papiruld i vægge

 

der skal to til at isolere, en til at blæse ind og en til at fodre maskinen

Vi har isoleret – 13 paller isolering, svarende til knap 4 tons, er blæst ind i gulve og vægge. Det har svinet og rodet og larmet, men vi er færdige med det, og det er skønt. Det har taget tid, faktisk har vi lejet indblæsningsmaskinen a 3 omgange og blæst isolering ind i samlet set 9 dage. I sommers blæste vi 6 paller papiruld ind i taget, det har vi allerede skrevet om i dette indlæg. Nu gjaldt det facader, indvendige vægge og gulve.

Som nævnt i mit sidste og mit første indlæg om papiruld, kræver indblæsningen af isoleringen en lukket konstruktion. Vi skulle med andre ord være færdig med første lag gips overalt i huset, før vi kunne starte isoleringen. Og for overhovedet at kunne opsætte gipsplader skulle mange andre opgaver færdiggøres; kabel- og rørføring, trappekonstruktion mv, kælderloft, ventilation mv. Desuden ville vi gerne isolere de indvendige vægge med papiruld også, så de skulle også bygges.

Der er mange fordele ved papiruld, blandt andet det, at papirulden pakker sig om konstruktionen, hvilket er en fordel med husets mange skæve vinkler. Med traditionelle batts skal isoleringen tilskæres præcist for at passe mellem konstruktionen da en eventuel afstand mellem batts og spærtræ giver kuldebroer i konstruktionen.  I et hus som vores ville det blive et for tidskrævende og møjsommeligt arbejde. Men indblæsning kræver leje af en indblæsningsmaskine og arbejdet kan derfor ikke foregå progressivt, men skal samles og udføres af nogle gange. Desuden er det et fuldtidsarbejde for 2 mand + børnepasning, så hver gang vi har lejet maskinen, typisk 3-4 dage, har vi også skulle arrangere fridage for Mette, samt hjælp eller børnepasning for alle dagene. Men en godt netværk og gode familier har hjulpet til med det.

hvert hulrum skal fyldes fra flere huller for at vi kan opnå tilstrækkelig komprimering
hvert hulrum skal fyldes fra flere huller for at vi kan opnå tilstrækkelig komprimering

Indblæsning af væggene tog markant længere tid end beregnet. Vi var forberedte på at det tog længere tid end tagene, da der er mange flere hulrum at fylde op, og for hvert hulrum skal der bores huller, føres slanger ind i konstruktionen mv. Men vi var dels nødt til at bruge en tyndere slange (= nedsat effektivitet) for at slangen kunne komme ned gennem konstruktionen, og vi måtte bore mange flere huller for at være sikre på en tilstrækkelig komprimering af papirulden. De ekstra huller var måske unødvendige, men som uerfarne indblæsere valgte vi at være på den sikre side og blæste derfor papiruld ind fra 3 gange så mange huller som en erfaren isolatør ville gøre. Hullerne var desuden så store, at vi kunne få en arm ind og skubbe papirulden rundt samt kontrollere komprimeringen i hele konstruktionen.

Ved isolering med papiruld er komprimeringen meget vigtigt, da man med en utilstrækkelig pakning risikerer, at ulden med tiden sætter sig / falder sammen og skaber kuldebroer øverst i hulrummene. For at opnå en tilstrækkelig komprimering skal der fyldes minimum 35 kg isolering i en kubikmeter hulrum. Man kan pakke isoleringen tættere, det har ingen særlig indflydelse på isoleringensevnen, men bruger selvsagt lidt mere materiale. Min isolatør siger, at som glad amatør skal man gå efter at fylde væggene helt op, mens en professionel kan bruge mindre materiale og opnå samme effekt.  Vi beregnede, at vi med vores 125 kubikmeter hulrum i tag, facader, gulve og indvendige vægge skulle bruge minimum 4,4 ton. Vi har indblæst 5,3 ton, så vi ligger med et gennemsnitsforbrug på 42 kg/m³, hvilket er ganske tilfredsstillende.

Vi lånte et thermografisk kamera til at tjekke arbejdet, men det skriver vi om i næste blogindlæg.

Mette smuldrer papirulden ned i maskinen

Jeg stod med slangen under hele arbejdet. Jeg kender konstruktionen, og den er ikke helt gennemskuelig, så jeg turde ikke overlade den opgave til andre. Mette og forskellige hjælpere som Jan og Martin var maskinmestre, og stod for konstant at fylde papiruld i maskinen. Under indblæsning af tage og gulve var det et fuldtidarbejde, men med væggene var der tid til andre opgaver også. Mette havde f.eks kontrollant opgaven med at gennemgå alle indblæsningshuller styk for styk og kontrollere komprimeringen samt sætte prop og tape for hullet. Der var 470 huller i vægge + 30 i gulvene. ialt 500 huller.

Der er forøvrigt meget tryk på maskinen. Det lykkedes faktisk at blæse gipspladerne af 2 af de indvendige vægge, fordi der kom for meget tryk på. ..

Besparelse og tid
Vi fik i sin tid en pris fra en isolatør på arbejdet med indblæsning, og han skulle have 135.000 for arbejdet. Vi endte med en samlet pris på 56.000 kr. for maskinleje, fragt, isolering,  mv, så vi har sparet 79.000 kr. på den opgave alene, fordelt over 9 arbejdsdage. Det har så også krævet hjælp, under hele forløbet (en til maskinen, en til indblæsningen, en til børnene) , men vi er beriget med nogle gode familier, der hjælper.

Udover at kunne sætte et flueben ud for endnu en opgave, betyder det også, at vi kan have varme på. For første gang kan vi og ungerne være i huset uden flyverdragter og pt står der to elradiatorer i huset og de kan med en en samlet effekt på 3,6 kw holde huset på 21 grader varmt her i  vinterfrosten. Og regnskabet bliver lidt bedre, når vi går videre med de næste opgaver, som er at få tætnet de sidste samlinger, opsætte andet lag gips og isætte døren i til kælderen (som er et uisoleret forrådskammer)…

Skriv et svar