Det allerførste, man som selvbygger bør gøre, er at “programmere” sit drømmebolig. Det er arkitektsprog for at definere krav og ønsker til huset. Det kan (og bør) være alt fra konkrete beskrivelser af antal rum og deres størrelse, ønsker til æstetik, grundens potentiale, til mere værdibaserede ønsker til hvordan livet skal leves i den fremtidige bolig. Som selvbygger har du helt sikkert gjort dig sådanne tanker og har specifikke krav, ellers tager du den nemme løsning og køber et eksisterende hus, der matcher de fleste af dine krav.

En meget vigtig pointe i arbejdet med at programmere sin drømmebolig er at finde ind til kernen bag ens krav og ønsker. Et eksempel kunne være, at du tror at du ønsker dig matterede ruder i badeværelset. Det krav kommer ikke af et ønske om matterede vinduer, men af et krav om at undgå indkig udefra til toilettet. Det kan imødekommes på mange smukkere og bedre måder, faktisk er mulighederne mange, hvis du entrerer med en god arkitekt. Ved at sætte sig ind i sine behov og forstå baggrunden for dine ønsker, kan du lave en bedre programmering af din bolig og dermed i sidste ende opnå et bedre resultat.

Det er et stort, men vigtigt arbejde. Husk, at programmet danner grundlag for din livs største investering. Vær allerede nu din bygherrerolle ansvarlig og bruge den krævede tid på arbejdet. Forvent flere arbejdsuger på det, men gør det over middagssnakke, gåture, arbejdsaftener, så det er drevet af lyst. Processen bør desuden ske over en længere tidshorisont, dels da vi har forskellige ønsker og behov afhængig af årstiden, dels fordi processen kan blive begunstiget af feedback fra netværket, input fra arkitektur og boligmagasiner samt general modning som kommende bygherre.

Personligt brugte vi det første år som grundejere på at lære grunden at kende og finde ud af, hvordan, vi kunne tænke os, at vores selvbyggerhus skulle være. Da Mads er arkitekt, valgte vi meget bevidst ikke at søge støtte i arkitektbøger om sommerhuse, men de kan være en god hjælp for mange. Vi brugte dog én bog: “Rigtige sommerhuse”, som var en god hjælp til at starte snakke om stemninger, muligheder og ideer.

Det første vi startede med, var en lang uprioriteret og ukritisk brainstorm med  ideer og ønsker til det kommende hus. Vi endte med en liste på over 100 ønsker,  med ønsker som “forskellige udsigter til søen”, “udekøkken”, “køkkenet skal være i tæt forbindelse med både terrasse og spisestue”, “alkove”, “hems”, “huset skal være oplevelsesrigt” og “huset skal udnytte terrænnet, flere niveauer”.

Nogle af ønskerne var impulsive, mens andre kom efter gode lange snakke om hvordan vi ønsker vores hverdage i sommerhuset. For eksempel kom ønsket om at køkkenets kontakt til terrasse og spisestue ud fra vores måde at have gæster på. Vi har ikke alt klar, når gæsterne kommer, og synes at det er hyggeligt at lave mad, samtidig med gæsterne nyder en drink og en snak imens. For os var det derfor vigtigt, at køkkenholdet ikke blev isoleret fra resten af selskabet, både sommer og vinter. Derfor skulle køkkenet være i tæt forbindelse til terrassen og spisestuen.

Vi endte op med en liste med fire overskrifter og 10 fokuspunkter. De fire overskrifter var:

• Udsigter – mange og forskelligeartede udkig fra huset, tæt kontakt til naturen
• Oplevelser – hemmelige rum, skæve indfald mv.
• Lys og rum – unikke rum med lysindfald fra flere verdenshjørner,
• Terrænnet, hus i flere niveauer, udnyt grundens skrånende terræn

og de 10 fokuspunkter var:

• Køkkenplacering mellem terrasse og spisestue
• Ovenlys i soverum – stjernekig
• Svalekammer  – forrådskælder
• Bygbarhed ift budget
• Små soverum, men mange sovepladser
• Større fællesrum med plads til mange gæster, uden at miste intimiteten
• Udekøkken
• Adderbarhed, mulighed for at udvide
• Mulighed for at have døre/vinduer stående åbne på regnvejrsdage
• Dobbeltbruser

Programmet med de 4 overskrifter og 10 endelige fokuspunkter blev vores fælles agenda, som Mads kunne arbejde ud fra. Med Mette nu kun på sidelinjen, gik Mads i gang med at tegne utallige skitseforslag. Det at vi i fællesskab havde udarbejdet et byggeprogram betød, at Mette fik en betydelig indflydelse og var engageret i at forme huset, til trods for at det var Mads, der førte pennen…