Efter rejsegildet gik vi i gang med den indvendige forskalling og gipspladerne.

Vi kunne i princippet opsætte gipspladerne direkte på spærtræet, men med vores velisolerede vægge (280 mm isolering) bliver træet en kuldebro, altså et sted i væggen, hvor isoleringsevnen er forringet ( med cirka en tredjedel). Det giver en ringere varmetabsberegning for huset, men værre er, at det med tiden kan give sorte striber på de færdige vægge og lofter. For at undgå dette, krydsforskaller vi, hvilket betyder, at vi på den indvendige side af spærtræet monterer vandrette reglar, som gipspladerne skal monteres på. Tilsvarende monterer vi reglar på tværs af tagspærrene. Krydsforskallingen giver desuden særlig mening i vores byggeri, da de mange skæve vinkler og hjørner kræver konstruktion udover spærrene. Men det er et stort arbejde, der ikke syner af særligt meget. Vi har monteret 600 m reglar og særligt tilpasningerne omkring døre, vinduer og hjørner er et møjsommeligt arbejde.

Jeg var faktisk nødt til at købe en stationær rundsav til opgaven, da reglarne til mange af hjørnesamlingerne skulle skæres i smig med stor præcision. Jeg ville normalt bruge min dyksav til dette, men den egnede sig ikke til den opgave. Saven er købt lokalt via dba og jeg regner med at bruge den til facadebeklædningen også. Og så er det sgu altid lækkert at få sig noget nyt værktøj 🙂

Vi har startet med at montere gipspladerne i lofterne. Da lofterne skal isoleres med papiruld, der blæses ind fra facaden, skal lofterne laves, før facadebeklædningen bliver monteret. Elektricitet, datakabler og vand skal også være ført, og det er også færdigt.  Gipsplader får typisk i to bredder, 90 og 120 cm bredde. De smalle giver flere spartelkanter, men du kan montere og bære rundt på dem ene mand uden at ødelægge ryggen. Jeg har til gengæld fået dem i lange længder ( 270 cm og 300 cm) for at minimere endesamlinger, som er sværere at spartle.  Pladerne vejer 30-33 kg, hvilket er okay vægt at håndtere ene mand.

Det går nemt med at montere på vægge, men når gipspladerne skal monteres i loftet er en gipshejs helt uundværlig. Gipshejsen er på hjul og har et plateau, der kan hæves op under loftet. Med den løfter man nemt en gipsplade på plads op under loftet, hvor den fikseres, inden den skrues fast. Vi har desuden brugt den til at montere forskallingen i loftet, da de lange reglar er svære at håndtere ene mand.  Vi har købt en Dan-hejs, en professionel udgave, brugt på dba og regner med at sælge den igen, når vi er færdig med den. Ham vi købte den af, havde selv købt den brugt og haft den nogle uger til et gør-det-selv projekt. Sådan er der en slags deleøkonomi på dba, hvor det at eje noget værktøj for en periode i bedste fald kun koster lidt tid og kørsel. Og nej, jeg er ikke i lommen på dba, men vi sparer mange penge på at købe nogle materialer og værktøj der igennem, og jeg vil til hver en tid hellere have et brugt professionelt værktøj frem for noget billigt nyt.

Vi opsætter 2 lag gips, dels af byggetekniske årsager, men også pga vores valg af isolering. Da vi bruger papiruld som isoleringsmateriale, skal vi opsætte første gipsplade, som vi borer huller i og blæser isoleringen igennem. Efterfølgende sætter vi så 2 plade på. Loftet er lidt anderledes, da isoleringen skal blæses via facaden, så der kan vi sætte begge plader på med det samme.  Samlingerne mellem pladerne skal sættes forskudt på første og andet lag. Med lidt planlægning kan spartelarbejdet reduceres, blandt andet ved placeres samlingerne over de indvendige vægge

Generelt for alt arbejde, så er de store flader hurtige, mens det tager tid at tilpasse ved hjørner og samlinger. Vores hus har mange flader og få store regulære flader, men jeg synes alligevel, at gipsarbejdet går ganske hurtigt alligevel. Det er skønt med de dage, hvor arbejdsindsatsen virkelig er synlig…