stuen. Der er lys de 30 m fra vejen ind til huset.

    pavilionen

    Og det store overflødighedshorn er, at vi fra en kontakt i stuen kan tænde lyset i pavalionen, det er mega overflødigt, men at stå og kigge ud over søen i skumringen og så lige kunne tænde lyset i pavilionen er altså dragende…

  • elsker de store vinduespartier, som går fra væg til væg, som betyder at oplevelsen mellem inde og ude er total. Vi spotter rådyr mange gange i løbet af en dag, og vi følger fugle, ræve, katte egern indefra. 
  • Alkoven er blevet uundværlig, til hyggestunder, ekstra soveværelse mv.
  • Jeg fortryder, at jeg ikke fik et afløb i teknikskabet, det er ikke et lovkrav, men det burde der have været. 
  • Elsker badeværelset, hvor fliserne går op, det var et kæmpe arbejde, men kan nydes nu.
  • Jeg elsker hvert et vindue. Jeg kan næsten ikke få lys nok ind i rummene, og især de atypiske placeringer, altså lave eller helt høje er fantastiske lysgivere og måder at se naturen på.
  • Fortryder, vores gulve, som skulle have været massivt træ. Det var en spørgsmål om økonomi, men der er en forskel og med alle vores trapper, har vi måtte bruge kantlister, som vi gerne havde været foruden.
  • nyder vores brugte messinghåndtag på dørene. De patinerede håndtag er smukt modspil til alt det nye

    børnene har spottet et egern
  • Fortryder, at vi ikke fik en anden type vandvarmer, 60 L er lige det mindste.
  • Fortryder, at jeg ikke gjorde mere klar til toilettet i nederste boks. Jeg skulle have indstøbt kloakrørrene, da jeg lavede fundamentet.
  • Elsker at vi besluttede os for IKKE at have overskabe i køkkenet, men kun højskabe og underskabe. Det giver luft og lys
  • Elsker at jeg forberedte ventilationen i væggene. Vi skal forbedre varmefordeling i huset, og det er nemt at gøre, nu hvor al  rørføring i vægge er gjort, resten skal føres i kælderen, hvor det bliver synligt.
  • Elsker farverne. Det var et svært valg og masser af besvær med 7 forskellige farver, men det giver så meget stemning.
  • Ærgrer mig over, at jeg ikke fik en skruefast gipsplader i væggene. Det er lidt mere besværligt med gipsplugs, og laver store huller frem for et lille skrue eller sømhul.
  • Elsker dobbeltbruset i badeværelset, bare fordi.
  • er især glad for udhængene foran alle døre. Det gør, at det aldrig regner ind, og vi kan have dørene stående åbent i regnvejr.
  • Vinduet i børneværelset er højrehængslet, det burde have været topstyret, så det kan være åbent også når det regner.
  • Elsker ovenlysene og at at vi fik fjernbetjeninger til dem
  • den kolde kælder er et kæmpe hit
  • er så glad for at alle hvidevarer er gemt bag låger, også vaskemaskinen
  • Elsker at vi opgraderede fra tynde papdøre til massive. De tager lyden, føles mere rigtigt at åbne, og man kan skrue fx knager op på dem.
  • Elsker at jeg fik trukket højttalerkabler i væggene fra anlægget til væghøjtaler. Det er bare så meget mere elegant, når der ikke er synlige kabler. 
  • Elsker de indbyggede skabe, det giver rene linjer i rummet, at du oplever alle hjørner, istedet for at der står en stor kasse i det ene hjørne. Det er selvfølgelig vigtigere for mindre rum, som samtlige af vores værelser er.
  • Elsker skufferne i køkkenet frem for hylder i skabene

    alkoven
  • Elsker det indbyggede toilet, det er mere elegant, rengøringsvenligt
  • Er kommet til at elske induktion, det havde jeg faktisk ikke regnet med.
  • Nyder ovnen er kommet op i højden
  • Elsker vores hemmelige rum med passage mellem alkove og gæsteværelse. Det er et hit for børnene, som bruger timer på at løbe rundt og hoppe fra rummet og ned i sengen i gæsteværelset  
  • Savner, at vi ikke fik jordvarme og vandbåren varme istedet for vores luft til luft. Økonomisk kunne det ikke svare sig for vores sommerhus, men der er så meget mere komfort og fordeling i vandbåren varme, plus at det ikke støjer.
     
  • er ked af placeringen af luft-til-luft varmepumpen, som endte med at sidde anderledes, end jeg havde regnet med, fordi jeg ikke havde medregnet plads til luftskifte og vedligehold.

Generelt har al planlægning kommet tifold tilbage, fra omhyggelig placering af vinduer, stikkontakter, til valg af farver, fravalg af overskabe mv.  Der er nogle, der siger, at man skal bygge 3 huse, før man får bygget sit drømmehus  og valgt de rigtige løsninger overalt. Jeg tror ikke, at vi skal helt derud, vi har haft nogle forkerte valg men i hovedtræk rigtige valg…

Udekøkken

aida-og-udekoekken

Udekøkkenet var med på ønskelisten fra starten af, da vi lavede vores  byggeprogram for huset.  Ikke fordi vi har haft et udekøkken før, men fordi, vi i årets sommermåneder bruger tiden udenfor. Vi tager kartofler eller jordbær ud, og sidder i solen og skrubber og renser. Det er et utaknemmeligt job at have køkkentjansen, når børn og selskab sidder i solens varme med drinks i hånden. Så det var vigtig i indretningen af huset, at køkkenet lå i relation til spisestederne  (spisestue og terrasse), og vi skulle have et udekøkken. Et udekøkken til at lave salaten, drinksene, men også til at rense køkkenhavens grøntsager, altså et slags grovkøkken ellers erstatning for et bryggers.

Da køkkenet er tænkt ind fra starten, er installationerne også indtænkt. Der er elstik til køkkenværktøjet, koldt og varmt vand i hanen og afløb til vasken. Vi diskuterede løsninger ifm frostsikring om vinteren, og flere vvs-folk foreslog særskilte forgreninger på vandinstallation med ventiler, så vi kunne pumpe rørene tomme om vinteren. Det virkede overkompliceret og vi endte dog også med KISS metoden (keep it simple, stupid) og installerede to frostsikre udendørshaner, som armaturet er sat til. Det smarte ved de haner er, at hanen sidder gennem væggen og lukker på den indre (varme) side, så hanen altid tømmes for vand. Derfor skal vi ikke pumpe rør tomme ved vintertid, og hanerne er ikke lukket ned og kan altså stadig bruges. Hanerne er gemt i et af køkkenskabene, hvilket jo er smart, men hvad jeg ikke vidste, er at når hanerne er selvtømmende, er der et taphul i hanen, så hanen tømmes, selv hvis der sidder en slange tilkoblet på hanen. Det betyder vand i skabet, når vi lukker for hanerne. Ikke noget problem til daglig, hvor de jo er åbne, og køkkenet er bygget til at modstå vand, men det er lidt til gene om vinteren…

koekkenskabe
installationer i køkkenskabet

Udekøkkenet består af en 3 m lang bordplade med skabe under. Køkkenet er bygget op nogenlunde som facaderne, med spærtræ, vindplader og forkullede brædder. Lågerne er også lavet af facadebrædder og derfor ses køkkenet som en del af facaden. Bordpladen er en 6 mm kompaktlaminat, magen til bordpladerne indenfor, blot i sort . Vasken er købt en stor underlimningsvask købt brugt i den blå avis, vi fik den og armaturet for 400 kr, det var et fund. Vi lavede samme trick med udevasken som den indenfor. Vi monterede vasken til den bærende konstruktion, og så limede vi bordplade ovenpå, så vi fik en underlimet vask. Pladen er limet til spærtræet med silikone og montagelim og ligesom med køkkenet indenfor, brugte vi pakkerne med gulvbrædderne til at presse pladen fast under limningen. Bordpladen er iøvrigt med 2 pct. fald, så regnvandet kan løbe af. Bordpladens hældning betød så, at vi måtte sætte vasken omvendt i, for at få afløbet så lavt som muligt. 

koekkenvask-montage
køkkenvasken monteres

Vi har ialt 4 underskabe og 2 højskabe i køkkenet, hvor det ene nærmere er et skur, hvor vi har kuglegril, flasker, og affaldssortering mv. Det bliver interessant at se, hvad vi kommer til at fylde i skabene, nu hvor det rigtige køkken jo skal have køkkengrejet, men det bliver i hvert fald vaser, krukker, og hvad man ellers ville have i et bryggers eller grovkøkken.

Detaljen med skydevinduet mellem inde og udekøkkenet er ret vellykket, og det får de to køkkener til at blive til et, når vinduet åbnes og skydes væk ind i væggen. Vi regner ikke med at have kogeblus i udekøkkenet men at bruge det i kogenichen,, så derfor giver det god mening at kunne åbne op mellem de to køkkener. Nu er det jo vinter, så der går noget tid, før vi flytter ind i det og får afprøvet det, men børnene tog en forsmag. Der kom vand i hanerne en varm efterårsdag i september, og børnene var ellevilde efter at teste det. Så køkkenvask blev til badekar, tøjet røg af og de gav den gas med vand, som kun børn i den størrelse kan…. 

2016-09-11-18-23-42

Gulve

gulvlaegning

Gulve er et af af de taknemmelige opgaver i byggeriet, lidt ligesom malerarbejdet. Det er relativt hurtigt overstået, men resultatet er stort. Huset indre har gennemgået mange faser hvor det er blevet et skridt tættere på færdigt. Fra den åbne konstruktion til første lag gips, så et skridt bagud med mange indblæsningshuller ifm isoleringen, så andet lag gips, spartling, maling, stikkontakter, og nu gulve. Hver skridt har været et skridt tættere på målet og gulvene har været næstsidste skridt før målstregen. Tilbage mangler blot fodlister + det løse.

Som gammel træmand har jeg en klar forkærlighed for de massive planker, de sæbebehandlede fyrtræsgulve har jeg tidligere haft, og de var smukke som intet andet lige efter en sæbebehandling. Men de er svære at holde, især ved køkken og indgangsarealer, og i småbørnsfamilier også under spisebordet. Da jeg er lige så meget pragmatiker og vores familie kører en evig kørende øvelse i at gøre hverdagen så let for os som muligt (så vi har overskud til håbløst overmodige byggeprojekter mv.), gik den løsning ikke. Derfor blev træbordplade i køkkenet fravalgt, og derfor valgte vi et laminatgulv(!) Laminatgulve har med rette været udskældte, da de tidligere har været en sølle efterligning af et trægulv, men i dag er produktet bedre. Brædderne er præget i overfladen for at efterligne træets struktur, og printene er så gode, at man skal kigge efter, om det er ægte træ eller laminat. Desuden er slidlaget også meget stærkt, markant bedre end standard lak købt i byggemarkedet. Vi kunne have valgt et parketgulv med ægte træ, men de er alligevel bygget op som lamelgulve med et 1 mm slidlag,  3-5 mm træ, og et bærende lag nederst. Altså også snyd. Vi er heller ikke så glade for det spjættede udtryk, som de gulve har, da det er korte stave på ca 5 x 40 cm i alle nuancer af træsorten, der blandes sammen. Så valget faldt altså på laminat, printet med egetræ på. Jeg trives med gulvet pga dets bekvemmelighed, omvendt savner jeg stadig træet. Valget er gjort også pga økonomi. De valgte gulvbrædder var et restparti, som vi fik til sølle 55 kr / m². De andre gulve, vi kiggede, som var rent træ og som vi faktisk kunne lide, lå på en kvadratmeterpris på 500-600 kr. Med et byggebudget på 1 mil var det et oplagt sted at begrænse os, og spare 50.000 kr til noget andet.

gulv04ARBEJDET
Gulve har jeg lagt nogle gange før, og det er en ganske overskuelig opgave. Undergulvet skal selvfølgelig være tilpas plant, men trindæmpende plader kan optage noget af skævheden. Nogle gulve er født med et trindæmpende underlag, hvilket er meget smart, ellers køber man plader på 3-7 mm, som lægges før. Man kan også købe banevarer, som kun er 1 mm og som mange gulvlæggere bruger, da det er hurtigt at udlægge, men personligt kan jeg bedre lide de tykkere lag, da det giver en bedre støjreduktion (både ved gang og tab på gulvene) og bedre isolering.

Først skraber jeg krydsfinerpladerne rene for klatter af spartelmasse og maling, og finder samtidig søm/skruer der rager for højt op og planer dem. Jeg brugte gulvunderlag som plader  i 3 eller 7 mm afhængig af, placering, mens jeg på trappetrinene brugte en 1 mm banevare. Dette skyldes, at der er en stor belastning på kanten af trappetrinene og et tykkere blødt underlag med tiden vil deformeres på fronten af trinnet. Undergulvet skæres til med en hobbykniv og lægges i forbandt.  Underlaget er ligesom det færdige gulv svømmende, hvilket betyder, at det ligger frit og ikke er klæbet eller monteret på undergulvet.

Undergulvet lagde jeg  hurtigt, derefter skulle gulvet lægges. Det går også hurtigt, det der tager tid, er første og sidste række, samt evt skæve vinkler. Igen holder jeg 10 mm afstand til vægge. Jeg bruger afstandsklodser mellem gulv og vægge, da jeg skal banke brædder på plads, og det rykker på gulvet hvis der ikke er klodser mod væggene. Som udgangspunkt er det smukkest at lægge brædderne på tværs af rummets længderetningen, men nogle gulvproducenterne foreskriver at gulvet skal lægges på tværs ift lysindtaget.

gulv03

Inden første række blev lagt, krævede der lidt forberedelse og opmåling. Dels kan rummet være skævt, dels ønsker man ikke at ende med at en strimmel brædder i 2 cm bredde til sidst. Derfor er det vigtigt at opmåle rummet, så eventuelle skævheder udjævnes og skjules de mest synlige steder i rummet. Nogle steder har jeg startet med 1. række i fuld bredde, andre steder har det været nødvendigt at halvere dem på langs, for at få rækkerne til at gå bedre op. Mine gulvbrædder var med et kliksystem, hvor brædderne låser sig fast, når de foldes ind i hinanden og klikker sammen. Det er efterhånden standard, men så uendeligt meget nemmere at lægge end et traditionelt fer og not system, som skulle limes, og hvor brædderne slap hinanden, hvis underlaget eller opklodsningen ikke var helt i skabet. Jeg holder desuden 10 mm luft mod væggene, så gulvet har plads til at give sig.

Brædderne bankes sammen i længderetningen, jeg bruger typisk en stump gulvbrædt til formålet, vigtigst er, at det ikke beskadiger brædtet når det hamres ind mod de foregående. Sidste brædt i rækken giver ikke plads til hammeren pga. vægggen, men der findes et særligt jern til dette, et såkaldt slagjern til formålet. Jeg kan personligt bedre lide at bruge et lille koben, som jeg spænder mod sidste gulvbrædt og væggen, med klods eller lignende for at beskytte væggen. Jeg er selv ret glad for at bruge en bred spatel til at beskytte væggen. Der er ikke altid meget plads mellem gulv og væg, og der kan spartelen altid nå ind og når der skal bruge ekstra kræfter, kan jeg bruge den brede del (plastikskaftet), som fordeler trykket bedre.

Gulvet lægges i faldende længder, dvs at afskæringen fra sidste brædt i rækken bruges som start i næste række (forudsat at rækkernes endesamlingerne er min 40 cm forskudt fra hinanden (varierer afhængig af produkt)) Det er en god måde at undgå et synligt mønster i endesamlingerne, samtidig med at spildet minimeres. Når de første to rækker er lagt, går det stærkt. Så er det blot at skære endebrædtet og ellers blot lægge brædderne og slå dem sammen. Jeg tog fra 3-4 pakker af gangen, så jeg fordelte eventuelle nuanceforskelle i produktionen ud over et helt gulv. Ved trapperne tog det længere tid, da der skulle monteres en gulvliste, som beskytter kanten af gulvet. Et tyndt gulv som laminat- eller lamelgulve er sårbare ved kanterne, og skal beskyttes, og her savnede jeg det massive gulv. For at undgå for store skinner med synlige skruehuller, endte jeg med at bruge nogle kantlister beregnet til trappetrin med fliser. Det betød dog, at jeg var nødt til at fræse 1½ mm af bagsiden af gulvet for at gulvbrædderne passede ind i skinnerne. Trappetrin og stødtrin er ligeledes beklædt med gulvbrædderne, og sådan en enkelt trappe tager lige så lang tid som et helt gulv i et værelse.

Alle gulve på nær boks 1 (badeværelse og entre) og boks 2 (køkken) er der nu lagt trægulve i. I Boks 1 lægger vi fliser og køkkenet er ligeledes udsat, så der lægger vi et korkgulv…

 

 

Køkken

Endelig på hjemmebane. Køkkener har jeg sat en del op af, måske en 30 stykker, så her var endelig en opgave i byggeriet, som ikke krævede stort forarbejde med research og vidensindsamling.

Køkkenet havde jeg tegnet i plan allerede for 2 år siden, da jeg projekterede huset, og jeg vidste stort set, hvordan detaljerne skulle være. Vi var lidt i tvivl om placeringen af ovnen og højder på skuffer, men resten af indretningen var sådan set besluttet. Jeg tegnede køkkenet op i 3D, dels for at afklare nogle detaljer, men også for at kunne formidle løsningerne til Mette. Men hun er en nem bygherre, køkkentegningerne så hun først og godkendte, da jeg var 2 klik fra at gennemføre bestillingen på ikea.dk, og hun havde selvfølgelig ingen ændringer…

køkkentegninger med og uden skyggenoter på lågerne
køkkentegninger med og uden skyggenoter på lågerne

Da køkkenet er skræddersyet til huset (det skal jo ikke være for nemt), har det hele tiden været givet, at vi skulle lave lågerne og skuffeforstykkerne selv. Da vi har skuffer og låger ved siden af hinanden, valgte vi desuden i lågerne at fræse skyggenoter, svarende til samlingerne mellem skufferne. Det giver et mere enkelt udtryk, men er til gengæld ikke en hyldevarer hos køkkenfirmaerne. Selve kabinetterne, hylderne og skufferne kan det ikke svare sig at lave selv, og jeg har god erfaring med at bruge Ikeas skabe og indmad, og bruge andre fronter, bordplader mv. Det er faktisk lidt af en industri, at man kan opgradere sit ikeakøkken ved at købe særskilte låger til ikeaskabe, fx laver Reform Køkkener smukke låger og skuffeforstykker, der passer til Ikeas køkkener.

montering af skabe
montering af skabe

I et normalt køkken er der altid noget spildplads ved væggene, da skabene kun eksisterer i fx 40,60,80 cm bredde, og der derfor sættes tilsætninger op i siderne. Det samme gør sig gældende i højden, hvor mange køkkener har luft over skabene. Jeg har aldrig været glad for den detalje, og da 3 af skabene i forvejen skulle være trapezformede (skråt skåret i den ene side), var det oplagt at tilpasse størelser på nogle af de andre skabe også. Vi ville desuden også gerne have skabe helt til loftet, hvilket krævede tilpasning af skabene i højden. Derfor er 11 af de af 14 skabe i køkkenet skåret til i bredden og/eller højde. vi købte skabe lidt højere eller breddere end det ønskede og skar dem til med min festool dyksav med skinne. Jeg kan normalt samle et ikeaskab køkkenskab på 8-10 minutter, men med tilskæring og nye placeringer af beslag tog det nærmere 30 minutter at samle et skab. 6 af skufferne skulle også skæres til i bredden, hvilket betyder at bunden (spånplade) og bagsiden (metal) skulle beskæres. Det tager selvfølgelig noget længere tid, og er ikke klassisk gør-det-selv arbejde, men resultatet er noget helt særligt.

MONTERING:
Soklen er lavet af noget resttræ, jeg havde. Jeg har ikke stor fidus til plastikben, der bruges af køkkenfirmaerne i dag, og for mig tager det ikke meget længere tid at bygge soklen i træ, som i min optik er en mere stabil løsning, særligt hvis køkkenet ikke kan skrues fast til væggen. Soklen er blot skruet sammen og skruet til gulvet, sokkelfronten er i MDF, nogle rester fra skæringen af lågerne.sokkel

Selve samlingen af skabe og monteringen varede 2-3 dage, inkl skæring af  men så var det tid til at skære låger og forstykker, ialt 27 stykker. Det tager noget tid med en dyksav og skinne, de skal efterfølgende fases på kanten, slibes og bores til hængsler eller skuffebeslag. Lågerne skulle desuden have fræst skyggenot. Vi havde ikke besluttet os for grebene på det tidspunkt, ellers ville jeg have boret ud til dem før malerarbejdet også. Børnene synes, at det var en fest at få skabene op. Gode gemmesteder, skuffer og låger, der skal åbnes og lukkes utallige gange. Jeg var så uforsigtig at have nogle skinner fra skufferne liggende, og børnene fandt på en leg, hvor det gjaldt om at få flest mulig af dem ned i køkkenafløbet… Heldigvis knækker røret 100 cm nede, og skinnerne blev derfor stående på højkant i røret, hvor vi med lidt ståltråd og møje besvær kunne fiske dem op igen. Der var 6 skinner i afløbet…

montering af en almindelig vask til en underlimet vask
montering af en almindelig vask til en underlimet vask

BORDPLADE:
Vi vidste, at vi ikke skulle have træbordplade. Det er smukt og rart at røre ved, men kræver løbende vedligehold og et en høj oprydningsmoral, så der ikke kommer mærker/pletter på bordpladen. Jeg ved fra erfaring, at vores behov mere er en holdbar plade, hvor et rødvinsglas fra dagen før ikke efterlader omslibningskrævende pletter. Kravet til bordpladen var, at det skulle være tynd og elegant, da den er synlig fra spisestuen og den skulle tåle at være udenfor, da vi gerne ville have samme materiale til inde og udekøkkenet. Det reducerede feltet til 2 muligheder, rustfri stålplade og kompaktlaminat. Da vi ikke var interesseret i en stålbordplade indenfor og ville have et sort bordplade til udekøkkenet, var valget nemt; kompaktlaminat. Det er et materiale, jeg også selv nemt kunne bearbejde selv, det krævede kun nye klinger til dyksaven og nyt fræserjern til overfræseren. Pladen blev en 6 mm kompaktlaminat fra formica. Den er selvfølgelig ikke stærk nok i sig selv, så under den er der til stabilitet en 22 mm MDF plade, som vi har monteret en almindelig ikea vask med krave i. Den blev malet et par gange, særligt omkring vask, blandingsbatteri og opvaskemaskine er det udsat for vand og damp. Dermed får vi en underlimet vask ud af en almindelig vask. Bordpladen blev limet med montagelim og silikone (ved vasken og armaturet), og vi brugte pakkerne med gulvbrædder som en slags limpresse til at presse pladerne sammen. Efter limningen blev vaskehullet fræset glat med vasken og affaset med overfræseren.

emhaette
tilpasning af emhætten

HVIDEVARER:
Vi kigger kun efter indbygningmodellerne, hvor vi kan montere en låge foran, da vi ønsker vores køkken enkelt og med rene linjer. Hvidevarerne har vi hovedsalig købt gennem IKEA, pga den lave pris og en generel god erfaring med deres hvidevarer.  Opvaskemaskinen købte vi allerede, da vi flyttede op og startede byggeriet, det var et krav fra Mette, hvis hun skulle være barslende og hjemmegående husmor, mens jeg byggede. Så den skal blot flyttes over i det nye hus. Men kogeplade, kølefryseskab og ovn er nye. Vi vælger også ud fra maskinernes støjniveau, som heldigvis oplyses som standard i dag, og IKEA er okay her. Støj var også grunden til at vi valgte en emhætten med ekstern motor. Da emhætten hænger i toppen af udhænget og højere end normalt, var det vigtigt med et stort emfang og kraftigt sug og modellerne med eksterne motorer er generelt stærkere. Der findes ikke et stort udvalg af emhætter beregnet til indpasning i kogenichen, så jeg ledte efter emhætter, hvor jeg kunne modificere emfanget til at passe til vores behov. Emhætter med ekstern motor plejer at være ret bekostelige, men vi købte en brugt frithængende Siemens emhætte i den blå avis til en fjerdedel af nyprisen. En emhætte består i bund og grund blot af en motor og et emfang med aftagelige filtre, så med lidt snilde kan man sagtens modificere en emhætte til ens eksakte behov. Jeg skilte emhætte ad, og kasserede de dele, der blev brugt til ophænget. Teknikkassen var for stor til at passe i skabet, så den skar jeg til med vinkelsliber, og jeg fjernede nogle flanger, som var i vejen. Emfanget blev skruet direkte i op i overskabet og derfra tilsluttet det vvs-rør, som løber ud i teknikrummet over udekøkkenet. Her er emhættens motor monteret og derfra går der et rør ud til en rist i facaden. Den operation tog måske 2 arbejdsdage alt i alt, hvor en standard løsning måske havde taget en halv. Men det er blevet godt og indsatsen værd

køkkenet færdigt

BUDGET:
Budgettet var sølle 30 tusinde alt inklusive, hvilket er afsindigt lidt, og mindre end mange bruger til hårde hvidevarer alene. Det viste sig også at være for optimistisk et beløb, og vi endte da også over budgettet, helt præcist på 38.260 kr for alt køkken inkl hvidevarer, men eksklusive resten af rummet som fx. lamper og gulv. Og her i retroperspektiv er det jo meget billigt for et helt nyt køkken, hvor vi har valgt de ting, vi gerne ville have. Vi endte med ikke at gå helt skrabet, og brugte små 20.000 kr på de hårde hvidevarer alene. Integrerbare hvidevarer er generelt bare dyrere, men giver rene linjer i køkkenet. Hos os er der ikke behov for amerikanerkøleskabe, vinkøleskabe, eller designerhaner, men en underlimet vask var et stort ønske og blev ikke en væsentlig udgift, nu hvor vi kunne montere den selv. Bordplader kan også være en stor udgift, men vores løsning med kompaktlaminat og en bærende mdf plade under var ikke dyr. Den samlede regning bliver noget højere, hvis vi inddrager køkkenrelaterede udgifter, som elektrikernes og vvs’erens arbejder, men det bogfører vi særskilt for deres entrepris

 

køkkenregnskab
køkkenregnskab

elektrikerne

2015-05-30 10.45.49Så blev mine elektrikere færdige med elinstallationerne. Reglerne på elområdet er meget restriktive, og jeg må som privatperson ikke lave noget ny el overhovedet, jeg må ikke engang trække kablerne, det skal udføres af en person ansat i el-installatørens firma. Det er jo svært at acceptere, når man er selvbygger og gerne vil have en finger med i alt. Meget af elarbejdet, især alt tavle og korrerspondance går ud for min tekniske formåen, og jeg betaler gerne en elektriker for det arbejde. Men nu har jeg fulgt med på sidelinjen, og der er også meget arbejde, der med rimelighed kan gøres af en ufaglært, fx bygherren selv. Det kræver ikke meget at trække , montering af dåser, det gør i hvert fald ond i mit købmandshjerte at skulle betale 500 kr i  timen pr elektriker for det simple arbejde med at rulle kabler ud og trække rundt gennem huset. Der er heller ikke mange ben i at montere en standard afbryder eller stikkontakt. Men alt det må man jo ikke, og hvis jeg havde lavet en aftale med et firma om at lave noget selv, kunne jeg heller ikke skrive om det her. Så istedet skriver jeg IKKE en fortælling om, hvordan arbejdet gik for sig (så havde det jo været ulovligt), men skal vi kalde det… en fortælling om, hvordan det kunne have gået for sig…

 

hovedprojekt008.mcd

elplan smedebakken 28.01.2015

Jeg startede med at lave elplanen. Den havde jeg ikke tegnestueerfaring med, men et par google billede og pdf søgninger gav mig nogle eksempler, som jeg skelede til. Elplanen er en plantegning over bygningen, hvor placering af installationerne er angivet. De eksempler affødte nogle spørgsmål, jeg vidste for eksempel ikke hvad en kroneafbryder er, men det er afbryderen med 2 knapper frem for en. For at træffe kvalificerede valg af placeringer, antal, brugte jeg også en del tid på at forestille mig indretningen og brugen af hvert enkelt rum. for eksempel besluttede vi at få korrespondance afbrydere til lyset på hemsen, sådan at det også kan slukkes fra gangen, og at man ikke skal kravle derop for at slukke lyset, hvis (når) børnene har efterladt det tændt. Men også for at sikre, at stik og dataudtag sidder der, hvor vi har brug for det, både nu og i fremtiden og ikke blokeres af senge, skabe eller lignende.

elektrikeren arbejder på eltavlen
elektrikeren arbejder på eltavlen

Jeg søgte også på lovgivningen inden for elinstallationer og fik også god sparring med min elektriker. Det offentlige er i øvrigt ikke dygtige til at formidle elregler. Jeg har forsøgt hos både sikkerhedstyrelsen, elsikkerhedsregler.dk og dansk Standard, men der er tydeligvis ikke et fokus på at formidle i et forståeligt sprog, det er skrevet i et jurasprog, hvor man mister lysten til at læse. Heldigvis er bolius og enkelte private sites som elviden.dk små guldklumper for en selvbygger. Her er nogle enktelte vigtige punkter inden for lovgivningen, som jeg ikke kendte til i forvejen

  • Hver etage skal have en røgalarm, der er tilsluttet 230 V, den skal placeres  i loftet min 60 cm fra væggen.
  • Hvert rum skal have en stikkontakt pr påbegyndt 4 m2 areal.
  • Køkkenet skal være fordelt over 2 grupper.
  • Armeringsnettet i terrændækket skal jordes.

Der er i det hele taget mange regler inden for elarbejdet, så som afmærkning og dybde ved nedgravning af kabler, dimensionering af kabler, sikringstyper osv, så det er på mange punkter godt, at der er autorisation på fagområdet. Jeg aftalte med elektrikerne at vi afregnede på timebasis, det har jeg bedst erfaring med, når jeg selv er involveret i projektet. De så min elplan og havde nogle få kommentarer og gode råd. Ialt endte de med at være der af 3 omgange. Første gang var, da vi skulle tilsluttes fra vejen, det skrev vi om i et blogindlæg. Andet besøg var da, jeg havde rejst alle vægge, og der skulle trækkes kabler rundt til alle installationer, her blev tavlen monteret og klargjort. Tredje gang var efter alt malerarbejdet, hvor alle installationer (kontakter, afbrydere, lampeudtag, røgalarm, datastik) blev monteret. Det var også der, vi endelig kom af med byggepladstavlen og slap for forlængerledninger gennem hele huset.

Jeg er meget lidt glad for forlængerledninger, stikdåser mv liggende på gulvet, så vi har fået installeret væsentligt flere kontakter end de lovpligtige. Vi er i det hele taget gået lidt mere high-end end nødvendigt. Vi har fået datastik i alle rum, som vi kan bruge til internet, tv eller hvad der nu bliver af muligheder i fremtiden. Det er ikke super relevant behov lige nu, men vi besluttede at det var bedre at trække det nu, fremfor om nogle år at behovet opstår og vi ærgrer os over, at vi ikke fik lavet de installationer også. Vi ved dog allerede nu, at vi skal bruge et af datastikkene til et access point (ekstra wifi), da routerens trådløse signal ikke rækker gennem hele huset. Vi har også opsat lampeudtag og afbrydere til sengelamper, hvilket også er i luksusenden og så har vi ført kabler til højttalere inde i væggen også.

IMG_1153 b

Vi kiggede på andre fabrikrater end LK (lauritz Knudsen), mest for at spare nogle penge, men LK’s produkter er bare smukkere og mere holdbare end deres konkurrenter. Men det er absurd dyrt, et udendørsstik koster 150 kr, hvor andre fabrikanter koster så lidt som 30 kr. Alene stikkontakter har vi 70 af, og de kostede ca 110 kr inkl dåse og ramme.  Nogle byggemarkeder tager så 150 kr alene for stikket, så det kan godt svare sig at søge lidt. Jeg endte med at købe mine afbrydere på tilbud i Harald Nyborg, mens resten blev købt af på wattoo.dk og billigVVS.dk, som er billige og har stort set alle LK’s produkter. Få produkter blev af forskellige årsager købt direkte hos elektrikerens grossist (AO), men deres priser er ca 25 pct dyrere end hos ovenstående. Så der er mange penge at spare, hvis man gider bruge tiden. Vi valgte deres klassiske fuga baseline 63, fortrinsvis i hvid, men i sort (koksgrå) i boks #1 (badeværelse og entre).

4 forskellige stiktyper, vores valg, LK, er nummer to fra venstre
kontakter fra 4 forskellige producenter. Vores valg, LK, er nummer to fra venstre

Mine elektrikere har bare været dygtige og effektive. Elektrikere er en atypisk form for håndværkere, måske især fordi uddannelsen er så pensumtung sammenlignet med andre håndværksfag. Det mærkes i deres attitude og i deres tilgang til arbejdet. Det har været rart at opleve håndværkere, der er fagligt rustet til opgaven, og som har en interesse i at lave det bedst mulige resultat for kunden. På pladsen har vi diskuteret mulige løsninger på dele af elarbejdet, og tit gik argumenterne og detaljerne langt over mit hoved. Blandt andet har vi i gangen 4 korrespondanceafbrydere til de samme 3 lamper, hvilket kræver en særlig løsning. Og når elektrikerne begynder at snakke om relæer, induktans og  kondensatorer, virker gymnasietidens fysiktimer meget langt væk.

 

el monteringDen sidste etape forløb over ca 4 dage. Alle dåser blev monteret, afbrydere, kontakter, udtag blev tilsluttet. Det tager egentlig ikke særlig lang tid at monteres en enkelt afbryder eller kontakt, men der er bare mange af dem ca 160 moduler, og særligt, når flere funktioner samles, tog det længere tid. Vi har fx 4 moduler ved kogenichen med 2 stik, afbryder og kroneafbryder, og den var kringlet at få monteret sammenlignet med de andre. For en selvbygger havde ønskescenariet været at lave det nemme arbejde selv, altså overlade det svære tavlearbejde, korrespondance mv, mens jeg selv foretog rugbrødsarbejdet med at montere alle dåser, kontakter og afbrydere for elektrikerne så at teste og færdigmontere. Udover at spare nogle elektrikerregninger ville jeg lære meget af det, og desuden kender jeg byggeriet bedre, og ved – eller kan finde ud af – hvordan kablerne er ført rundt i huset. Da vi monterede kontakterne, var der i nogle tilfælde usikkerhed, om hvordan kablerne var trukket og hvordan nogle af kablerne derfor skulle sammenkobles. Men jeg har heldigvis registreret byggeriet løbende med billeder og video, og kunne derfor finde konstruktionsbilleder fra før gipspladerne blev sat op, så vi kunne se føringen af kablerne. Den registrering har gentagne gange vist sig meget nyttig, også her…

Det har været skønt at nå endnu en milepæl og igen opleve, hvordan rummene bliver lidt mere færdige lidt tættere på målet…

.

Min erfaring med håndværkere ifm dette byggeri  er af blandet karakter, men med masser at erfaringer og historier til at generere et selvstændigt blogindlæg herom. Det har været sjovt at følge med i opbygningen af tavlen, og prøve at holde styr på det virvar af kabler, der samles i tavlen. Jeg tror at vi har ca 30 kabler med (3 eller 5 ledere hver) ind i eltavlen alene, blandt andet pga en del udendørs strøm, værksted mv, dvs måske 120 forbindelser gemt bag sikringerne. Derudover har vi datatavle og målertavlen, som også 20 kabler ialt. Det var generelt et værre roderi, og det var skønt, den dag, vi slap for alle ledningerne, der flød ud af væggen ved tavlen. Endnu skønnere var det dog den dag, hvor vi fik strøm i kontakterne. En byggepladstavle er fin, men betyder forlængerledninger rundt i huset, da strømmen jo kun kommer et sted fra. Forlængerledninger, der bare er i vejen og roder, og som aldrig er, hvor man skal bruge dem. Derudover har jeg haft arbejdslamper rundt omkring i huset, hvilket også nu er sløjfet til fordel for rigtige, endelige lamper. Der er kommet en finish, en ekstra grad af færdighed, når kontakter og afbrydere er monteret, og det er virkelig skønt. Umiddelbart har vi ikke fortrudt nogle valg /placeringer, men det kommer måske, når vi flytter ind og bruger huset.

 

 

Mette maler

Byggeri er svært, særligt vores, hvor komplekse detaljer og løsninger kræver et særligt overblik og en akkuratesse. Med min baggrund som snedker og arkitekt tør jeg godt sige, at jeg besidder en større viden om byggeri og håndværksmæssig kompetence end min kære kone Mette.  Trods hendes mange talenter er hobbytømrer ikke en af dem og mine krav til planlægning, effektivitet og akkuratesse har vist sig at passe dårligt med Mettes begrænsede tålmodighed samt afslappede forhold til præcision. Derfor har Mettes arbejde på byggeriet været af sporadisk karakter, hendes store indsats har ligget i at få børneliv og husholdning til at fungere. Men i malerarbejdet var der endelig en opgave, hvor vores forudsætninger for at udføre arbejdet var lige gode.

Mette maler kanter på hemsen

Derfor fik Mette malerentreprisen. En selvstændig og præcist defineret opgave, men alligevel med mange beslutninger og overvejelser at tage. Da jeg overlod føringen fuldstændigt til Mette blev det også hendes arbejde at forestå planlægningen af malerarbejdet; hvad skal gøres, hvilket værktøj bør / skal vi bruge, skal vi købe, leje låne, hvilke produkter er der, mængder, mulige forhandlere, priser. Det er et stort arbejde at planlægge, især når man som jeg gerne vil gøre forarbejdet grundigt for at minimere fejl og for at kunne tage beslutninger på et velfunderet grundlag.

Efter nogle ugers research konstaterede Mette entreprisens omfang og traf sin første beslutning; vi skulle have malere på! Selv om jeg var lidt skeptisk ift økonomien og mit ønske om at lave alt selv, viste det sig at være en god beslutning. Vi skrev om deres fine arbejde her. Malerne fik lov til at spartle og opsætte filt, men det endelige malerarbejde ville vi gerne gøre selv, dels for at spare nogle penge, dels for at have en finger også på den del. Endeligt gav det os også lidt tid til at beslutte os for farver…

farveprøver flugger
farveprøver flugger

Gennem byggeriet var vi igennem mange muligheder for indvendig beklædning. Vi overvejede forskellige træbeklædninger, hvide vægge over alt eller 7 farver, 1 pr boks. Jo længere i processen, vi kom, jo mere overbevidst blev vi om at hver boks skulle have sin egen farve. Gerne nogle jordfarver, altså sarte / støvede farver. Mette forelskede sig i en kalkmaling fra Jotun (lady minerals). Kalkmaling har den unikke egenskab, at den giver en chancering og et smukt farvespil på væggen. Men malingen er svær at påføre og hæfter ikke på alle materialer, og er mindre modstandsdygtig overfor snavsede børnefingre. Vi var dog for sent ude i vores beslutning om at bruge kalkmalingen, for den kunne vi med fordel have malet direkte ovenpå de spartlede gipsplader, men da var der allerede opsat filt og grundet med alkydmaling, og fuget i hjørnerne. Vi prøvede at male en væg i entreen, men det var tydeligt, at den hæftede dårligt på fugemassen, og at resultatet på væggen ikke blev specielt godt. Så vi måtte droppe den og bruge almindelig maling.

nogle af farveprøverne
nogle af farveprøverne

Vi købte malingen hos Flügger gennem vores maler, maler-bente, og har haft bestilt i omegnen af 25 malerprøver, som vi har malet op på gipspladerester. De fleste farver var vi meget enige om, men særligt køkkenmalingen tog mange forsøg. Den endte vi med at blande selv ud af flere af farveprøverne, som vi så tog hen til butikken, hvor de scannede farven og dermed blandede den til os. Vi brugte samtidig malerprøverne til at teste 5 forskellige malerruller, og vi endte med at bruge en langhåret rulle, som giver lidt mere lysspil på væggen.

Rollerne var byttet om, I Weekenderne havde jeg så ansvar for børnene og husholdning, mens Mette stod for malerarbejdet. Eller det vil sige, at børnene var meget meget interesserede i at male med. Det går fint med Aida på 3½, men Ebbe på næsten to var en elefant i et glashus, og der er da også malerstrøg på nogle døre, som vi skal have fjernet på et tidspunkt.

familieprojekt med maling i køkkenet
familieprojekt med maling i køkkenet

Det var skønt at se farverne komme op på vægge og lofter, og se, hvordan farverne var med til at understege husets arkitektoniske motiv med de 7 bokse på bakken. At vælge farve er svært nok i sig selv, men at vi lykkedes med at vælge 7 farver, som vi er glade for, er en bedrift i sig selv. Men vi gjorde et grundigt forarbejde med farveprøverne og det belønnede sig. Det er en klassisk begynderfejl at vælge en for voldsom farve, hvis man blot ser det i et lille farvefelt i kataloget, de skal ses i en større skala for rigtig at kunne bedømmes.

I løbet af juni fik Mette malet de syv bokse (jeg hjalp nu også til, når børnene sov) og det er selvfølgelig lidt mere besværligt, når der er mange farver, og mange hjørner, hvor 2 farver mødes. Det har været dejligt at se Mettes ildhu og omhu med opgaven, og det lykkedes mig næsten ikke at blande mig i detaljer og arbejdsgange. Men det er pænt arbejde, og skønt at have det overstået. Tilbage er lidt finish omkring hjørner samt lidt reparationsmaling, men venter til, at vi er færdige med at arbejde indenfor. Og så mangler vi selvfølgelig stadig at male døre, skabslåger og køkken, som skal males med en anden maling.

inddækninger

køkken, spisestue og badeværelse
køkken, spisestue og badeværelse

Inddækninger er en ret bred betegnelse for en tæt samling af flere bygningsdele, Man kender mest inddækninger som skotrender, sålbænke og tagfødder, men de findes i mange afskygninger i både nye og gamle huse. I dag er det som oftest et bukket metalprofil, men de har traditionelt været lavet i andre materialer som tegl og bly, og laves i dag også i mange andre materialer. Vi brugte i forvejen inddækninger ved døre og vinduer, (sålbænke, vandnæse og sideindækninger), men dem satte vi op inden vinduer og døre kom i, så det er jo en gammel historie.

Inddækningerne fastgøres med tagskruer med gummiring
Inddækningerne fastgøres med tagskruer med gummiring

Nu var det indækningerne i samlingen mellem tag og facaden, murkronen, der skulle monteres.  Selve konstruktionen er belagt med tagpap, så inddækningerne har ikke været akutte at få op, men nødvendige er de. De dækker udluftningen af taget og beskytter desuden toppen af facadebrædderne, som er det mest sårbare sted af brædderne.  Til vinduerne fandt jeg nogle standard inddækninger hos byg-tjek.dk, men inddækningerne her til taget var jeg nødt til at få lavet på mål. De er lavet af 2 mm aluminium med sort folie, som er bukket til et u. Jeg fik det lavet hos et klip og buk værksted i Herfølge, ialt 95 m lig med 26 inddækninger i forskellige mål (der var nu 4 x 2 dubletter), lig med 52 stykker inddækning mellem 120 og 300 cm.

At nogle af inddækningerne er så brede, er mest af alt en konsekvens af min debut som selvbygger. Konstruktivt er det helt i orden, men næste gang vil jeg opbygge konstruktionen på en lidt anden måde, så murkronen bliver mindre og samme bredde hele vejen rundt. Dels for at spare materiale, jeg vil også kunne spare nogle arbejdsgange, og æstetisk vil det være smukkere, nu hvor man ser nogle af tagene fra huset.

Pladerne er skåret i smig på kapsaven, så og derefter passet til med pladesaks. De er monteret med tagskruer med gummiring, som lukker tæt mod pladen. og så er de fuget sammen i samlingerne.

Det har været dejligt at få dem op, først og fremmest selvfølgeligt fordi det er godt for huset, men det har giver huset et mere færdigt præg… Aida og Mette kalder dem iøvrigt konsekvent for inddæmninger, men inddækninger er vel også en eller miniversion af dette, så helt galt er det ikke…

ukkede metalplader, som tætner i forbindelse med møde af flere bygningskomponenmter. Skotrender, vandnæser,

indvendige vægge

ebbe iagttager, mens far skærer spærtræ
ebbe iagttager, mens far skærer spærtræ

Vores hus har mange vægge, men ikke mange indvendige af dem. Faktisk har vi kun 7-10 indvendige vægge, afhængig hvordan man tæller. Vi har til sammenligning 32 udvendige vægge. Så arbejdet med indvendige vægge har gået relativt hurtigt, undtagen lige, når der i væggene er indbyggede skabe, trapper, skydedøre eller lignende, og det er der selvfølgelig i de fleste.

væg mellem gang og børneværelset
væg mellem gang og børneværelset

Men det har været så skønt at se rummene i deres endelig form. Små intime værelser, for de er kun til at sove i, men de har hver deres særpræg. Nogle med ovenlys, et med hemmeligheder, et højloftet, nogle lave, et bredt, et smalt, mange forskelligheder. Væggene ned til kælderen er desuden lavet, og vi har fået lavet et (nok ikke så) hemmeligt rum over trappenedgangen, som børnene skal have som ekstra legerum mellem alkoven og gæsteværeslet.

Aida saver
Aida saver

Alting her i huset går til kant. Det betyder at et vindue ikke sidder 10-20 cm fra væggen, men flugter med. Samme med døre, køkken, ovenlys mv. Det lyder måske ikke af alverden, men resultatet er af en anden verden. The devil is in the detail, som det hedder sig i arkitektursproget , og betyder i al sin enkelthed at detaljen er vigtig, at tingene skal gøres ordentligt. Vi kører med rene linjer og kan derfor ikke skjule fejl og unøjagtigheder med lister, paneler og skyggereb. Desuden prøver vi forskellige detaljer og løsninger af, simpelthen for at lære. Det giver i vores tilfælde meget mere arbejde, for det kræver præcision, det kræver, at vi nogle gange må rette og ændre arbejdet, men arbejdet bliver mere udfordrende og forhåbentligt bliver resultatet tilsvarende smukkere…

Termografering

termografering
termografering

I 60-70’erne var der håndværkerere, der snød med isoleringen, og brugte såkaldte slæbebatts. For at tjene ekstra penge, droppede de isoleringen, men lod bygherren betale for den alligevel. På byggepladsen havde håndværkerne et par enkelte batts liggende, som blev flyttet rundt under arbejdet, sådledes at snyderiet ikke blev opdaget ved en eventuel inspektion. De batts kaldte man slæbebatts. I dag snydes der vist ikke i det omfang mere, men dårligt udført isoleringsarbejde kan også være kritisk for byggeriet.

KONSTRUKTIONEN:
Med normal isolering i batts er konstruktionen åben, når man placerer isoleringen. Så er det temmeligt åbenlyst, om isoleringen dækker hele hulrummet. Med papiruld er det sværere at kontrollere arbejdet, da konstruktionen er lukket, når isoleringen indblæses, men der findes nogle muligheder. Vi kunne for det første have sat en transparent dampbremse op imellem spærtræet og den indvendige forskalling og så indblæst isoleringen inden gipsopsætningen. Den metode har også gode fordele hvad angår elarbejdet, da eldåser og kabler ligger inden for den tætte dampbremse, som derfor ikke perforeres ved stikken. Den metode fravalgte vi, da vi ønsker mest mulig isolering i konstruktionen, og det ville være fjollet hvis 4 cm ud af 25 cm konstruktion var uden isolering. Isolatører, der blæser isolering ind ved med deres erfaring, om de har fyldt et humrum op. Men da vi for det første gerne ville gøre det selv, og for det andet står med et hus, hvor konstruktionen ikke altid er til at regne ud for de uinviede, kunne det ikke være andre end mig, der indblæste isoleringen.

Efter indblæsningen af isoleringen, ønskede vi at kontrollere vores arbejde for fejl og mangler. Vi har gjort arbejdet selv, så der er ikke noget fusk involveret, men vi ville gerne lokalisere eventuelt manglende isolering i konstruktionen, mens vi stadig havde indblæsningsmaskinen og nemt kunne udbedre helligdagene. Vi besluttede os derfor for at få taget termo fotos af hele huset.

termokameraet fir E6
termografering af spisestuens høje vindue

OM TERMOGRAFI
Teknikken bag hedder termografi, og er en metode til at registrere temperaturforskelle ud fra objekters varme. Et termisk kamera er i virkeligheden en varme sensor, der afbilleder temperaturforskelle ud fra objekternes varme. Alle objekter udsender infrarød energi (varme), og desto varmere objektet er, desto mere stråling udsender det. Kameraet bruger den infrarøde stråling fra objekter i billedet og skaber et elektronisk billede baseret på temperaturforskellene. Fordi objekter sjældent er præcis samme temperatur som andre objekter omkring dem, kan et termisk kamera registrere dem, og generere et billede,  hvor objekterne afbildes efter en farveskala baseret på temperaturen af objekterne, kolde objekter fremstår mørke og varme objekter lyse. 

Termografering har en bred anvendelse, blandt andet bruges det i hæren til nattesyn og på sygehuse til at afdækning af visse sygdomme. I byggebranchen bruges de bla. til at tjekke elinstallationer og til at undersøge isolering i hulrum samt eventuelle kuldebroer i konstruktionen.

KAMERAET:
Kameraerne er ekstremt dyre, og koster fra nogle tusinde for de billigste. Du kan fx få et lille termografikamera til din mobil (android og apple) for 2000 kr, men opløsningen på billederne er meget små (160×120 pixels) og tolerancen højere i det prisleje. Jo bedre opløsning billederne skal være i, jo dyrere er kameraet. De dyreste professionelle kameraer koster over 100.000 kr.

Martin og Mads tester kameraet
Martin og Mads tester kameraet

Jeg undersøgte priserne for at leje et kamera (ned til 500 kr pr dag via dba) og for at få udfærdiget en rapport (fra ca 1200 kr). Nogle kommuner udlåner også kameraerne, men ikke vores. Det endte med, at jeg heldigvis kunne låne et kamera, hvilket sparede os nogle penge og gav os mere fleksibilitet ift at få gennemfotograferet huset. Jeg lånte et Flir E6, som er i den “økonomiske” prisklasse og koster 25.000 kr. Det havde nogle meget brugbare features, fx tager den et almindeligt billede samtidig med termofotoet, så det er nemmere at genkende motivet. Billedet beskrives også med maks og minimum temperatur, samt temperaturskala, og det gør billederne nemme at afkode.

Det der er mest interessant at forholde sig til med billederne taget med dette kamera, er temperaturforskellen i billedet. Der kan være større eller mindre udsving i temperaturen, og det beror på en individuel vurdering, om der er et kritisk punkt. Små temperaturforskelle som fx. 5 grader eller mindre er forventeligt og sjældent udtryk for fejl, hvorimod større temperaturudsving i konstruktionen afslører problematiske områder i konstruktionen. Den vigtigste opgave for os var at tjekke, at vi ikke har nogle helligdage i isoleringen, altså kuldebroer i form af luftlommer i isoleringen. Manglende eller mindre isolering vil være synligt ved termografering,  da indervæggen ud for kuldebroen vil være en anelse koldere og dermed mørkere på billedet.

 

ARBEJDET

Som altid skal der researches for, hvordan arbejdes udføres. Resultatet af dine målinger afhænger af udstyret, brugen af det samt de ydre omstændigheder. Jeg fandt nytte i denne side, som har en nørdet, men også ok tilgængelig viden om emnet, men denne booklet er rigtig god at starte på. For mig at se var de vigtigste punkter:

  • Der skal være en væsenlig temperaturforskel mellem inde og ude, for at kameraet kan bruges til at måle isolering, minimum 10° C., men meget gerne mere. Vi målte, da temperaturen udenfor var 0° C. udenfor, mens vi indefor havde 27 ° C.
  • Du kan tage billede af huset både indefra og udefra. De indvendige billeder giver en markant bedre måling, men mange møbler mv kan gøre det nødvendigt at tage billederne udefra.
  • Man skal tage billeder af samme flade, jo større temperaturforskelle i billedet, jo dårligere måling giver det. Derfor skal man undgå at have døre, vinduer, brændeovne, lamper med i billedet, hvis det er isoleringen af muren eller loftet, du er interesseret i at undersøge.
  • Billederne bør tages i gråvejr eller et par timer efter solnedgang, da solens stråler opvarmer fladerne og giver misvisende resultater.
  • Man skal forstå målingerne. Der vil altid være varmeforskel på dele af konstruktionen. Varme stiger til vejrs, og derfor er vægge varmere end gulve og lofter varmere end vægge, og konstruktionen kan derfor godt være korrekt, selvom termofotoet  afslører temperaturforskelle. Desuden er for eksempel hjørner dårligere isoleret, da bygningsdele mødes her. Der kan være en kuldebro, men en mindre temperaturforskel i billedet er forventeligt. Man kalder dette for en hjørneeffekt eller corner effect.

forskel på nyt og gammelt hus
forskel på nyt og gammelt hus

Jeg prøvede for sjov at tage billeder af det gamle sommerhus, som jo er en fint eksempel på et hus med ringe isolering. Sammenligner man fotos af det gamle og nye hus, er det tydeligt, hvor stor temperaturforskel, der er i vægge og lofter i det gamle hus. Kameraet viser ikke mængden af isolering, men det er tydeligt på billederne, at der både er en utilstrækkelig isolering samt mange kuldebroer ved især lofter og samlinger.

RESULTATET

Resultatet for det nye hus er meget tilfredsstillende. Især er jeg glad for at se, at det ekstra arbejde med krydsforskalling har givet mening. Vi kan på termobillederne ane forskallingstræet, men ikke mere, end vi kan ane gipsskruerne i pladerne er synligt Vi har i væggene mod kældertrappen ikke brugt krydsforskalling, da der aldrig vil blive koldere end 8 grader i kælderen, og der ses spærtræet tydeligere på billederne.

Ikke overraskende er det især døre og vinduernes karme, der giver det største varmetab. Desuden er installationer som friskluftventiler, emhætteraftræk, kloakrør. mv synlige på billederne. Men jeg er især glad over at se, at vi ikke har kuldebroer ved elinstallationerne, som vi har mange af.

Og manglerne i isoleringen? der var ingen kritiske fejl, hvor vi havde glemt at isolere, men vi fandt med termograferingen 2 steder, hvor der ikke var tilstrækkeligt med isolering. Det kunne potentielt blive til kuldebroer, hvis papirulden med tiden havde sat sig og skabt en luftlomme i toppen af hulrummet.

 

papiruld i vægge

 

der skal to til at isolere, en til at blæse ind og en til at fodre maskinen

Vi har isoleret – 13 paller isolering, svarende til knap 4 tons, er blæst ind i gulve og vægge. Det har svinet og rodet og larmet, men vi er færdige med det, og det er skønt. Det har taget tid, faktisk har vi lejet indblæsningsmaskinen a 3 omgange og blæst isolering ind i samlet set 9 dage. I sommers blæste vi 6 paller papiruld ind i taget, det har vi allerede skrevet om i dette indlæg. Nu gjaldt det facader, indvendige vægge og gulve.

Som nævnt i mit sidste og mit første indlæg om papiruld, kræver indblæsningen af isoleringen en lukket konstruktion. Vi skulle med andre ord være færdig med første lag gips overalt i huset, før vi kunne starte isoleringen. Og for overhovedet at kunne opsætte gipsplader skulle mange andre opgaver færdiggøres; kabel- og rørføring, trappekonstruktion mv, kælderloft, ventilation mv. Desuden ville vi gerne isolere de indvendige vægge med papiruld også, så de skulle også bygges.

Der er mange fordele ved papiruld, blandt andet det, at papirulden pakker sig om konstruktionen, hvilket er en fordel med husets mange skæve vinkler. Med traditionelle batts skal isoleringen tilskæres præcist for at passe mellem konstruktionen da en eventuel afstand mellem batts og spærtræ giver kuldebroer i konstruktionen.  I et hus som vores ville det blive et for tidskrævende og møjsommeligt arbejde. Men indblæsning kræver leje af en indblæsningsmaskine og arbejdet kan derfor ikke foregå progressivt, men skal samles og udføres af nogle gange. Desuden er det et fuldtidsarbejde for 2 mand + børnepasning, så hver gang vi har lejet maskinen, typisk 3-4 dage, har vi også skulle arrangere fridage for Mette, samt hjælp eller børnepasning for alle dagene. Men en godt netværk og gode familier har hjulpet til med det.

hvert hulrum skal fyldes fra flere huller for at vi kan opnå tilstrækkelig komprimering
hvert hulrum skal fyldes fra flere huller for at vi kan opnå tilstrækkelig komprimering

Indblæsning af væggene tog markant længere tid end beregnet. Vi var forberedte på at det tog længere tid end tagene, da der er mange flere hulrum at fylde op, og for hvert hulrum skal der bores huller, føres slanger ind i konstruktionen mv. Men vi var dels nødt til at bruge en tyndere slange (= nedsat effektivitet) for at slangen kunne komme ned gennem konstruktionen, og vi måtte bore mange flere huller for at være sikre på en tilstrækkelig komprimering af papirulden. De ekstra huller var måske unødvendige, men som uerfarne indblæsere valgte vi at være på den sikre side og blæste derfor papiruld ind fra 3 gange så mange huller som en erfaren isolatør ville gøre. Hullerne var desuden så store, at vi kunne få en arm ind og skubbe papirulden rundt samt kontrollere komprimeringen i hele konstruktionen.

Ved isolering med papiruld er komprimeringen meget vigtigt, da man med en utilstrækkelig pakning risikerer, at ulden med tiden sætter sig / falder sammen og skaber kuldebroer øverst i hulrummene. For at opnå en tilstrækkelig komprimering skal der fyldes minimum 35 kg isolering i en kubikmeter hulrum. Man kan pakke isoleringen tættere, det har ingen særlig indflydelse på isoleringensevnen, men bruger selvsagt lidt mere materiale. Min isolatør siger, at som glad amatør skal man gå efter at fylde væggene helt op, mens en professionel kan bruge mindre materiale og opnå samme effekt.  Vi beregnede, at vi med vores 125 kubikmeter hulrum i tag, facader, gulve og indvendige vægge skulle bruge minimum 4,4 ton. Vi har indblæst 5,3 ton, så vi ligger med et gennemsnitsforbrug på 42 kg/m³, hvilket er ganske tilfredsstillende.

Vi lånte et thermografisk kamera til at tjekke arbejdet, men det skriver vi om i næste blogindlæg.

Mette smuldrer papirulden ned i maskinen

Jeg stod med slangen under hele arbejdet. Jeg kender konstruktionen, og den er ikke helt gennemskuelig, så jeg turde ikke overlade den opgave til andre. Mette og forskellige hjælpere som Jan og Martin var maskinmestre, og stod for konstant at fylde papiruld i maskinen. Under indblæsning af tage og gulve var det et fuldtidarbejde, men med væggene var der tid til andre opgaver også. Mette havde f.eks kontrollant opgaven med at gennemgå alle indblæsningshuller styk for styk og kontrollere komprimeringen samt sætte prop og tape for hullet. Der var 470 huller i vægge + 30 i gulvene. ialt 500 huller.

Der er forøvrigt meget tryk på maskinen. Det lykkedes faktisk at blæse gipspladerne af 2 af de indvendige vægge, fordi der kom for meget tryk på. ..

Besparelse og tid
Vi fik i sin tid en pris fra en isolatør på arbejdet med indblæsning, og han skulle have 135.000 for arbejdet. Vi endte med en samlet pris på 56.000 kr. for maskinleje, fragt, isolering,  mv, så vi har sparet 79.000 kr. på den opgave alene, fordelt over 9 arbejdsdage. Det har så også krævet hjælp, under hele forløbet (en til maskinen, en til indblæsningen, en til børnene) , men vi er beriget med nogle gode familier, der hjælper.

Udover at kunne sætte et flueben ud for endnu en opgave, betyder det også, at vi kan have varme på. For første gang kan vi og ungerne være i huset uden flyverdragter og pt står der to elradiatorer i huset og de kan med en en samlet effekt på 3,6 kw holde huset på 21 grader varmt her i  vinterfrosten. Og regnskabet bliver lidt bedre, når vi går videre med de næste opgaver, som er at få tætnet de sidste samlinger, opsætte andet lag gips og isætte døren i til kælderen (som er et uisoleret forrådskammer)…

dagligdag #2

Vi har nu været i gang så længe, at Mettes barsel er forbi og nu er tilbage på arbejde. Så vi har alle fået en ny hverdag. Fra at være så priviligeret at Mette passede børnene, mens jeg byggede, er det mig, der passer børnene. De går stadig ikke i institution, og de går derfor hjemme hos mig dagligt her i Kulhuse. Vi har valgt det, først og fremmest fordi vi gerne vil tilbringe mest muligt tid sammen med dem, nu hvor de er så små.

Æblepause ved bålpladsen

Det betyder en markant anderledes men dog skøn hverdag, og der er stadig tid til at bygge, selvom børnepasseriet er et fuldtidsarbejde i sig selv.

Så min dagligdag ser ikke længere ud som da vi beskrev den tidligere i dette blogindlæg. I dag står vi op mellem 7 og 8, spiser morgenmad, hygger, leger, bager eller starter madlavning, og er som regel først udenfor efter kl 9. Vi er ude hver

Der bages
Der bages
dag, selv slemme regnvejrsdage har opholdsstunder, og ellers er vi bare indenfor i det nye hus. Men mest af alt er vi ude i det fri, i haven. Vi lukker hønsene ud, spiser lidt af havens frugt, pt er det æbler og brombær, og derefter ser jeg mit snit til at arbejde på huset, mens børnene hjælper mig eller leger ved siden af. Da jeg ikke kan lave hvad som helst, mens jeg passer børnene, har jeg 4 arbejdsspor, jeg vælger imellem. Jeg kan for eksempel ikke arbejde på taget eller på stilladset, hvis jeg samtidig passer børnene. Især den yngste Ebbe, skal man være efter, da han gerne løber ned til søen, så snart han kan. Så afhængigt af vejret og hvorvidt jeg har børnene med, har jeg 4 forskellige arbejder kørende simultant. Det har været godt vejr den seneste tid og jeg har derfor fortrinsvis opsat facader, forskellige steder på huset afhængig af situationen.

Vi spiser frokost kl halv 12 og efter frokost sover de begge to middagslur. Med lidt held har jeg så 2-3 arbejdstimer for mig selv. Her fokuserer jeg så på at arbejde med det, som med fordel ikke afbrydes. Forkulningen af facader er arbejde, der gøres nemmest uden afbrydelser, det samme er arbejdet på stilladset eller på taget. Omvendt går det fint med at lægge fliser, opsætte facader og oliere brædder sammen med børnene. Det foregår selvsagt i et andet tempo end vanligt, fordi børnene leger med, prøv blot at tænke på mig, der lægger fliser i børnenes “sandkasse” for at få et billede af, hvordan det tager sig ud.

Når børnene vågner efter deres middagslur, spiser vi lidt frugt, leger lidt, og måske kan vi arbejde lidt videre sammen. Andre dage går vi en tur, besøger naboer eller leger indenfor, som oftest er det en kombination. Der skal også laves mad, gøres rent, ryddes op og vaskes tøj, men det sker løbende gennem dagen. Når vi arbejder, betyder det, at Ebbe og Aida deltager i arbejdet, dog mest med at rende og lege med mit værktøj, rode skruer og klodser sammen og generelt flytte rundt på alle flytbare elementer på byggepladsen.

Aida er meget glad for at male
Aida er meget glad for at male
Men det er skide hyggeligt, og jeg er alligevel så distræt, at jeg ikke lægger mærke til, at de har flyttet tingene. Aida er så gammel, at vi snakker om alt fra konstruktioner og bygningsdele, til de trolde, der bor i kælderen. Ebbe er nysgerrig og undersøgende som kun en 1-årig kan være, og det er skønt at se ham udforske huset fra sin vinkel. De får ret frie tøjler, men ind i mellem har jeg måtte tage en hammer eller koben ud af hånden på dem, fordi de var igang med at hamre på et vindue eller facaden. Generelt har jeg også lært, hvad der kan tåle at stå i børnehøjde på byggepladsen og hvad der absolut ikke skal. Skrueæskerne står nu generelt udenfor børnenes rækkevidde, mens gipspladestakken får et kunstnerisk præg, nu hvor der er børn på pladsen. Mine farverige afstandsklodser bliver konsekvent spredt rundt i huset, ligemeget hvor mange gange vi rydder dem på plads. Men skruemaskiner, sømpistoler, stiksave kan fint ligge på gulvet, de er for tunge for dem at lege med, tændingen er enten så stram eller med sikkerhedsfunktion, at de ikke er i stand til at tænde dem, ligesom jeg aldrig sætter strøm eller luft til, når jeg ikke arbejder med dem.

Fra halv 4 til kl 5 kan jeg arbejde videre, der har Mette typisk børnene, derefter står den på traditionel børnefamiliestund indtil kl 20, hvor den ældste er lagt, og jeg kan arbejde videre. Det bliver oftest så med tegnearbejde samt administrativt arbejde, som jeg foretrækker at lave om aftenen, når det alligevel er mørkt og stille. I perioder får jeg også arbejdet ude på byggepladsen om aftenen, men nu hvor jeg har Ebbe om natten (som er ved at få de sidste tænder og derfor er meget vågen om natten), har der ærlig talt ikke været energi til det.

 

Ebbe har fået fat i fars søm
Ebbe har fået fat i fars søm
Sådan er vores hverdage, men rent faktisk går det ikke totalt op i børn, faktisk har jeg 2-3 dage om ugen, hvor jeg arbejder på huset uden at passe børn. Mette har fri hver onsdag, hvor hun passer børn og jeg byggeriet, og det samme gælder en weekenddag, hvis vi da ikke lige har arrangementer. Desuden kommer svigermor på besøg 2-3 gange om måneden, hvor hun passer børnene.

Vores setup med byggeri og børn sammen, har vi valgt, først og fremmest, fordi vi gerne vil tilbringe mest muligt tid sammen med børnene, nu hvor de er så små. Men Aida på nu 3 år og Ebbe på 15 måneder og os forældre skal nyde tiden, for til januar flytter vi tilbage til byen og børnene starter i institution som alle deres jævnaldrende. Jeg tror, at det bliver svært for os alle at omstille sig. Selv når jeg arbejder og ikke har børnene, er de der jo konstant. Vi har god tid, vi spiser frokoster og mellemmåltider sammen og de besøger far mange mange gange i løbet af dagen på byggepladsen.

 

Facader

Facadeopsætningen er et taknemmeligt arbejde. Arbejdsindsatsen er stor, men det syner af meget, efterhånden som husets facader beklædes med det endelige facadebeklædning.

 

Ebbe er med far på arbejde
med far på arbejde

Igen er det skrånende terræn og husets form en kilde til ekstra arbejde. På en normal byggegrund ville et rullestillads have klaret opgaven, og et normalt hus ville have facader, der ikke nåede højere end 2-3 meter. Her er vi med de højeste facader over 5 meter, og kun to af de 32 facader er ud for et fladt terræn. Derfor bruger vi noget ekstra tid på at opsætte stilladser, rende på stiger (pt en multistige, en 5 m stige og en 8 m stige). Murerstilladset har jeg lånt af en af vores gode naboer (og multistigen af en anden), og begge har vist sig uundværlige. Men igen må jeg sige, at arbejdet er det hele værd. Det er en kæmpe tilfredsstillelse at se huset tage form. Det undergår en transformation nu, hvor vindplader og forskalling gradvis forsvinder til fordel for de brændte facadebrædder. Det har været længe ventet, men for dælen, hvor hvor bliver det godt, nu hvor væggene fremstår homogene og hvor boksenes form træder mere synligt frem.

 

shou sugi ban
shou sugi ban

Vi endte med at købe profilbrædder i gran fra frøslev træ, deres ft845, som er 25 x 200 mm ru profilerede brædder med fer og not. Da vi behandler brædderne med Shou Sugi ban teknikken, som beskrevet i sidste indlæg, skal forkulningen og olieringen være foretaget inden brædtet monteres. Det giver lidt udfordringer med effektive arbejdsgange, når vi laver hjørner, skærer til omkring vinduer, men udfordringer og omveje er vi i den grad vant til. Vi har valgt lodret beklædning, blandt andet på grund af terrænnet, som facadebeklædningen skal følge. Men vi har fra start været enige om at husene opleves lettere med lodrette frem for vandrette profiler. Det har så givet noget merarbejde i konstruktionen, da vi skal have vandret konstruktionstræ pr 60 cm, og opsætningen er også lidt mere besværligt. Men dette hus er vokset ud af gode ønsker og drømme, ikke af fornuft og rationalitet…

 

 

skabelonen til at sømme på linje virker perfekt
skabelonen til at sømme på linje virker

Vi startede facadeopsætningen med et af de lette facadestykker, den nordvendte væg i badeværelset ved hovedindgangen, fordi den er lav og uden vinduer. Her fik vi afprøvet arbejdsgange af. Da vi skal opsætte 32o m² facade, gælder det om at opfinde nogle teknikker og skabe nogle skabeloner, så vi kan lave arbejdet nemt og hurtigt, ensartet og minimere risikoen for fejl. Og vi har lavet mange skabeloner,  til alt fra opmåling til placering af søm, så de ligger på linje. Netop en god skabelon til sømmene har været vigtig, da vi sætter ca. 18 søm pr kvadratmeter, altså over 6000 søm i alt. I andre situationer ville jeg med kridtsnor slå en lige kridtstreg, men af mange årsager duer den metode ikke her. Jeg skal blandt andet fiksere et brædt af gangen, mens jeg holder det i korrekt højde. Derfor endte jeg op med en skabelon, som består af to brædder påsat klodser pr 60 cm. Skabelonerne hænger fra taget og kan nemt flyttes, Ovenpå klodserne kan jeg lægge et retholdt eller vaterpas, som jeg sætter sømpistolen op til og skyder søm i. Det er en nem og fejlsikker løsning, som jeg er meget tilfreds med.

 

2015-09-06 20.08.45
liste over facader

Selve facadeberegningen var et lille regnestykke i sig selv. En af mine venner er også ved at beklæde hus, men et normalt hus på fladt terræn betyder én bræddelængde. Så han kunne måle husets højde og omkreds, så havde han sine mål. For vores hus med mange facader i varierende højder måtte jeg udarbejde en oversigt, en liste på 53 linjer med facadeelementerne. Dels for at få overblik over mængderne (brædderne er skåret specielt til projektet), dels for at prøve at minimere spild. Jeg har købt brædderne i to længder, 3,6 m og 5,4 m. Det giver en del reststykker, som dog kan bruges, for eksempel under og over vinduer eller der hvor facaderne rager op over en anden boks. Det lyder vanvittigt, men vi har købt 2,2 km brædder, og har opsat cirka en tredjedel i skrivende stund.

 

Rækkefølgen af beklædningsarbejdet på facaderne ser umiddelbart lidt tilfældig ud, men har sin årsag. Dels startede jeg med de nemmeste facader og er fortsat med facaderne i stigende kompleksitet. Når jeg har haft hjælpere, har vi sammen arbejdet på de høje facader, da de er lidt besværlige at opsætte ene mand. Terrænnet på bagsiden af huset er ikke så skrånende, så der har jeg foretrukket at begynde. At nogle af facaderne ikke er færdiggjort skyldes, at der skal bruges korte bræddesstykker, som jeg forventer at få tilovers som rester fra andre facader. Nu vil jeg dog forsøge at færdiggøre nogle bokse, så jeg på dagene med dårligt vejr, kan fortsætte gipsarbejdet. Hovedfokus er dog på facader, facader, facader.