Lys og skygge

Dagslyset spiller en altafgørende rolle for vores oplevelse af en bygning. Lys og skygge giver rummet karakter og forandrer oplevelsen af rummet over tid. Vigtigheden af et godt dagslys kan ikke understreges nok, men jeg oplever desværre som arkitekt, at det blandt lægfolk er et undervurderet aspekt i byggeriet. Dagslys er helt afgørende for vores trivsel og sundhed, og forskere peger på at utilstrækkeligt lys kan udløse depressionslignende symptomer og træthed. Da 90 pct af os opholder os min. 13 timer indendørs om dagen, bliver dagslyset i bygninger af afgørende betydning for vores velvære. Derfor er det så afgørende, at de boliger vi bygger i dag, har et varieret og tilstrækkeligt dagslys. Kunstigt lys vil aldrig kunne kompensere for et godt naturligt dagslys i en bolig.

Desuden tiltrækkes vi ubevidst at lyset, og vælger at opholde os de steder i boligen, hvor der er mest lys. Et eksempel. Selv bor vi til daglig i en herskabslejlighed med 3 stuer mod nord, et værelse og køkken mod syd. Om sommeren bruger vi stort set ikke stuerne, men drages mod lyset i køkkenet og værelset. Om vinteren er dagslyset begrænset og vi bruger naturligt stuerne mod nord. Et sikkert forårstegn i Danmark er desuden de første forårsdage, hvor fortovscafeerne fyldes med mennesker i jakker og med tæpper, der skal nyde lyset.

Når man taler om dagslys skelner man mellem himmellyset og det direkte sollys. Sidstnævnte er det direkte lys fra solen, og som er kendetegnet som et varmt lys med skygger og stor kontrast. Himmellyset er reflektioner fra himlen og er et diffust lys. På en gråvejrsdag er det altså alene himmellyset, du oplever. I Danmark har vi gennemsnitligt ca 150 gråvejrsdage om året, hvor vi altså ikke har direkte sollys og derfor skal et rum være velbelyst fra himmellyset alene.

I arkitekturen bruger man ofte regler eller principper for sit arkitektur, som er retningsgivende for husets detaljer. I vores tilfælde brugte vi et princip om at hver facade havde et eller ingen vinduer samt at hvert vindue var forskelligt. Det er ofte en svær øvelse i arkitekturen at komponere facader med vinduerne i forskellige størrelser, men for os var det nemt at for os tegne facaderne og vinduernes udformning og placering, når de ikke skulle indpasses i forhold til hinanden.  

Verdenshjørner

Det er afgørende at have fokus på husets orientering i forhold til solen. I Danmark stiger solen som bekendt op i øst, står højt på himlen mod syd midt på dagen og går ned i vest. Sollyset trænger altså længere ind i bygningerne fra øst og vest end fra syd, men vinduer mod syd aldrig får direkte sollys. Mange malere efterspørger det diffuse lys fra himmellyset, og derfor er maleres atelier som hovedregel disponeret med nordvendte vinduer. Dagslys fra nord giver en rolig, og jævn belysning af rummene, mens sollys fra syd opleves kontrastfyldt og som et mere spændende lysindfald. Så lyset kan indtænkes i forhold til rummenes funktioner, arbejdsværelset ligger oplagt mod nord, mens stuen hellere skal ligge mod syd eller vest. Vi har størst behov for dagslys om morgenen, har måske behov for skygge fra den intense sommersol midt på dagen, og et ønske om aftenssol i køkkenet eller spisestuen i boligen. Behovet for lys afhænger naturligvis af livsmønster, og en børnefamilie med udearbejdende forældre har givet et andet behov end et pensioneret ægtepar. Arbejder man uden for hjemmet og først er hjemme om eftermiddagen,  vil man derfor oftest prioritere at have aftensol ved spisepladsen og i haven/altanen/terrassen. Generelt bør boligen dog være være fremtidssikret ved at være disponeret, så den tilgodeser ændringer i behov over tid.

Om vinteren står solen lavere på himlen end om sommeren og betyder derfor mindre dagslys i boligen om vinteren. Men med lidt omtanke og et tagudhæng (eller fx anden afskærmning som  lameller eller skodder) kan man opnå et fint dagslys om vinteren og samtidig undgå blænding og overophedning om sommeren, da der skygges for den høje sommersol. Overophedning kan også blive et problem om sommeren, især hvis man har mange sydvendte vinduer, og det undgås kun ved at skærme for solen på den udvendige side af ruden. Indvendig afskærmning som gardiner og persienner skærmer måske for sollyset, men varmen kommer ind og øger temperaturen markant i boligen. Det kan være nødvendigt at sætte et film på ruderne for at begrænse lyset og den passive solvarme, men det begrænser jo også lyset om vinteren. Det er derfor vigtigt at indtænke afskærmning som del af arkitekturen fra start af.  Det kan for eksempel løses med et stort tagudhæng, en udkragende 1. sal, eller for eksempel en foranderlig facade med skodder aller lameller, der med automatik kan køre for vinduerne. Et løvtræ foran huset kan også give tilstrækkelig afskærmning om sommeren, mens vintersolen skinner igennem, når bladene er faldet af træerne. Mulighederne er mange og en dygtig arkitekt kan inkludere en løsning, der passer til resten af huset.

Krav til indretning

Vinduer ned til gulv giver mere lys, men sætter begrænsning for indretningen foran. Det giver især mening at have vinduer til gulv foran spisebord eller gangareal foran vinduespartiet, mens det begrænser muligheden for at indrette med en sofa, en seng eller sågar et køkken op til. Derfor vil vinduer med i værelser typisk have en brystning, således at vinduets nederste del starter ca 80-90 cm fra gulv. Det giver mulighed for at sætte en seng eller et skrivebord foran, og giver dermed større fleksibilitet i indretningen. 

Lysets virkning indenfor

I Danmark har vi en tradition for gennemlyste boliger, med facader mod to verdenshjørner som fx. nord-syd. Som oftes er mange af danske boliger med skillevægge i midten, hvilket betyder, at størstedelen af rummene er belyst fra kun et verdenshjørne. Det har afgjort sine sine kvaliteter, men et rum belyst fra 2 eller flere verdenshjørner besidder en stor kvalitet, der ikke må undervurderes. Det giver et kontrastfyldt lys, der forandres i forhold til solens placering, og dermed forandres lyset og oplevelsen af rummet i løbet af dagen / året. 

 

Nedrivning – farvel til det gamle hus

Oftest starter et husprojekt med en tom grund eller nedrivning af det eksisterende hus. Det gamle hus lå lige ved indkørslen til grunden, på det flade stykke, et typisk sted at placere et hus. Vi ville dog gerne have større udbytte af udsigter og grundens skrånende terræn, så vi valgte at bygge det nye hus fra toppen af bakken og ned til bunden af den.  Det betød at vi derfor kunne bruge det gamle hus som bolig, mens vi byggede, da det jo ikke lå i vejen for byggeriet af det nye.  Oprindelig var tanken at bevare det gamle hus som et gæsteanneks, og måske renovere det med tiden. Men vi måtte med tiden konstatere, at den forestående indsats for at få huset i god stand ikke var arbejdet værd. Det var et godt hus, alt taget i betragtning, godt disponeret, så vi fik fuld udbytte af de sparsomme 42 m², mens vi boede der. Huset havde gjort det godt, den tid, vi byggede og boede i det. Men huset havde sat sig ca. 8 cm i det ene hjørne, så gulvet i soveværelset kunne bruges som rutsjebane. Lofterne hang, taget var utæt, isoleringen klappet sammen eller ikke-eksisterende og facaden mod terrassen var ude af lod med 5 cm.  Med andre ord, selv med den nødvendige udskiftning af tag og facader, ny brændeovn, og efterisolering, var der stadig et stykke til at huset var på det niveau, som jeg gerne ville have det. Der var for eksempel ikke isolering under terrændækket, så der ville have været fodkoldt i huset

Så vi startede i sommers med nedrivningen. Eller vi startede faktisk med at anmelde nedrivningen til kommunen (som man jo skal) og satte køkken hvidevarer, vinduer og døre til salg i Den Blå Avis. Da jeg var i arbejde, Mette på barsel, og med tre små børn, forhørte jeg mig prisen for at få et nedrivningsfirma til at klare opgaven for mig. Men prisen lå på 50.000 kr +  miljøscreening og evt. deponi af farligt affald, og jeg havde lyst til at prøve at gøre det selv, også for at se, hvor meget tid, det tager at nedrive et hus.

 

Ved nedrivninger og renoveringer skal der foretaget en miljøscreening, hvor alle bygningsdele screenes for mulige giftstoffer i materialerne. Jeg skulle i en ansøgning til Frederikssund Kommune beskrive materialer i det forskellige bygningselementer, fx. at taget var af eternit og tagpap, facaderne var malede brædder, osv. Kommunen bruger dette som retningslinje for hvilket materialer, der evt. skal laves en laboratorietest af for mulige skadelige stoffer,  det være fx. asbest i tagpladerne, bly i malingen eller Pcb i fuger. Hvilke materialer, der skal testes afhænger af husets opførelsesår, og de brugte materialer. Vi endte med at skulle have analyseret malingen i badeværelset, og hos Dansk Miljø Analyse kunne jeg selv indsamle og sende prøverne, som jeg så fik analyseret af dem. I prøverne var der ikke målt overskridelse af nogle grænseværdier, så vi endte med at kunne bortkøre alt affald til den lokale genbrugsstation.

børnene hjælper

Da nedrivningen kom til at køre over længere tid, og jeg skulle bortkøre det hele på en trailer, valgte jeg at nedrive i etaper, således at det nedrevede blev kørt bort samme dag. På den måde var grunden stadig ren og “børnevenlig”, og byggematerialerne var hverken våde eller ødelagte. Jeg startede med at fjerne eternittaget, da der var tagpap nedenunder, og fjernede mest muligt indefra, dvs indvendige beklædning, isoleringen, lofter og gulve. Samtidig begyndte de første DBA kunder at fjerne ting fra huset, herunder brændeovn, køkkenet, hvidevarer, døre og vinduer. Jeg endte med at sælge for 6.000 kr byggematerialer, som fik et nyt liv og som jeg ellers skulle have bortkørt til genbrugspladsen. Det meste ubehandlede træ fik jeg også afsat, dels har jeg genbrugt noget i det nye hus, og en nabo savede det sidste op til brænde. Til sidst stod taget alene tilbage på stolper, som vi så lagde ned, så vi fra jorden kunne skille det ad. Nedrivningen af et huset foregik ganske stilfærdigt med et koben som primær værktøj. Jeg har værktøj som en bajonetsav til hurtigt at skære huset op i dele, men da materialerne skal sorteres i fraktioner, og helst ikke skal fylde for meget på traileren, var den bedste løsning at skille huset ad med koben. Dermed kunne børnene også være med, ligesom de havde stor glæde af at kunne male på vægge og gulve, mens far rev ned.  I løbet af 2 sommermåneder fik jeg gradvist fjernet alt hus over jorden, som jeg samlet set har brugt 8-9 arbejdsdage på at rive huset ned, hvor bortskaffelsen inkl kørsel og sortering nok tog halvdelen af tiden.

Fundament.
Det meste af huset stod på punktfundamenter (sokkelsten) og var meget nemme at fjerne. Men der var dog fundamentet fra skorstenen samt randfundament og 10 m2 terrændæk, hvor entreen og badeværelset havde været. Jeg købte en brugt Kango nedbrydningshammer til den opgave, men pakningerne var møre, så efter en par timers brug virkede den ikke længere. Så jeg havde en ufrivillig pause på en måneds tid, inden jeg fik repareret den. Til gengæld fik jeg sat mig ind i teknikken på sådan en, fundet gamle manualer på nettet, købt pakningssæt og smøring  på ebay og skilt den ad, repareret og samlet den. Den er iøvrigt et ret fascinerende ingeniørarbejde, sådan en nedbrydningsmaskine.  Af hensyn til naboer, valgte jeg at nedbryde fundamentet, da jeg startede på barsel i december, og kunne larme nogle vinterdage i dagtimerne. Selve terrændækket var nemt at bryde op, det er kun 10 cm tykt og brød ret nemt op i håndstore dele. Randfundamentet gik til frostfri dybde (ca 90 cm), så jeg endte med at grave en halv meter ned på indvendige side, så jeg kunne bryde fundamentet ned fra siden. Det var ret nemt, og selve randfundamentet nedtog og bortkørte jeg på en dag. De nederste 30-40 cm blev dog i jorden. Fundamentet fra skorstenen var den største opgave. Det var en 1½ x 1½ x 1 betonklods, og derfor ret svært at bryde i stykker. Til den opgave endte min nedbrydningshammer med at være lidt for lille, og en gravemaskine med mejsel på kunne have klaret den opgave på en ½ times tid. Jeg endte med at bruge 3 arbejdsdage på skorstenen (inkl kørsel), og hele fundamentet har totalt set taget ialt  4-5 arbejdsdage at nedrive og fjernei inkl oprydning og reetablering af grunden.

konklusion
Så alt i alt tog nedrivningen af huset 13 arbejdsdage, inklusive 15 ture til genbrugspladsen  med udgifter for 4.000 til miljøundersøgelser, trailerleje, værktøj og lommepenge til hjælpere. Fratrukket indtægter for 6.000 kr på salg af byggematerialer. Altså en besparelse på minimum 50.000 eller ca 4.000 kr pr arbejdsdag. Samtidig undgik jeg store containere og maskiner på grunden, som ville smadre grunden, hvilket havde været scenariet med et nedrivningsfirma på sagen.  Jeg har desuden kunne lave arbejdet sammen med Mette og børnene tilstede, ligesom de har været med mig på genbrugspladsen de fleste gange. Jeg har desuden kunne gemme noget træ og tømmer, en mulighed, der havde været sværere med en ekstern firma på opgaven. Ville jeg gøre det igen? Huset var relativt nemt, da det var et rent træhus med tynde vægge, så affaldsmængden var begrænset. Havde det været et nyere, større eller tungere hus, havde jeg nok betalt mig fra det, som minimum lejet noget entreprenørudstyr og betalt mig fra fragten. Jeg skal helt sikkert heller ikke starte egen nedrivningsfirma, men det var faktisk en overraskende lærerig og næsten meditativ opgave at gennemføre, så jeg gør det gerne en anden gang.

Rundvisning # 3

 

Det er lidt over tre år siden, at vi begyndte at bygge, og vi skylder vel en ny guidet tour gennem huset. Vi mangler kun lidt småting i huset, de sædvanlige fodlister, malerfinish, men også en trappe og en stige til hemsen. Også lidt indretning, som trækker ud, nu hvor jeg er tilbage i arbejde. Tiden er også gået med en familieforøgelse til, Vera på 6 uger, som er skøn og fin og som viser sig roligere end os andre i familien. Og så har vi revet det gamle hus ned, men mere om det i et indlæg snarest…

 

Første tour var  rundvisningen i 2015, hvor fundamentet var færdigt, de fleste af væggene rejst, men endnu ikke døre og vinduer i og meget arbejde tilgode.  en vinterdag et år senere, filmede vi 2. rundvisning, hvor var færdige med udvendig beklædning, isoleringsarbejde, men manglede 2. lag gips på de fleste vægge, og altså malerarbejde, montage, badeværelse mv. i vente.

Det er ret surrealistisk at se de gamle videoer, se hvor meget der manglede og nu kunne glæde sig over, at vi sådan set er nået i mål. Mette og jeg laver lister, mange lister med gøremål, som skal gøres for at blive helt færdige med huset. Men vi når aldrig alle punkter på listen, men vi når dog nogle. Vi prøvede af pædagoiske grunde at begrænse en liste til en enkelt boks, boks 1, så vi nemmere kunne nå i mål med en kort liste frem for en lang. Listen fyldte en A4 side, med små punkter som reperationsmaling og indkøb af knager til større opgaver som at lave 2 udtræksskuffer, vi skal have i entreen.

Vi når hvad vi når, og det er en fryd, når store og små milepæle nås. Jeg tænker, at det ikke bliver det eneste hus, jeg skal bygge, men jeg har det omvendt rigtig godt med at vente nogle år med til at stå i samme byggestadie, som jeg gør på de tidligere videoer.   

 

 

de uundgåelige håndværkere

makværk, heldigvis ikke hos mig, men hos naboen

Jeg har, for at sige det mildt, et meget ambivalent forhold til håndværkere. Jeg elsker og respekterer gode og dygtige håndværkere, men som kritisk bygherre og mange år i branchen kan jeg desværre konstatere, at de for nogle faggrupper er lysglimt i mørket. Nogle er arrogante, nogle er ikke dygtige, og for mange er begge dele.  Efter min erfaring er det meget fagspecifikt. Blandt elektrikere. vvs’ere og montører er det generelt nemt at finde gode folk, men tømrere og murere, herre jemini. Da vi startede op på byggeriet, som helt grønne selvbyggere, tænkte vi, at fundamentet var for svær en opgave at løse selv, og fik derfor entreprenører ud for at byde ind på opgaven. Efter at første, anden og tredje entreprenør på skift havde besigtiget byggepladsen, lovet tilbud, fået materiale og aldrig vendt tilbage, endte vi med at hyre en fjerde entreprenør på timebasis, så han kunne sætte mig i gang og hjælpe mig som en slags mentor. Uden noget ansvar, blot ansat på timer. Da han også svigtede og udeblev fra første og efterfølgende aftale, gik jeg i gang selv og har ikke kigget tilbage siden…

Jeg er selv håndværker, og identificerer mig selv lige så meget som som snedker. som jeg er arkitekt, projektleder, byggeleder, eller hvad mine tidligere og nuværende arbejdstitler har været. For mig skyldes den identitet nok, at jeg faktisk er ret stolt af min håndværksuddannelse. Det var hårde læreår for en gymnasieuddannet og demokratisk funderet knægt at indfinde sig i et anakronistisk verdensbillede, hvor vidensdeling, initiativ og flad struktur var en by i Rusland. Her var der længere end langt mellem ledelsen og os på gulvet. Når vi på gulvet (det hed det jo) tog på den årlige personaleskovtur, tog alle fra kontoret på første sal på fisketur med direktøren på hans båd. De havde selvfølgelig også deres egen frokoststue, man skal jo som teknisk tegner eller bygningskonstruktør ikke mænge sig med håndværkerne på gulvet. Det var også svært at acceptere, at man på trods af uddannelse og engagement startede nederst i fødekæden. Du var lærling uanset baggrund og alder, derfor vidste du mindst, punktum. Og ville du have ansvar, tillid og anerkendelse, kom den kun gennem flid, dygtighed og hårdt arbejde, måske. Du startede med de kedeligste opgaver, som for eksempel at mellemslibe inventaret mellem malerbehandlingerne. Arbejde, der var rigeligt af, men et kedeligt arbejde, som vi lærlinge oftest fik. Efter hvad der føltes som en kvadratkilometer mellemslibning fik jeg langsomt og måske gennem en smule flid, dygtighed og hårdt arbejde arbejdet mig til en stigende tillid, ansvar og anerkendelse.

Derfor føler jeg i dag også, at jeg kan tillade mig at kaste lidt malurt i bægeret, når det kommer til danske håndværkere. Jeg har været møllen igennem, jeg har været lærling, jeg har været svend med lærlinge, og jeg har været selvstændig med kunder og deadlines. Og jeg har oplevet adskillige dygtige møbelsnedkere og andre håndværkere, det er bare sjældent dem, der vælger at blive selvstændige. Værst har jeg det faktisk med tømrere. Jeg ved ikke om det er en særlig attitude, man lærer på Teknisk Skole, men mange tømrere har en bedreviden og attitude, jeg ikke har oplevet andre steder. På min læreplads blev vi møbelsnedkerlærlinge af og til udlånt til firmaets byggeafdelinng, og det var ud til skurvognen og tømrerne. Det arbejde bestod mest i at holde pauser med kaffe eller øl og være imod alle andre i firmaet. Jeg savnede hos dem en grundlæggende vilje til at hjælpe andre i firmaet, til at tage initiativ og til at lave en godt stykke arbejde. Hvis noget gik galt, var det altid andres skyld. Med det sagt, kender jeg mange søde og fornuftige tømrere, men det var ikke sjove dage dengang.

 

Jeg savner håndværkere, der behandler deres opgaver, som var det til dem selv. At de lige bruger de ekstra minutter på at løse opgaven bedre. Det er lidt en floskel og hedder faglig stolthed. Men for mig betyder det en hel del af få de små detaljer løftet op. Og jeg ved godt, at jeg beder om meget, når jeg med dagens tømrere skal være glad bare døren åbner uden at skrabe på gulvet og at toiletbrædtet bliver oppe af sig selv, fordi det er lykkedes dem at sætte toilettet lige op op. Men et lille eksempel er hvordan indretningen af vaskeskabe i et køkkenskab kan være så forskellige. Skabet til venstre på billedet er lavet af håndværkere i vores køkken på Frederiksberg, mens skabet til højre er fra sommerhuset, hvor jeg selv har opsat køkken og placeret teknikken. Det er givet i småtingsafdelingen for mange, men det er i min optik i detaljen, at tingene fungerer. Og derfor gør jeg tingene selv, for jeg kan ikke forvente, at fx to vindueshuller ved siden af hinanden flugter, at sømhullerne i paneler er spartlet, slebet og malet inden aflevering. Jeg kan vælge at beskrive arbejdet minutiøst og jeg kan tage kampene med håndværkerne, men desværre er det lettere at gøre tingene selv for at spare penge.

 

faglig stolthed? en fuge skal være glat, ensartet og tæt, også ved et vindue 4 m over jorden

Jeg har selvfølgelig hyret de lovpligtige ind, vvs’ere, elektrikere, kloakfolk og montører, og de har alle været gode, men resten er klaret (stort set) uden andre håndværkeres indblanding. Regnestykket er jo desværre sådan, at selv om vores hustandsindkomst ligger væsentligt højere end middel skal vi alligevel arbejde 3-4 timer for at betale en håndværkertime. Vi ønskede ikke at bruge østeuropæisk arbejdskraft og slet ikke sort arbejde, selv om flere af vores håndværkere faktisk foreslog det på eget initiativ(!) Nej tak. Så vi har begrænset håndværkere i det omfang det gav mening, med nogle enkelte undtagelser. Vi brugte malere, hvor vi besluttede at give os selv en forspring og få malerne til at male alt indendigt.Det var dyrt, men nødvendigt for at komme i mål, og de var super dygtige.

Vi brugte en taglægger til halvdelen af taget (taget er jo den kritiske del), indtil det viste sig, at han ikke havde firma mere, meldte sig syg på sit job for at komme og arbejde hos mig, og iøvrigt ville have pengene sort. Nej tak, han var dygtig, men det var simpelt hen for uhæderligt, så jeg lavede resten selv. Og så en fugemand, da jeg gik kold i fugearbejdet, som er ret svært med Velfacs smukke vinduer, da fugen skal lægges 4 cm inde i en 1 cm smal sprække. Jeg lavede halvdelen, men ville gerne have professionelle til at klare resten. At den hyrede håndværker så gjorde det markant dårligere end jeg selv, var blot endnu en bekræftelse på at fortsætte med at gøre tingene selv…