Badeværelse

Huses dyreste kvadratmeter, og det er der ikke så meget at sige til. Dels skal nærmest alle faggrupper ind over badeværelset, nogle af dem af flere gange (betonarbejder,  kloakmand, tømrer, flisemurer, snedker, elektriker, maler, vvs-mand og fugemand). Samtidig er det også et rum med dyre materialer, mange elementer samt utallige arbejdsgange for at nå i mål.

Efter de sidste mange måneder at have beskæftiget med med snedker, maler og tømrer arbejde, var det rart at komme tilbage til en opgave, hvor jeg skulle udfordres og lære. Jovist, har jeg sat et par fliser i et køkken op, men det er noget andet at sætte fliser op i vådzone, hvor gulvfliser skal passe med afløb og døre, når fliserne er enorme, og når arkitekten har fundet på 3 nicher i væggen, der skal passe ind med kanten af fliserne… Så alt er som det plejer, lad os gøre det godt, men svært…

Selve terrændækket blev støbt for lang tid siden, faktisk 2 uger før rejsegildet, og allerede der etablerede vi det afløb inkl et unidrain, ligesom alle vandrør blev ført dengang (koldt vand under isoleringen, det varme over). Vi monterede desuden gulvvarme  (84 meter ledning), som blev strippet fast på armeringsjernet. Senere, lige inden, vi fik malet, byggede jeg installationsvæggen til det væghængte toilet og de 3 nicher. Siden har badeværelsesprojektet stået stille, toilettet var midlertidigt oppe og fungerede, så vi prioriterede at få andre dele af huset færdigt. Men vi skulle fejre jul i huset, og måske gæsterne blev glade for muligheden for et bad, for ikke at skulle vaske hænder i køkkenet og mest af alt for en dør, der kan lukkes.

badeværelses opstalter

PLANLÆGNING:
Vi havde tidligt i processen besluttet os for store fliser og badeværelset blev derfor dimensioneret derefter, så vi undgik halve fliser mod hjørner. Derfor går rumets mål op i 30 og 90, og badeværelset er 180 cm bredt, 310 cm langt og 240 cm højt. Vi besluttede os for nogle New York Metro Black fliser fra Mosaikhjørnet, som vi fik i 30 x 90 format til væggene og i 45 x 90 cm format til gulvet. Det er ganske smukt at bruge så store fliser, men det er også tidskrævende og kræver omtanke allerede i projekteringen for at blive gennemført. For eksempel skal placeringen af bruser, toilet afløb stemme overens med fliserne, så de placeres centreret i midten af flisen eller fugen. Vi valgte også at lave 3 tilbagetrukkede nicher i badeværelset, og flisekant skulle flugte med nichekant for at se gennemført ud. Derfor er nicherne på størrelse med en flise, så nichen støder op til kanten af fliserne. På tegnebrædtet kunne jeg godt forudse, at det krævede akkuratese og ekstra tid, og jeg endte da også med at bruge 20 arbejdsdage på badeværelset og entreen. Men forarbejdet blev gjort grundigt, vi tegnede opstalter af hver væg i  badeværelset og plan af boks 1, hvor hver enkelt flise skulle lægge. På den måde fik vi fliserne til at gå op, og det giver et mere helstøbt resultat.

opbygning af installationsvæg

Der er masser af informationer på nettet, og flere producenter er blevet godetil at producere instruktionsvideoer, som er en stor hjælp for os selvbyggere. Jeg plejer at se så mange forskellige indstruktionsvideoer som muligt, dels har håndværkere og producenter har hver deres tilgang og præferencer, dels er nogle bedre til at forklare det end andre og gør det måske med en metode, der passer bedre til netop mit projekt. Her er Youtube igen selvbyggerens ven, og personligt havde jeg stor hjælp af Unidrain’s, Lip’s (producent af mørtel mv.), jem og fix og især Weber’s videoer. Videoer alene kan selvsagt ikke gøre det, og allerede fra projekteringsfasen havde jeg stor støtte i SBI anvisning 252 Vådrum, som formidler lovgivning, konstruktionsmuligheder og detaljer på en overskuelig vis. Der er for eksempel helt specifikke regler og krav til det, der betragtes som vådzone og fugtig zone, og der anvises forskellige konstruktionsløsninger til de enkelte zoner. SBI Anvisningen er i min optik obligatorisk for en håndværker eller selvbygger, der skal lave vådrum.

MURERARBEJDET:
En af grundene til at badeværelser er så dyre, er de mange arbejdsgange. Selv med et færdigstøbt terrændæk skulle jeg igennem 6 arbejdsgange, inden jeg overhovedet kom igang med flisearbejdet. Først skulle terrændækket afrenses og primes, for at flydespartelen kunne binde. Da jeg har har fald og kant i bruseafdelingen var jeg nødt til at støbe afretningslaget af to omgange. Efter dette og inkluderede tørretider kunne jeg så prime vægge og det nystøbte afretningslag. Derefter skulle det behandles med vådrumsmembran af to omgange, så der var min 1 mm lag over det hele. Hjørner, samlinger mellem gulv og vægge, gisppladesamlinger mv skulle desuden forstærkes med filt i membranen. Vådrumsmembranen er det, der holder konstruktionen tør, så det er helt afgørende at gøre arbejdet grundigt. En utæthed i vådrumsmembranen kan have ødelæggende konsekvenser og opdages måske først, lang tid efter at skaden er sket.

vådrumsmembran påføres

Så kunne flisearbejdet begynde. Jeg fik en af mine naboer Ole, til at hjælpe mig og sætte mig i gang, ligesom jeg lånte meget af hans værktøj, blandt andet hans vådskærer, vinkelslibere og diamantbor. Fliserne var så store og dermed tykke (10 mm), så vi kunne ikke skære dem med en normal fliseskærer. Vi kan skære med en vinkelsliber, men snittet bliver ikke helt pænt og de blev kun brugt, når vi ikke kunne bruge vådskæreren, fx ved huller til toilettet og udsugningen. Med vådskæreren fik vi et ret præcist snit, og minimerede støv og støj. Maskinen var egentlig kun beregnet til 75 cm lange fliser, så vi måtte modificere den lidt, for at kunne skære de lange fliser på langs. Ved badeværelsets tre nicher var der udvendige hjørner og  vi valgte at skære fliser her på smig (45 ° vinkel), så der ikke var nogle synlige kanter af fliserne. Der var 11 udvendige hjørner, lig med 22 fliser, der skulle skæres i smig. Selv med vådskæreren var det et ret omstændigt arbejde at skære fliserne, det er langt fra så nemt og hurtigt som at skære en træplade i smig, men det blev en lækker detalje, der var arbejdet værd. 

For at være sikker på at få fliser og fuger til at gå op, havde jeg tegnet baderummet, så fliserne mod hjørnerne kun skulle være 89 cm, og altså var 1 cm i overmål. Det gjort jeg for at kunne optage eventuelle skævheder, så der ikke pludselig manglede en cm flise ved et hjørne. Det betød så skærearbejde på alle fliser ved hjørnerne, men hellere det end at der skulle sættes en 1 cm flisestump op i hjørnet. Faktisk endte det med, at kun 4 af de 98 vægfliser ikke skulle beskæres, resten blev skåret i smig, afkortet eller boret huller i!

Vi startede forskriftsmæssigt med 2. række fliser, hvilende på en rethold pr. væg, der var klodset op efter min rotationslaser, som jeg købte ifm funderingen. Jeg startede på installationsvæggen, det var den sværeste og vigtigste, da fliserne skulle passe med nicherne. Store fliser kræver tykkere lag fliseklæb og vi brugte også en 8 mm tandspartel til væggene. Tykkere fliseklæb giver mulighed for at optage skævheder i underlaget, men gør også opsætningen lidt sværere. Som uerfarern murer svinede jeg ret meget med mørtelen, så jeg prøvede at køre opsætningen i intervaller, hvor jeg skar og borede en bunke fliser klar til opsætning, og så efterfølgende opsatte dem. Nogle dage gik derfor kun med fliseskæring og forberedelse, andre gik kun med opsætning, inkl et ret omfattende rengøringsarbejde, fordi håndværkeren spildte fliseklæb på gulv, fliser og værktøj. Da jeg havde sat fliser op til loftet, kunne jeg begynde at opsætte fliserne i nicherne og gøre klar til gulvet. Gulvfliserne var det sværeste af projektet af flere årsager, dels var fliserne lidt større, dels havde vi kun 3 mm fuge og ingen afrunding ved flisekanten, så en eventuel tanding mellem fliserne ville være meget tydelig. Endelig var svært at komme til at rengøre og nivellere fliserne uden at træde på dem. For fliseklæben til gulvfliserne brugte vi 10 mm tandspartel på gulvet og en 6 mm tandpartel på bagsiden af flisen for bedre vedhæftning. Jeg brugte over 2 hele arbejdsdage på at lægge 10 m² gulvfliser, fordi jeg havde mine udfordringer med at få fliserne til at ligge i samme niveau. Efter gulvfliserne kunne jeg skære og opsætte nederste række vægfliser i badeværelset og kantfliserne i entreen.

En dygtig og erfaren murer kunne uden tvivl lave flisearbejdet på den halve tid, men dels ville jeg gerne prøve at lave det selv, dels var der så mange vigtige detaljer, der skulle lykkedes at jeg ikke turde lade en ekstern håndværker overtage arbejdet(!) Det tog tid, men jeg er på nær nogle mindre fejl meget tilfreds med arbejdet. 

Fuger lægges med på med en gummispartel, lader tørre lidt og renser så fliserne af med en vaskebrædt. Umiddelbart rimeligt nemt, men jeg kom i starten til at lave et for stort areal og til at lade fliseklæben tørre for meget ind, og så var det ikke så nemt at rense fliserne rene. Men jeg fik styr på det sidst og så gik det faktisk relativt hurtigt. Dog ikke så hurtigt som min murernabo mente, at jeg kunne klare det på. Han sagde 2 timer, måske lidt mindre, og det tog mig nærmere en helt arbejdsdag, men jeg skulle også rense fugerne rene for fliseklæb, noget jeg burde have gjort, da det stadig var våd og nemt at fjerne. Sådan bliver man klogere.

Ved hjørner og overgange ved gulv/væg og loft/væg bruges ikke almindelig fugemørtel, men en sanitetssilikone. Fugearbejde er et håndværk for sig selv, og selvom jeg har fuget meget efterhånden, har det stadig været en udfordring. Men efter at jeg købte et svalk silikonefugesæt er mine fuger blevet som de professionelles, og det tager ikke så lang tid længere.  

Færdig med murerarbejdet. Jeg kan tælle mig frem til alt i alt minimum 11 arbejdsgange med tørretid foruden elektriker, vvs, montage og andet afsluttende arbejde. Jeg havde så mange, fordi flisearbejdet tog tid og fordelte sig over mange dage, men der er mange arbejdsgange i et badeværelse

 

dobbelt bruseniche

INDRETNING:
Efter murerarbejdet var der elarbejde, vvs og snedkerarbejde tilbage. Først kom toilettet op, så vi kunne afslutte de kolde toiletture i det gamle hus. Derefter begyndte jeg at bygge bademøblet. Ligesom med køkkenet er badmøblet bygget af tilpassede Ikeaskabe, så de passer i mål og størrelse til vores projekt. I venstre side tre 60’er skuffer, i midten et 58 cm vaskevask og til høje en integreret vaskemaskine (renlig fra Ikea). Dybde og højde er så defineret af vaskemaskinens størrelse og skabene er derfor skåret til i højden og dybden for at passe. Bordpladen og låger/skuffefronter er lavet af gamle junkers egetræsgulve, købt i Genbyg. Håndvasken er egentlig lavet til at ligge ovenpå bordpladen, men vi har valgt nedfældet den i bordpladen, så den ikke kommer for højt op.

Armaturer samt diverse accesories valgte vi at få i messing, da det passer smukt til flisernes mørke farve. Dog er der ikke mange messingbrusere at finde i DK, vi danskere foretrækker det kølige nordiske udtryk, men via en amerikansk webshop fandt vi 2 fine brusearmaturer uden al for mange krummelurer, som messingbrusere åbenbart skal have. Lampen over bordet har jeg selv lavet af vandrør og var min julegave til Mette. Vi mangler stadig nogle småting. Vi skal have lavet en rist til udluftningen, som ikke er i den standard hvid plastik, man næsten ikke kan undgå, vi mangler greb, sokkelskuffe og et par andre småting. Jeg ville også gerne lave toilettrykket i messing, så vi ikke havde så mange forskellige materialer, men det er jo i småtingsafdelingen; men lige nu fungerer det jo og sådan en opgave må vente til fordel for andre presserende.

Udsigten fra brusenichen

Ideen med det mørke rum var at rummet karakter af en hule. Når rummet er mørkt, drages blikket mod lyset fra vinduet, og oplevelsen af naturen udenfor forstærkes. Der hvor badeværelset normalt har et spejl, har vi et vindue med udsigt til skoven, til fuglene i hjortetakstræet, for her handler det ikke om at sætte hår, stadse op eller gøre i stand. Det var en af vores mange intentioner med huset, nemlig at flytte fokus mod natur og familieliv, og jeg glæder mig til foråret og det grønne løv lige uden for vinduet… 

 

 

 

 

huset med de mange udsigter

Udsigten fra dagligstuen
Udsigten fra dagligstuen

Som tidligere beskrevet i blogindlægget om programmet har udsigterne været helt afgørende for husets udformning. Vi forelskede os i den store naturgrund, med udsigter til søen, skråningen, “skoven”, og en af grundideerne ved huset var indramme udsigten ved hvert vindue og give en ny oplevelse af grunden for hvert vindue. Udsigten skulle ikke bare “foræres væk” som det første i stuerne, men serveres drypvis gennem huset. Derfor er husets syv bokse drejet i forhold til hinanden, så blikket sendes i forskellige retninger.

udsigter fra huset
udsigter fra huset

Og derfor er huset født med 22 vinduer og døre i forskellige mål og placeringer. Ikke to er ens. Nogle er horisontale, nogle vertikale og andre kvadratiske, nogle er placeret højt, så vi ser himlen og træerne, nogle er placeret lavt, så kigget rettes mod jorden. Udformningen og placeringen af vinduerne har netop en væsentlig betydning for oplevelsen af det udenfor, ligesom lysindfaldet selvfølgelig også har det, men lys og skygge bliver et blogindlæg helt for sig selv i nær fremtid.

forskel på udsigt med identiske vinduer – horisontalt og vertikalt

Horisontale (vandrette) vinduer giver panorama-udsigt, mens vertikale (lodrette) vinduer nærmere skærmer og giver kontrast (og potentielt skyggeproblemer) i rummet. Et højtliggende vinduer fordeler lyset længere tilbage i rummet og flytter blikket mod himlen, mens et lavere vindue fortrinsvis oplyser området nær vinduet og flytter blikket nedad. Gener ved indkig er et fokus for sig selv, og afhænger af mange faktorer herunder nabobygninger og deres afstand og højde, terræn, offentlighed, beplantning mv. Selvom vores grund er stor, og nærmeste nabohus ligger over 25 m fra vores, er nabohusene synlige fra grunden om vinteren. Men netop grundet vores omhyggelige arbejde med retninger og udkig har vi med udformningen af huset skabt den illusion, at vi er alene i naturen. Og vi ligger altså i et traditionelt sommerhusområde med 6 tilstødende grunde; 2 naturgrunde og 4 bebyggede grunde.

udsigter fra køkken, spisestue og dagligstue
udsigter fra køkken, spisestue og dagligstue

Valg af vinduernes åbnefunktioner er lige så forskellige som vinduernes proportioner. Vi har faste vinduer, topstyrede, tophængte, højre og venstrehængte, samt et skydevindue (i kogenichen i køkkenet, som faktisk er en skydedør, da det ikke er til at finde vinduer, der kan skydes til siden). Valget grunder i forskellige hensyn som udluftning, beskyttelse mod regn, men også bygningsreglementet, som har krav til placering og størrelsen af redningsåbninger i opholdsrum. Da vi ikke har udhæng, har vi fortrinsvis topstyrede vinduer, så vi kan udlufte vinduer uden at det regner ind i huset. Vi har et enkelt tophængt vindue, og det er spisestuens højt placerede vindue, som er med motor og fjernstyring og derfor skal være tophængt. De faste vinduer er i stuerne, hvor vi har andre vinduer eller døre, hvor vi kan udlufte. Der er selvfølgelig også grænser for vinduers størrelse, hvis de skal kunne åbnes, børneværelsets vindue er maksimal størrelse for Velfacs sidehængte vindue, og det store 1,5 x 3 m vindue i dagligstuen er selvsagt alt for stort til at være oplukkeligt. En typisk løsning i sådan et vindue er at lave det 2 fags, altså en stort fast fag og et mindre oplukkeligt. Men det giver en lodret post i vinduet, som vi ikke ønskede. For os har det handlet om at indramme udsigten, og derfor er mange af karmene heller ikke synlige, så vinduerne syner som et hul i væggen.

vinduesareal

Sprosser i vinduer kan de fleste vinduesproducentere også levere, men er i min optik en anakronisme fra dengang, glas ikke kunne laves i større dimensioner. Sprosser i trævinduer eller smedejernsvinduer kan passe smukt til bygninger fra den tid, men er et klodset og unødvendigt element i nyt byggeri. Sprosser har desuden den ulempe, at de tager en stor del af lyset, ca 25 af vinduesarealet, og blokerer for udsigten, så øjets blik lander på sprosserne frem for udsigt. I dag er det teknisk muligt at lave vinduerne så store som ønsket, og da det meste varmetab i et vindue sker i selve rammen, er sprosser en teknisk dårlig ide. (Mange vindueproducenter laver derfor i dag sprossevinduer som et almindeligt vindue med en rude og med klik-on sprosser, som nemt klikkes af ifm. vinduespudsning, og det er heller ikke en smuk løsning).

 

indkig og udsigt fra badeværelset
indkig og udsigt fra badeværelset

For os har pointen været at nedbryde grænsen mellem inde og ude. Derfor har vi mange vinduer og meget vinduesareal (ialt 45 m²), vi har brugt tid og kræfter på at vinduer går fra væg til væg, og vi har arbejdet ukonventionelt med placeringer. For eksempel spisestuens vindue, hvor du skal være et barn eller sætte dig på gulvet for at kigge ud. Dagligstuenes panoramavinduet har en lav brystning, så man stadig har udsigten, når man sidder ned. Badeværelsets vindue er i niveau med bordpladen, men samtidig hævet 2 m over terræn, så der er begrænset indkig udefra. Du er synlig ved håndvasken, men skærmet ved toilettet og brusenichen, men kan stadig kigge ud på naturen indefra, men at indkig er minimeret, fordi man kigger op i loftet udefra. Flere af værelsernes vinduer er i samme niveau som sengen, så du kigger direkte ud i naturen fra sengen. Det er hverken raketvidenskab eller særligt revolutionerende, men det er gode arkitektoniske greb, der virker og som betyder alverden.

Udsigten fra badeværelset
Udsigten fra badeværelset

Efteråret har været ekstra skøn i år, eller måske har oplevelsen bare været mere intens i år, hvor vejret og naturen er en del af interiøret. Vi følger med i fuglenes leg i syrenen og hjortsetakstræet, vi spotter rådyrene, der spiser nedfaldsæbler, og holder øje med, at hønsene ikke bliver spist af ræven.  Vi ser ænder, blishøns og fiskehejrer, der lander og letter fra søen og vi suger til os af træernes efterårsfarver. Vi ser månen i dens faser, vi ser stjerner, vi ser solen stå op og gå ned…. Mens vi laver mad, bygger, leger med børnene, arbejder.. Det er fabelagtigt…

Facader

Facadeopsætningen er et taknemmeligt arbejde. Arbejdsindsatsen er stor, men det syner af meget, efterhånden som husets facader beklædes med det endelige facadebeklædning.

 

Ebbe er med far på arbejde
med far på arbejde

Igen er det skrånende terræn og husets form en kilde til ekstra arbejde. På en normal byggegrund ville et rullestillads have klaret opgaven, og et normalt hus ville have facader, der ikke nåede højere end 2-3 meter. Her er vi med de højeste facader over 5 meter, og kun to af de 32 facader er ud for et fladt terræn. Derfor bruger vi noget ekstra tid på at opsætte stilladser, rende på stiger (pt en multistige, en 5 m stige og en 8 m stige). Murerstilladset har jeg lånt af en af vores gode naboer (og multistigen af en anden), og begge har vist sig uundværlige. Men igen må jeg sige, at arbejdet er det hele værd. Det er en kæmpe tilfredsstillelse at se huset tage form. Det undergår en transformation nu, hvor vindplader og forskalling gradvis forsvinder til fordel for de brændte facadebrædder. Det har været længe ventet, men for dælen, hvor hvor bliver det godt, nu hvor væggene fremstår homogene og hvor boksenes form træder mere synligt frem.

 

shou sugi ban
shou sugi ban

Vi endte med at købe profilbrædder i gran fra frøslev træ, deres ft845, som er 25 x 200 mm ru profilerede brædder med fer og not. Da vi behandler brædderne med Shou Sugi ban teknikken, som beskrevet i sidste indlæg, skal forkulningen og olieringen være foretaget inden brædtet monteres. Det giver lidt udfordringer med effektive arbejdsgange, når vi laver hjørner, skærer til omkring vinduer, men udfordringer og omveje er vi i den grad vant til. Vi har valgt lodret beklædning, blandt andet på grund af terrænnet, som facadebeklædningen skal følge. Men vi har fra start været enige om at husene opleves lettere med lodrette frem for vandrette profiler. Det har så givet noget merarbejde i konstruktionen, da vi skal have vandret konstruktionstræ pr 60 cm, og opsætningen er også lidt mere besværligt. Men dette hus er vokset ud af gode ønsker og drømme, ikke af fornuft og rationalitet…

 

 

skabelonen til at sømme på linje virker perfekt
skabelonen til at sømme på linje virker

Vi startede facadeopsætningen med et af de lette facadestykker, den nordvendte væg i badeværelset ved hovedindgangen, fordi den er lav og uden vinduer. Her fik vi afprøvet arbejdsgange af. Da vi skal opsætte 32o m² facade, gælder det om at opfinde nogle teknikker og skabe nogle skabeloner, så vi kan lave arbejdet nemt og hurtigt, ensartet og minimere risikoen for fejl. Og vi har lavet mange skabeloner,  til alt fra opmåling til placering af søm, så de ligger på linje. Netop en god skabelon til sømmene har været vigtig, da vi sætter ca. 18 søm pr kvadratmeter, altså over 6000 søm i alt. I andre situationer ville jeg med kridtsnor slå en lige kridtstreg, men af mange årsager duer den metode ikke her. Jeg skal blandt andet fiksere et brædt af gangen, mens jeg holder det i korrekt højde. Derfor endte jeg op med en skabelon, som består af to brædder påsat klodser pr 60 cm. Skabelonerne hænger fra taget og kan nemt flyttes, Ovenpå klodserne kan jeg lægge et retholdt eller vaterpas, som jeg sætter sømpistolen op til og skyder søm i. Det er en nem og fejlsikker løsning, som jeg er meget tilfreds med.

 

2015-09-06 20.08.45
liste over facader

Selve facadeberegningen var et lille regnestykke i sig selv. En af mine venner er også ved at beklæde hus, men et normalt hus på fladt terræn betyder én bræddelængde. Så han kunne måle husets højde og omkreds, så havde han sine mål. For vores hus med mange facader i varierende højder måtte jeg udarbejde en oversigt, en liste på 53 linjer med facadeelementerne. Dels for at få overblik over mængderne (brædderne er skåret specielt til projektet), dels for at prøve at minimere spild. Jeg har købt brædderne i to længder, 3,6 m og 5,4 m. Det giver en del reststykker, som dog kan bruges, for eksempel under og over vinduer eller der hvor facaderne rager op over en anden boks. Det lyder vanvittigt, men vi har købt 2,2 km brædder, og har opsat cirka en tredjedel i skrivende stund.

 

Rækkefølgen af beklædningsarbejdet på facaderne ser umiddelbart lidt tilfældig ud, men har sin årsag. Dels startede jeg med de nemmeste facader og er fortsat med facaderne i stigende kompleksitet. Når jeg har haft hjælpere, har vi sammen arbejdet på de høje facader, da de er lidt besværlige at opsætte ene mand. Terrænnet på bagsiden af huset er ikke så skrånende, så der har jeg foretrukket at begynde. At nogle af facaderne ikke er færdiggjort skyldes, at der skal bruges korte bræddesstykker, som jeg forventer at få tilovers som rester fra andre facader. Nu vil jeg dog forsøge at færdiggøre nogle bokse, så jeg på dagene med dårligt vejr, kan fortsætte gipsarbejdet. Hovedfokus er dog på facader, facader, facader.

 

Arkitektur # 2 – at tegne sine drømme

isometri sort hvidDet allerførste, man som selvbygger bør gøre, er at “programmere” sit drømmebolig. Det er arkitektsprog for at definere krav og ønsker til huset. Det kan (og bør) være alt fra konkrete beskrivelser af antal rum og deres størrelse, ønsker til æstetik, grundens potentiale, til mere værdibaserede ønsker til hvordan livet skal leves i den fremtidige bolig. Som selvbygger har du helt sikkert gjort dig sådanne tanker og har specifikke krav, ellers tager du den nemme løsning og køber et eksisterende hus, der matcher de fleste af dine krav.

En meget vigtig pointe i arbejdet med at programmere sin drømmebolig er at finde ind til kernen bag ens krav og ønsker. Et eksempel kunne være, at du tror at du ønsker dig matterede ruder i badeværelset. Det krav kommer ikke af et ønske om matterede vinduer, men af et krav om at undgå indkig udefra til toilettet. Det kan imødekommes på mange smukkere og bedre måder, faktisk er mulighederne mange, hvis du entrerer med en god arkitekt. Ved at sætte sig ind i sine behov og forstå baggrunden for dine ønsker, kan du lave en bedre programmering af din bolig og dermed i sidste ende opnå et bedre resultat.

Det er et stort, men vigtigt arbejde. Husk, at programmet danner grundlag for din livs største investering. Vær allerede nu din bygherrerolle ansvarlig og bruge den krævede tid på arbejdet. Forvent flere arbejdsuger på det, men gør det over middagssnakke, gåture, arbejdsaftener, så det er drevet af lyst. Processen bør desuden ske over en længere tidshorisont, dels da vi har forskellige ønsker og behov afhængig af årstiden, dels fordi processen kan blive begunstiget af feedback fra netværket, input fra arkitektur og boligmagasiner samt general modning som kommende bygherre.

Personligt brugte vi det første år som grundejere på at lære grunden at kende og finde ud af, hvordan, vi kunne tænke os, at vores selvbyggerhus skulle være. Da Mads er arkitekt, valgte vi meget bevidst ikke at søge støtte i arkitektbøger om sommerhuse, men de kan være en god hjælp for mange. Vi brugte dog én bog: “Rigtige sommerhuse”, som var en god hjælp til at starte snakke om stemninger, muligheder og ideer.

Det første vi startede med, var en lang uprioriteret og ukritisk brainstorm med  ideer og ønsker til det kommende hus. Vi endte med en liste på over 100 ønsker,  med ønsker som “forskellige udsigter til søen”, “udekøkken”, “køkkenet skal være i tæt forbindelse med både terrasse og spisestue”, “alkove”, “hems”, “huset skal være oplevelsesrigt” og “huset skal udnytte terrænnet, flere niveauer”.

Nogle af ønskerne var impulsive, mens andre kom efter gode lange snakke om hvordan vi ønsker vores hverdage i sommerhuset. For eksempel kom ønsket om at køkkenets kontakt til terrasse og spisestue ud fra vores måde at have gæster på. Vi har ikke alt klar, når gæsterne kommer, og synes at det er hyggeligt at lave mad, samtidig med gæsterne nyder en drink og en snak imens. For os var det derfor vigtigt, at køkkenholdet ikke blev isoleret fra resten af selskabet, både sommer og vinter. Derfor skulle køkkenet være i tæt forbindelse til terrassen og spisestuen.

Vi endte op med en liste med fire overskrifter og 10 fokuspunkter. De fire overskrifter var:

  • Udsigter – mange og forskelligeartede udkig fra huset, tæt kontakt til naturen
  • Oplevelser – hemmelige rum, skæve indfald mv.
  • Lys og rum – unikke rum med lysindfald fra flere verdenshjørner,
  • Terrænnet, hus i flere niveauer, udnyt grundens skrånende terræn

og de 10 fokuspunkter var:

  • Køkkenplacering mellem terrasse og spisestue
  • Ovenlys i soverum – stjernekig
  • Svalekammer  – forrådskælder
  • Bygbarhed ift budget
  • Små soverum, men mange sovepladser
  • Større fællesrum med plads til mange gæster, uden at miste intimiteten
  • Udekøkken
  • Adderbarhed, mulighed for at udvide
  • Mulighed for at have døre/vinduer stående åbne på regnvejrsdage
  • Dobbeltbruser

Programmet med de 4 overskrifter og 10 endelige fokuspunkter blev vores fælles agenda, som Mads kunne arbejde ud fra. Med Mette nu kun på sidelinjen, gik Mads i gang med at tegne utallige skitseforslag. Det at vi i fællesskab havde udarbejdet et byggeprogram betød, at Mette fik en betydelig indflydelse og var engageret i at forme huset, til trods for at det var Mads, der førte pennen…