Som kom lillebror til verden, Mette fødte i søndags en sund og rask og skøn dreng på 3216 g. Ham skal vi nok få mange gode stunder med. Storesøster er begejstret, men skal lige lære at dele opmærksomheden især om mor. Selvom det ikke engang er to år siden, Aida blev født, glemmer man, hvor små babyer er, og hvor meget og hvor tit de skal ammes. Faderen bidrager jo ikke med meget i starten, så jeg har fokuseret mest på Aida og ladet byggeri være byggeri for en stund. Min dejlige og forstående kone sendte mig dog hurtigt ud af huset, med meldingen om at arbejde videre på huset, da jeg indenfor var “var som en løve i et bur”… Så jeg er startet op på reduceret tid, vil jeg nok kalde det…
Men selv om bloggen har været lidt stille, har der været fin aktivitet på byggepladsen. Nederste boksfundament er støbt, og vi har bevæget os op ad bakken og er i gang med at støbe boks 4, der rummer dagligstuen. Det begynder alt sammen at tage form, og tankerne omkring husets retninger og udsigter bliver mere og mere håndgribelige for de undrende naboer. Jeg vil starte op på at skrive lidt om tankerne bag arkitekturen i huset i mit næste indlæg