gips og forskalling

2015-07-31 18.02.06Efter rejsegildet gik vi i gang med den indvendige forskalling og gipspladerne.

Vi kunne i princippet opsætte gipspladerne direkte på spærtræet, men med vores velisolerede vægge (280 mm isolering) bliver træet en kuldebro, altså et sted i væggen, hvor isoleringsevnen er forringet ( med cirka en tredjedel). Det giver en ringere varmetabsberegning for huset, men værre er, at det med tiden kan give sorte striber på de færdige vægge og lofter. For at undgå dette, krydsforskaller vi, hvilket betyder, at vi på den indvendige side af spærtræet monterer vandrette reglar, som gipspladerne skal monteres på. Tilsvarende monterer vi reglar på tværs af tagspærrene. Krydsforskallingen giver desuden særlig mening i vores byggeri, da de mange skæve vinkler og hjørner kræver konstruktion udover spærrene. Men det er et stort arbejde, der ikke syner af særligt meget. Vi har monteret 600 m reglar og særligt tilpasningerne omkring døre, vinduer og hjørner er et møjsommeligt arbejde.

Min nye brugte bordrundsav
Min nye brugte bordrundsav

Jeg var faktisk nødt til at købe en stationær rundsav til opgaven, da reglarne til mange af hjørnesamlingerne skulle skæres i smig med stor præcision. Jeg ville normalt bruge min dyksav til dette, men den egnede sig ikke til den opgave. Saven er købt lokalt via dba og jeg regner med at bruge den til facadebeklædningen også. Og så er det sgu altid lækkert at få sig noget nyt værktøj 🙂

Vi har startet med at montere gipspladerne i lofterne. Da lofterne skal isoleres med papiruld, der blæses ind fra facaden, skal lofterne laves, før facadebeklædningen bliver monteret. Elektricitet, datakabler og vand skal også være ført, og det er også færdigt.  Gipsplader får typisk i to bredder, 90 og 120 cm bredde. De smalle giver flere spartelkanter, men du kan montere og bære rundt på dem ene mand uden at ødelægge ryggen. Jeg har til gengæld fået dem i lange længder ( 270 cm og 300 cm) for at minimere endesamlinger, som er sværere at spartle.  Pladerne vejer 30-33 kg, hvilket er okay vægt at håndtere ene mand.

Aida hjælper med gipshejsen
Aida hjælper med gipshejsen

Det går nemt med at montere på vægge, men når gipspladerne skal monteres i loftet er en gipshejs helt uundværlig. Gipshejsen er på hjul og har et plateau, der kan hæves op under loftet. Med den løfter man nemt en gipsplade på plads op under loftet, hvor den fikseres, inden den skrues fast. Vi har desuden brugt den til at montere forskallingen i loftet, da de lange reglar er svære at håndtere ene mand.  Vi har købt en Dan-hejs, en professionel udgave, brugt på dba og regner med at sælge den igen, når vi er færdig med den. Ham vi købte den af, havde selv købt den brugt og haft den nogle uger til et gør-det-selv projekt. Sådan er der en slags deleøkonomi på dba, hvor det at eje noget værktøj for en periode i bedste fald kun koster lidt tid og kørsel. Og nej, jeg er ikke i lommen på dba, men vi sparer mange penge på at købe nogle materialer og værktøj der igennem, og jeg vil til hver en tid hellere have et brugt professionelt værktøj frem for noget billigt nyt.

 

Vi opsætter 2 lag gips, dels af byggetekniske årsager, men også pga vores valg af isolering. Da vi bruger papiruld som isoleringsmateriale, skal vi opsætte første gipsplade, som vi borer huller i og blæser isoleringen igennem. Efterfølgende sætter vi så 2 plade på. Loftet er lidt anderledes, da isoleringen skal blæses via facaden, så der kan vi sætte begge plader på med det samme.  Samlingerne mellem pladerne skal sættes forskudt på første og andet lag. Med lidt planlægning kan spartelarbejdet reduceres, blandt andet ved placeres samlingerne over de indvendige vægge

Generelt for alt arbejde, så er de store flader hurtige, mens det tager tid at tilpasse ved hjørner og samlinger. Vores hus har mange flader og få store regulære flader, men jeg synes alligevel, at gipsarbejdet går ganske hurtigt alligevel. Det er skønt med de dage, hvor arbejdsindsatsen virkelig er synlig…

 

vintervejr

Som selvbygger har vejret en ganske stor indflydelse, og vi er da også gået fra at være relativt uinteresserede i prognoser til at læse dem dagligt. Lad os bare starte med at indrømme, at vi har været meget heldige med vejret, ikke mindst på grund af en formidabel varm sommer og et mildt efterår. Men de sidste par måneder har været mere end almindeligt regnfyldte og det har været nødvendigt at kigge i prognoserne efter ophold i regnen. Vi mangler stadig at lukke 15-20 pct af byggeriet (hele sidste boks + det løse), så vi bygger videre på skelettet på de gode dage, andre dage må vi fortrække indenfor. Ifølge dmis vejrarkiv har vi i oktober, december og januar fået dobbelt så meget regn set i forhold til normalen. Det er varmere, ja, men også markant mere vådt end normalt, vi har for eksempel kun haft 3 tørvejrsdage ud af 20 her i skrivende januarstund.

Det er nu stadig dejligt at være ude og arbejde ude, men kulden, mørket og regnen har vist sig at have en mærkbar effekt på fremdriften af byggeriet. Vi når simpelthen mindre, når kulden, mørket eller regnen træder til. Derfor prøver vi at tilrettelægge arbejdsdagene i forhold til vejret. På en typisk morgen har jeg typisk planlagt tre valgmuligheder for dagens arbejde. Første mulighed forudsætter tørvejr og nogle gange minimal vind, (som fx taglægning) anden mulighed er også udendørs arbejde, men kan foregå ved lidt regn eller sne (som fx. træskelet), sidste arbejdsopgave skal laves inden i huset i læ for regn og vind (som fx gulve). Hver morgen bliver vejret så udslagsgivende for, hvad vi skal foretage os den dag. Det fungerer meget fint, men er langt fra en bullet proof løsning, og jeg er da også mange gange løbet ud i hast fra frokostbordet for at redde værktøj i læ for et pludseligt regnvejr…

Tag

tagplader på spisestuen
tagplader på spisestuen

3 bokse er ved at være lukkede og i dag havde vi en taglægger ude og brænde første lag tagpap – underpap – på. Vores princip er jo at gøre alt selv, men der er nogle steder, hvor vi ønsker tryghed over selvbyg. Taget er altid kritisk, især når arkitekten har valgt built-up tag (næsten fladt tag, 1:40 hældning)  og indeliggende tagrender.  Derfor prioriterede vi at lade en fagmand lægge tagpappen.

 

Men at lægge selve tagpappet er så også kun en lille del af arbejdet med tagene. Vi har selv lagt tagplader, monteret trekantlister, klemlister mv og skal også montere tagrender, inddækninger mv, når vi engang når dertil.

Vi laver et såkaldt koldt tag, det vil sige et tag, som er ventileret mellem isoleringen og tagdækningen. Det er der forskellige årsager til, blandt andet på grund af papirulden, som skal blæses ind fra sternen.

Det betyder alverden, at vi nu har lukket tre bokse ud af 7. Efterårets regnfulde dage kan vi nu bedre udnytte, da arbejdet de dage kan foregå indvendigt på de lukkede bokse. Ellers er fokus nu på boks nr. 4 – dagligstuen.

En sidebemærkning. For en møbelsnedker holder værktøjet tæt på evigt, da vi arbejder indenfor i ly for vejr og vind. Under byggeriet er værktøjet nu tydeligt mærket af livet som tømrerværktøj. Det ældes og forfalder, meget ruster, noget går i stykker og repareres (sømpistol, trailer, skruemaskine, bobcat, kompressor), andet er collateral damage (kamera, stavvibrator).

(beklager billedkvaliteten, kameraet bukkede under og vi kunne ikke reparere det)

mere træ

der arbejdes videre med træskelet…