You are currently viewing rejsegilde – tak for sidst

rejsegilde – tak for sidst

rejsegilde (1)Tak til alle jer, der kiggede forbi til rejsegildet en skøn og solrig aprildag. Det var skønt at se så mange naboer, venner, familie og andre interesserede, der kiggede forbi og hørte om tankerne bag projektet. Der var tryk på grill og fadølsanlæg og vi fik lavet et par rundvisninger igennem huset og svaret på mange gode spørgsmål.

Vi er efterhånden blevet lidt at en lokal attraktion i Kulhuse, vi har dagligt nogle nysgerrige forbi. Og det er helt fint. Jeg er selv nysgerrig og går på opdagelse på samtlige byggepladser vi kommer forbi, mens Mette står udenfor matriklen og krummer tæer. Derfor viser vi gerne rundt, når folk viser interesse.  Jer der ikke nåede at komme på dagen,  er selvfølgelig velkomne til at komme en anden dag.

kh Ebbe, Aida, Mette og Mads

Skriv et svar