Termografering

termografering
termografering

I 60-70’erne var der håndværkerere, der snød med isoleringen, og brugte såkaldte slæbebatts. For at tjene ekstra penge, droppede de isoleringen, men lod bygherren betale for den alligevel. På byggepladsen havde håndværkerne et par enkelte batts liggende, som blev flyttet rundt under arbejdet, sådledes at snyderiet ikke blev opdaget ved en eventuel inspektion. De batts kaldte man slæbebatts. I dag snydes der vist ikke i det omfang mere, men dårligt udført isoleringsarbejde kan også være kritisk for byggeriet.

KONSTRUKTIONEN:
Med normal isolering i batts er konstruktionen åben, når man placerer isoleringen. Så er det temmeligt åbenlyst, om isoleringen dækker hele hulrummet. Med papiruld er det sværere at kontrollere arbejdet, da konstruktionen er lukket, når isoleringen indblæses, men der findes nogle muligheder. Vi kunne for det første have sat en transparent dampbremse op imellem spærtræet og den indvendige forskalling og så indblæst isoleringen inden gipsopsætningen. Den metode har også gode fordele hvad angår elarbejdet, da eldåser og kabler ligger inden for den tætte dampbremse, som derfor ikke perforeres ved stikken. Den metode fravalgte vi, da vi ønsker mest mulig isolering i konstruktionen, og det ville være fjollet hvis 4 cm ud af 25 cm konstruktion var uden isolering. Isolatører, der blæser isolering ind ved med deres erfaring, om de har fyldt et humrum op. Men da vi for det første gerne ville gøre det selv, og for det andet står med et hus, hvor konstruktionen ikke altid er til at regne ud for de uinviede, kunne det ikke være andre end mig, der indblæste isoleringen.

Efter indblæsningen af isoleringen, ønskede vi at kontrollere vores arbejde for fejl og mangler. Vi har gjort arbejdet selv, så der er ikke noget fusk involveret, men vi ville gerne lokalisere eventuelt manglende isolering i konstruktionen, mens vi stadig havde indblæsningsmaskinen og nemt kunne udbedre helligdagene. Vi besluttede os derfor for at få taget termo fotos af hele huset.

termokameraet fir E6
termografering af spisestuens høje vindue

OM TERMOGRAFI
Teknikken bag hedder termografi, og er en metode til at registrere temperaturforskelle ud fra objekters varme. Et termisk kamera er i virkeligheden en varme sensor, der afbilleder temperaturforskelle ud fra objekternes varme. Alle objekter udsender infrarød energi (varme), og desto varmere objektet er, desto mere stråling udsender det. Kameraet bruger den infrarøde stråling fra objekter i billedet og skaber et elektronisk billede baseret på temperaturforskellene. Fordi objekter sjældent er præcis samme temperatur som andre objekter omkring dem, kan et termisk kamera registrere dem, og generere et billede,  hvor objekterne afbildes efter en farveskala baseret på temperaturen af objekterne, kolde objekter fremstår mørke og varme objekter lyse. 

Termografering har en bred anvendelse, blandt andet bruges det i hæren til nattesyn og på sygehuse til at afdækning af visse sygdomme. I byggebranchen bruges de bla. til at tjekke elinstallationer og til at undersøge isolering i hulrum samt eventuelle kuldebroer i konstruktionen.

KAMERAET:
Kameraerne er ekstremt dyre, og koster fra nogle tusinde for de billigste. Du kan fx få et lille termografikamera til din mobil (android og apple) for 2000 kr, men opløsningen på billederne er meget små (160×120 pixels) og tolerancen højere i det prisleje. Jo bedre opløsning billederne skal være i, jo dyrere er kameraet. De dyreste professionelle kameraer koster over 100.000 kr.

Martin og Mads tester kameraet
Martin og Mads tester kameraet

Jeg undersøgte priserne for at leje et kamera (ned til 500 kr pr dag via dba) og for at få udfærdiget en rapport (fra ca 1200 kr). Nogle kommuner udlåner også kameraerne, men ikke vores. Det endte med, at jeg heldigvis kunne låne et kamera, hvilket sparede os nogle penge og gav os mere fleksibilitet ift at få gennemfotograferet huset. Jeg lånte et Flir E6, som er i den “økonomiske” prisklasse og koster 25.000 kr. Det havde nogle meget brugbare features, fx tager den et almindeligt billede samtidig med termofotoet, så det er nemmere at genkende motivet. Billedet beskrives også med maks og minimum temperatur, samt temperaturskala, og det gør billederne nemme at afkode.

Det der er mest interessant at forholde sig til med billederne taget med dette kamera, er temperaturforskellen i billedet. Der kan være større eller mindre udsving i temperaturen, og det beror på en individuel vurdering, om der er et kritisk punkt. Små temperaturforskelle som fx. 5 grader eller mindre er forventeligt og sjældent udtryk for fejl, hvorimod større temperaturudsving i konstruktionen afslører problematiske områder i konstruktionen. Den vigtigste opgave for os var at tjekke, at vi ikke har nogle helligdage i isoleringen, altså kuldebroer i form af luftlommer i isoleringen. Manglende eller mindre isolering vil være synligt ved termografering,  da indervæggen ud for kuldebroen vil være en anelse koldere og dermed mørkere på billedet.

 

ARBEJDET

Som altid skal der researches for, hvordan arbejdes udføres. Resultatet af dine målinger afhænger af udstyret, brugen af det samt de ydre omstændigheder. Jeg fandt nytte i denne side, som har en nørdet, men også ok tilgængelig viden om emnet, men denne booklet er rigtig god at starte på. For mig at se var de vigtigste punkter:

  • Der skal være en væsenlig temperaturforskel mellem inde og ude, for at kameraet kan bruges til at måle isolering, minimum 10° C., men meget gerne mere. Vi målte, da temperaturen udenfor var 0° C. udenfor, mens vi indefor havde 27 ° C.
  • Du kan tage billede af huset både indefra og udefra. De indvendige billeder giver en markant bedre måling, men mange møbler mv kan gøre det nødvendigt at tage billederne udefra.
  • Man skal tage billeder af samme flade, jo større temperaturforskelle i billedet, jo dårligere måling giver det. Derfor skal man undgå at have døre, vinduer, brændeovne, lamper med i billedet, hvis det er isoleringen af muren eller loftet, du er interesseret i at undersøge.
  • Billederne bør tages i gråvejr eller et par timer efter solnedgang, da solens stråler opvarmer fladerne og giver misvisende resultater.
  • Man skal forstå målingerne. Der vil altid være varmeforskel på dele af konstruktionen. Varme stiger til vejrs, og derfor er vægge varmere end gulve og lofter varmere end vægge, og konstruktionen kan derfor godt være korrekt, selvom termofotoet  afslører temperaturforskelle. Desuden er for eksempel hjørner dårligere isoleret, da bygningsdele mødes her. Der kan være en kuldebro, men en mindre temperaturforskel i billedet er forventeligt. Man kalder dette for en hjørneeffekt eller corner effect.
forskel på nyt og gammelt hus
forskel på nyt og gammelt hus

Jeg prøvede for sjov at tage billeder af det gamle sommerhus, som jo er en fint eksempel på et hus med ringe isolering. Sammenligner man fotos af det gamle og nye hus, er det tydeligt, hvor stor temperaturforskel, der er i vægge og lofter i det gamle hus. Kameraet viser ikke mængden af isolering, men det er tydeligt på billederne, at der både er en utilstrækkelig isolering samt mange kuldebroer ved især lofter og samlinger.

RESULTATET

Resultatet for det nye hus er meget tilfredsstillende. Især er jeg glad for at se, at det ekstra arbejde med krydsforskalling har givet mening. Vi kan på termobillederne ane forskallingstræet, men ikke mere, end vi kan ane gipsskruerne i pladerne er synligt Vi har i væggene mod kældertrappen ikke brugt krydsforskalling, da der aldrig vil blive koldere end 8 grader i kælderen, og der ses spærtræet tydeligere på billederne.

Ikke overraskende er det især døre og vinduernes karme, der giver det største varmetab. Desuden er installationer som friskluftventiler, emhætteraftræk, kloakrør. mv synlige på billederne. Men jeg er især glad over at se, at vi ikke har kuldebroer ved elinstallationerne, som vi har mange af.

Og manglerne i isoleringen? der var ingen kritiske fejl, hvor vi havde glemt at isolere, men vi fandt med termograferingen 2 steder, hvor der ikke var tilstrækkeligt med isolering. Det kunne potentielt blive til kuldebroer, hvis papirulden med tiden havde sat sig og skabt en luftlomme i toppen af hulrummet.

 

Skriv et svar