Rundvisning

Så er det på tide at vise rundt i huset igen. Sidst vi viste jer rundt, var i foråret inden rejsegildet og der er da sket lidt siden da.

dagligstuen
dagligstuen

indetid

Ebbe, Aida og far sætter gips op i boks 5
Ebbe, Aida og far sætter gips op i boks 5

Vi har været meget indenfor i huset det sidste stykke tid… Siden sommer har der været to hovedopgaver, udvendig og indvendig beklædning. Den udvendige beklædning er stort set færdig, forstået som at klimaskærmen er opsat, men enkelte steder på huset fx ved udekøkkenet skal der laves låger og lameller magen til facadebeklædningen. Vi er med andre ord 98 pct i mål. De sidste 2 pct. har fået lov til at vente, ikke mindst pga vejret, der har været ganske ringe heroppe i Kulhuse både i november og december. Jeg tjekkede det lige på dmi.dk, om det bare var mig, men i følge arkivet fik vi henholdsvis 2 og 3 gange så meget regn i månederne i forhold til normalen. Og det lader til at 2015 bliver, hvis ikke det vådeste, så det næstvådeste år nogensinde. Det har heldigvis for os ikke betydet det store gennem året. Men der er endnu en fordel at have hele entreprisen selv. Vi skifter blot arbejdsopgave, når vejret ikke er med os. Og det har vi gjort i stort set hele november-december.

Aida kigger ud på udsigten
Aida i sit atelier
Ebbe og gummihammer
Ebbe er glad for sin hammer

Vi går indenfor og hygger os,  opsætter gipsplader, bygger de indvendige vægge op, og afslutter mange løse ender med fx vvs og el, som skal gøres, inden vi kan isolere huset færdigt.  De løse ender tager tid, nok mest fordi, der er mange af dem og få standardløsninger. Men hvis resultatet skal blive som jeg ønsker det, med gennemførte detaljer og med mangel på hovsaløsninger eller lister og paneler, der dækker fejlene til sidst, så er der mange beslutninger at træffe netop nu.

Det er iøvrigt meget tilfredsstillende at se huset ændre karakter indvendigt. Fra at virke meget rodet med konstruktionstræ på kryds og tværs, et virvar at kabler og rør bliver rummene rene og rolige, når gipspladerne kommer op. Rummene bliver også mindre, nu hvor hulrummene i konstruktionen ikke længere opleves som del af rummene. Endnu engang kan jeg konstatere, at de lette lige flader er de hurtige, en selvstændig væg med blot et hul til en dør går hurtigt, måske en halv dag, mens konstruktionen mellem kælderen, trapper og rum, der vikler sig ind i hinanden, tager mange dage. Det bliver så også godt, med mange kringelkroge, hemmeligheder og skæve indslag.

kælder før og efter beklædning

Vi bruger 2 lag gipsplader. Første lag skal op, så isolerer vi vægge ved at bore huller i gipspladen og blæse papiruld ind i konstruktionen, dernæst skal andet lag gips på. I næste indlæg skriver vi om isoleringen af væggene og gulvene…

Lige for tiden er det store hit for børnene på byggepladsen at male og tegne, på gipspladerne med maling, farveblyanter og tuscher. Lige nu maler og tegner de både på de stablede plader og de opsatte plader på væggene. nogle enkelte gange har de malet på vinduerne, men det har været med vaskbar maling, og derfor ikke noget stort problem. Snart begynder vi malerarbejdet, og så skal vi til at lære børnene IKKE at tegne på væggene, det må vi se, hvordan kommer til at gå…

Snebilleder

2015-11-22 08.49.29

Søndag morgen vågnede vi op til 20 cm sne, og der var så hvidt og smukt. Weekenden var travl med isoleringsarbejde, vi havde lejet en indblæsningsmaskine, som skulle køre konstant,  men Aida og jeg måtte en tur ud i sneen. Nu er sneen væk igen, men vi tog nogle billeder, som vi deler med jer.

bad,spis,dagligstue,alkove, værelse
bad,spis,dagligstue,alkove, værelse

Der er sket meget indvendigt med gipsarbejde, isolering mv, og facaden er 95 pct færdig, og det er fedt, men det er også lange arbejdsdage på byggepladsen i disse tider…

 

Indbrud

farvel og tak
farvel og tak

Mest af alt går det godt, rigtig godt, på byggepladsen, men der er også enkelte bump på vejen. Senest sidste uge, hvor vi havde indbrud…

Jeg skal sætte facadebeklædning op og starter dagen forleden med at lede og lede efter min skruemaskine og store sømpistol. Som jeg forklarede i sidste blogindlæg, så arbejder jeg mange steder på byggepladsen, og jeg er nok lidt distræt, så jeg er vant til at lede efter tingene. Det er først, da jeg står ved teknikrummet og leder, at det går op for mig, at vi har haft indbrud. Lige foran mig burde stå en 60 liters elvarmer, som vi lige havde købt på den blå avis. Den var væk. Børnene og jeg flytter konstant rundt på skruemaskiner og sømpistoler og glemmer hvor er, men en stor kleppert af en vandvarmer på 45 kg, den bliver hvor den er…

Øv, de har taget både elværktøj og byggematerialer, blandt andet min nyindkøbte dewalt skruemaskine, bajonetsav, overfræser, vinkelsliber, skrueautomat, 3 sømpistoler, 5 andre maskiner, byggematerialer og hvad jeg med tiden indser, at jeg mangler. Noget af det havde jeg købt ugen før, noget var gammelt, meget købt til byggeriet via dba.

gps tracker
min gps tracker

Jeg har fra start af været opmærksom på at byggepladser generelt plages af indbrud, og at en lille byggeplads i Kulhuse ikke nødvendigvis går fri. Mest af alt var jeg bekymret for at min dejlige, dejlige bobcat skulle stjæles. Det oplagte var at få den forsikret, men da vi de sidste tre år har været ramt af 3 (cykel)tyverier, mente hverken vores forsikringsselskab eller andre, at de ville forsikre os yderligere. Jeg valgte derfor i stedet at købe en GPS tracker fra Logtech, som er en lille dims, der løbende registrerer sin position og via sms fortæller sin placering.  Trackeren var gemt i bobcatten, og hvis den og dermed også trackeren, blev stjålet, så fik jeg tilsendt besked om placeringen. Det var en god sikkerhed at have. Det gjorde, at jeg kunne sove roligt om natten. Det blev heldigvis ikke relevant, og bobcatten har nu fået en nyt liv i Sverige.

Værktøj og byggematerialer har jeg også været bekymret for, men nok ikke i ligeså høj grad. Først og fremmest er alle byggematerialer leveret med stor vogn henover hækken på skråningen. Tyveri af de materialer krævede enten en ligeså stor kranbil eller manuelt slæberi ned af skråningen. Ikke de bedste betingelser for tyveknægte. Elværktøjet er blevet låst inde hver aften, først i værkstedet, senere i det nye hus, da døre og vinduer blev sat i.  Desuden er vi her (stort set) hele tiden til at holde øje med tingene. Men det var åbenbart ikke tilstrækkeligt,

Jeg er generelt god til at skille mig af med ting, jeg ikke bruger længere. Jeg bruger den fremragende T0 Års Regel; har du ikke brugt det i 2 år, skal du sælge det. Værktøj og byggematerialer er ingen undtagelse, og jeg har løbende solgt byggematerialer og væktøj, når jeg var færdigt med det.  Der var dog nogle ting, som jeg beholdt pga en lille sandsynlighed for at få brug for det igen, men som jeg nu som konsekvens af indbruddet sælger ud af. Jeg tør ikke rigtig have det længere. Så kan jeg jo altid købe det igen, hvis og når vi skal bygge hus en anden gang…

noget af det værktøj, der blev stjålet
noget af det værktøj, der blev stjålet

Heldigvis er der ikke stjålet noget uerstatteligt. De løb også med nogle plantegninger, hvor jeg havde registreret ledningsføringen, men det kan genskabes ved at pille nogle gipsplader ned og registrere på ny.Det værste er besværet med at skulle genanskaffe værktøjet og mest af alt kasserne med småting, der forsvandt. Pludselig mangler jeg et bor i en bestemt størrelse, bits, et vinkelbeslag eller hulbånd. Ting, jeg ikke umiddelbart registrerede stjålne, men jeg savner, når jeg står midt i en opgave. Vi bruger relativt meget tid på at anskaffe billigt værktøj og byggematerialer, så vi kan holde os indenfor vores byggebudget, men det tager også tid. Den dag jeg opdagede indbruddet, blev dagens arbejde ændret til et ikke værktøjskrævende arbejde (brænding og oliering af facadebrædder) og aftenen brugte jeg på at køre til København for at købe en ny brugt sømpistol. Dagen efter var jeg i gang igen med at sætte facader op. Show must go on…

Aida holder øje med tyveknægtene
Aida holder øje med tyveknægtene

Aida er blevet meget optagede af begrebet tyveknægte, som nu ikke kun figurerer i Pippi Langstrømpe bøgerne. Hun kigger ud af vinduet og holder øje med tyveknægtene “som ikke må stjæle min pålægschokolade”. Og en enkelt gang lukkede hun døren, da hun skulle på toilettet, “så der ikke er nogle tyveknægte, der stjæler mig og bruger mig som værktøj. Det vil være synd for far og mor”… Der er intet så skidt, at det ikke er godt for noget. Hun oplyser i hvert fald denne kedelige situation med sit forunderlige treårige tankespil…

 

P.S.  Ingen grund til at dvæle mere ved dumme tyveknægte, så her er nogle billeder, der viser hvor langt vi er med facaden