You are currently viewing starten på træskelet
tredje facade rejses

starten på træskelet

træarbejde i en af de sidste sommerdage

Dejligt at komme igang med at bygge i træ, det ser hurtigt ud af noget, det dufter bedre og sviner mindre end betonarbejdet.

Vi er startet med den boks, som indeholder entre og badeværelse. Mest af alt, fordi det er en mindre og ukompliceret boks, hvor vi kan teste nogle teknikker og arbejdsgange af. Jeg havde medhjælper på og det tog os to dage at samle og rejse 3 vægge og placere tagspær. En ganske god start for træarbejdet

Arbejdsgangen har været at samle væggene liggende og så rejse dem. Det kræver et plant underlag og der er randfundamentet perfekt at bygge på. Det er hurtigere og nemmere at samle det liggende, men kræver et par ekstra hænder at rejse, da vægten hurtigt ryger i vejret. Spærtræet (45 x 220)vejer ca 7 kg meteren, og da 3 m lang facade indeholder omkring 30 løbemeter spærtræ, så vejer sådan en over 200 kg. Når det giver mening, så vil jeg bruge bobcatten til at løfte, men ellers regner vi med at samle til bunke, som så løftes ved hjælp fra gode venner og naboer. Nogle af væggene skal under alle omstændigheder bygges stående, dels pga det aftrappende fundament, fremkommeligheden og dels pga af størrelsen/vægten/stabiliteten af væggene.

Men det er en god følelse at rejse de første vægge, og få rumlighederne frem…

 

Skriv et svar