Rundvisning

Så er det på tide at vise rundt i huset igen. Sidst vi viste jer rundt, var i foråret inden rejsegildet og der er da sket lidt siden da.

dagligstuen
dagligstuen

indetid

Ebbe, Aida og far sætter gips op i boks 5
Ebbe, Aida og far sætter gips op i boks 5

Vi har været meget indenfor i huset det sidste stykke tid… Siden sommer har der været to hovedopgaver, udvendig og indvendig beklædning. Den udvendige beklædning er stort set færdig, forstået som at klimaskærmen er opsat, men enkelte steder på huset fx ved udekøkkenet skal der laves låger og lameller magen til facadebeklædningen. Vi er med andre ord 98 pct i mål. De sidste 2 pct. har fået lov til at vente, ikke mindst pga vejret, der har været ganske ringe heroppe i Kulhuse både i november og december. Jeg tjekkede det lige på dmi.dk, om det bare var mig, men i følge arkivet fik vi henholdsvis 2 og 3 gange så meget regn i månederne i forhold til normalen. Og det lader til at 2015 bliver, hvis ikke det vådeste, så det næstvådeste år nogensinde. Det har heldigvis for os ikke betydet det store gennem året. Men der er endnu en fordel at have hele entreprisen selv. Vi skifter blot arbejdsopgave, når vejret ikke er med os. Og det har vi gjort i stort set hele november-december.

Aida kigger ud på udsigten
Aida i sit atelier
Ebbe og gummihammer
Ebbe er glad for sin hammer

Vi går indenfor og hygger os,  opsætter gipsplader, bygger de indvendige vægge op, og afslutter mange løse ender med fx vvs og el, som skal gøres, inden vi kan isolere huset færdigt.  De løse ender tager tid, nok mest fordi, der er mange af dem og få standardløsninger. Men hvis resultatet skal blive som jeg ønsker det, med gennemførte detaljer og med mangel på hovsaløsninger eller lister og paneler, der dækker fejlene til sidst, så er der mange beslutninger at træffe netop nu.

Det er iøvrigt meget tilfredsstillende at se huset ændre karakter indvendigt. Fra at virke meget rodet med konstruktionstræ på kryds og tværs, et virvar at kabler og rør bliver rummene rene og rolige, når gipspladerne kommer op. Rummene bliver også mindre, nu hvor hulrummene i konstruktionen ikke længere opleves som del af rummene. Endnu engang kan jeg konstatere, at de lette lige flader er de hurtige, en selvstændig væg med blot et hul til en dør går hurtigt, måske en halv dag, mens konstruktionen mellem kælderen, trapper og rum, der vikler sig ind i hinanden, tager mange dage. Det bliver så også godt, med mange kringelkroge, hemmeligheder og skæve indslag.

kælder før og efter beklædning

Vi bruger 2 lag gipsplader. Første lag skal op, så isolerer vi vægge ved at bore huller i gipspladen og blæse papiruld ind i konstruktionen, dernæst skal andet lag gips på. I næste indlæg skriver vi om isoleringen af væggene og gulvene…

Lige for tiden er det store hit for børnene på byggepladsen at male og tegne, på gipspladerne med maling, farveblyanter og tuscher. Lige nu maler og tegner de både på de stablede plader og de opsatte plader på væggene. nogle enkelte gange har de malet på vinduerne, men det har været med vaskbar maling, og derfor ikke noget stort problem. Snart begynder vi malerarbejdet, og så skal vi til at lære børnene IKKE at tegne på væggene, det må vi se, hvordan kommer til at gå…

Snebilleder

2015-11-22 08.49.29

Søndag morgen vågnede vi op til 20 cm sne, og der var så hvidt og smukt. Weekenden var travl med isoleringsarbejde, vi havde lejet en indblæsningsmaskine, som skulle køre konstant,  men Aida og jeg måtte en tur ud i sneen. Nu er sneen væk igen, men vi tog nogle billeder, som vi deler med jer.

bad,spis,dagligstue,alkove, værelse
bad,spis,dagligstue,alkove, værelse

Der er sket meget indvendigt med gipsarbejde, isolering mv, og facaden er 95 pct færdig, og det er fedt, men det er også lange arbejdsdage på byggepladsen i disse tider…

 

Indbrud

farvel og tak
farvel og tak

Mest af alt går det godt, rigtig godt, på byggepladsen, men der er også enkelte bump på vejen. Senest sidste uge, hvor vi havde indbrud…

Jeg skal sætte facadebeklædning op og starter dagen forleden med at lede og lede efter min skruemaskine og store sømpistol. Som jeg forklarede i sidste blogindlæg, så arbejder jeg mange steder på byggepladsen, og jeg er nok lidt distræt, så jeg er vant til at lede efter tingene. Det er først, da jeg står ved teknikrummet og leder, at det går op for mig, at vi har haft indbrud. Lige foran mig burde stå en 60 liters elvarmer, som vi lige havde købt på den blå avis. Den var væk. Børnene og jeg flytter konstant rundt på skruemaskiner og sømpistoler og glemmer hvor er, men en stor kleppert af en vandvarmer på 45 kg, den bliver hvor den er…

Øv, de har taget både elværktøj og byggematerialer, blandt andet min nyindkøbte dewalt skruemaskine, bajonetsav, overfræser, vinkelsliber, skrueautomat, 3 sømpistoler, 5 andre maskiner, byggematerialer og hvad jeg med tiden indser, at jeg mangler. Noget af det havde jeg købt ugen før, noget var gammelt, meget købt til byggeriet via dba.

gps tracker
min gps tracker

Jeg har fra start af været opmærksom på at byggepladser generelt plages af indbrud, og at en lille byggeplads i Kulhuse ikke nødvendigvis går fri. Mest af alt var jeg bekymret for at min dejlige, dejlige bobcat skulle stjæles. Det oplagte var at få den forsikret, men da vi de sidste tre år har været ramt af 3 (cykel)tyverier, mente hverken vores forsikringsselskab eller andre, at de ville forsikre os yderligere. Jeg valgte derfor i stedet at købe en GPS tracker fra Logtech, som er en lille dims, der løbende registrerer sin position og via sms fortæller sin placering.  Trackeren var gemt i bobcatten, og hvis den og dermed også trackeren, blev stjålet, så fik jeg tilsendt besked om placeringen. Det var en god sikkerhed at have. Det gjorde, at jeg kunne sove roligt om natten. Det blev heldigvis ikke relevant, og bobcatten har nu fået en nyt liv i Sverige.

Værktøj og byggematerialer har jeg også været bekymret for, men nok ikke i ligeså høj grad. Først og fremmest er alle byggematerialer leveret med stor vogn henover hækken på skråningen. Tyveri af de materialer krævede enten en ligeså stor kranbil eller manuelt slæberi ned af skråningen. Ikke de bedste betingelser for tyveknægte. Elværktøjet er blevet låst inde hver aften, først i værkstedet, senere i det nye hus, da døre og vinduer blev sat i.  Desuden er vi her (stort set) hele tiden til at holde øje med tingene. Men det var åbenbart ikke tilstrækkeligt,

Jeg er generelt god til at skille mig af med ting, jeg ikke bruger længere. Jeg bruger den fremragende T0 Års Regel; har du ikke brugt det i 2 år, skal du sælge det. Værktøj og byggematerialer er ingen undtagelse, og jeg har løbende solgt byggematerialer og væktøj, når jeg var færdigt med det.  Der var dog nogle ting, som jeg beholdt pga en lille sandsynlighed for at få brug for det igen, men som jeg nu som konsekvens af indbruddet sælger ud af. Jeg tør ikke rigtig have det længere. Så kan jeg jo altid købe det igen, hvis og når vi skal bygge hus en anden gang…

noget af det værktøj, der blev stjålet
noget af det værktøj, der blev stjålet

Heldigvis er der ikke stjålet noget uerstatteligt. De løb også med nogle plantegninger, hvor jeg havde registreret ledningsføringen, men det kan genskabes ved at pille nogle gipsplader ned og registrere på ny.Det værste er besværet med at skulle genanskaffe værktøjet og mest af alt kasserne med småting, der forsvandt. Pludselig mangler jeg et bor i en bestemt størrelse, bits, et vinkelbeslag eller hulbånd. Ting, jeg ikke umiddelbart registrerede stjålne, men jeg savner, når jeg står midt i en opgave. Vi bruger relativt meget tid på at anskaffe billigt værktøj og byggematerialer, så vi kan holde os indenfor vores byggebudget, men det tager også tid. Den dag jeg opdagede indbruddet, blev dagens arbejde ændret til et ikke værktøjskrævende arbejde (brænding og oliering af facadebrædder) og aftenen brugte jeg på at køre til København for at købe en ny brugt sømpistol. Dagen efter var jeg i gang igen med at sætte facader op. Show must go on…

Aida holder øje med tyveknægtene
Aida holder øje med tyveknægtene

Aida er blevet meget optagede af begrebet tyveknægte, som nu ikke kun figurerer i Pippi Langstrømpe bøgerne. Hun kigger ud af vinduet og holder øje med tyveknægtene “som ikke må stjæle min pålægschokolade”. Og en enkelt gang lukkede hun døren, da hun skulle på toilettet, “så der ikke er nogle tyveknægte, der stjæler mig og bruger mig som værktøj. Det vil være synd for far og mor”… Der er intet så skidt, at det ikke er godt for noget. Hun oplyser i hvert fald denne kedelige situation med sit forunderlige treårige tankespil…

 

P.S.  Ingen grund til at dvæle mere ved dumme tyveknægte, så her er nogle billeder, der viser hvor langt vi er med facaden

 

kunsten at spise en elefant

træt far med børn
træt far med børn

At der har været stille på bloggen, betyder ikke at der har været stille på byggeriet. Faktisk kører der (for) mange sideløbende projekter, som hverken er helt eller halvt færdige, og som jeg samler til bunke for at skrive indlæg om. Jeg glæder mig, for der er meget at skrive om. Det gælder elektrikerarbejdet, hvor tavlen nu er lavet, det gælder VVS- arbejdet, som er trekvart færdigt, det handler om krydsforskalling og gipsarbejde, hvor lofter er færdige, men vægge mangler, papiruldisolering, hvor tagene er isoleret, terrænarbejdet, faskiner, teknik,  kælder, trapper, osv.

De enkelte projekter er individuelt afhængige og for at kunne begynde facadebeklædning, skulle tagisoleringen laves, (papiruld blæses ind via facaden) men det krævede at jeg fik færdiggjort elføringen, krydsforskallet og sat 2 lag gips i lofterne. Arbejdet med gipslofterne forudsatte en gipshejs, der kørte på et færdigt gulv, og slæbearbejdet med gipsplader forudsatte trapper i hele huset.  Da vi blæser isolering ind med papiruld kræver det en indblæsningsmaskine, som skal lejes og derfor var det økonomisk fornuftigt at færdiggøre alle lofter samtidig og blæse ind i gulvkonstruktionen også. Sådan er alt forbundet og indbyrdes afhængige, men summen af kardemommen er, at vi bygger stadig, vi når noget (meget) hver dag, men at det ikke er så synligt længere som da vi rejste vægge eller støbte fundament.

Byggeprojektets største overraskelser, for mit vedkommende, er Ebbe og Aida, som udmærker sig ved at være både vores største tidsrøvere og bidragsydere, på et niveau, man nok skal være forældre for helt at forstå. Det er ubeskriveligt hårdt og fantastisk på en og samme tid. Vi havde forinden en naiv forestiling om at kunne være begge forældre på pladsen en del af tiden, et barn var jo relativt nemt, og nummer to burde kun være tredive procent oveni. Sådan blev det ikke, det blev nærmere 130 pct oveni, da Ebbe kom til.  Og børn – jeg taler af egen erfaring – besidder, i modsætning til byggeri,  ikke evnen til at  behovsudsætte. Det er fantastisk på godt og ondt, men har betydet, at det har været et presset sidste år, og at byggeri har måtte vige for børn. Sådan har vi prioriteret og sådan skal det være, så må byggeriet tage den tid, byggeriet skal tage. Byggeriets kompleksitet har selvfølgelig også lidt (meget) at sige, men status er, at vi har nået meget, men mangler stadig meget.

panorama fra spisestuen
panorama fra spisestuen

Vi er dog færdige med mange opgaver; tagpaparbejde,  gravearbejde, faskiner, kloak og støbning. Det betyder at tagbrænderen, bobcatten, gipshejsen og betonblanderen har udtjent deres værnepligt

Vores fokus er nu at få afsluttet flest muligt af de utallige småopgaver, der ikke syner af meget, og som egentlig godt kan vente, men som giver ro i sindet at have bag sig. Sokkelriste, tagventilation, styring af vinduer mv, badventilation, inspektionslemme osv. Småopgaver, som alligevel kræver research, indkøb og tid, og som før eller siden kan forhale større opgaver i byggeriet.

Det gælder om at tage en bid af gangen, derfor elefantmetaforen

 

 

Hvem siger, at mænd ikke kan multitaske!

Skriveblokade – har fået en lille bitte smagsprøve af forfatterlivet, i hvert fald den del der indbefatter skriveblokade.

Jeg har i snart et par uger, gået og funderet over, hvad jeg skulle skrive om i mit første blog indlæg, eftersom at jeg ikke bisidder de samme kompetencer, som bloggeren selv. Jeg er som bekendt hverken arkitekt ej heller håndværker – så hav endelig dette ad notam, når I læser nedenstående indlæg.

En af de fem sømpistoler
En af de fem sømpistoler

Med rejsegildet veloverstået i primo april, stod arbejdsopgaverne i kø på ny. Som altid er der flere arbejds-spor, som gerne skal kører parallelt, og som er gensidigt afhængige af hinanden. Det er faktisk noget af et puslespil for Mads, at få tilrettelagt, købt materialer og få udført arbejdet således, at der altid er progression i byggeriet. Jeg har klart fået en støre indsigt og ydmyghed overfor selve byggeprocessen.

De arbejds-spor der kører fornuværende tidspunkt, er 1. opsætning af  forskallingsbrædder udvendigt som indvendigt. De udvendige forskallingsbrædder, er en forudsætning for, at facadebrædderne kan komme op udvendigt, som igen er en forudsætning for, at vi kan sætte gipsplader på væggene indvendigt, da facadebrædderne definitivt tætner huset.

Spor nummer 2 er elektricitet i hele huset. Der er i den forbindelse blevet lavet en omfattende el-plan, som indbefatter det præcise antal stikkontakter samt placeringen heraf. Der er som altid et lovkrav at tage højde for, da det er bestemt, at der per påbegyndt 4. kvadratmeter er krav om en stikkontakt. Der er blevet plads til ikke mindre end 52 stikkontakter. Derudover har vi bestemt, hvor der skal være lysdæmpere, placeringen på kogeniche, emhætte,  hvor der skal være korrrespondance, samt placeringen af samtlige vægge og loftudtag.

Kablerne er nu trukket og el-planen er blevet realiseret med assistance fra vores elektriker Viggo og hans svend. Det tog tre mand en arbejdsdag at trække og klargøre alle udtag. Dette arbejde skulle færdiggøres førend at det 3. spor nemlig opsætning af gipsplader kunne påbegyndes.

Gips gips og atter gips. Mads har med hjælp fra sine stærke venner slæbt tre tons gipsplader ind i huset- tak for det! Gipspladerne måler 3 x 0,9 meter og vejer i om egnen af 20 kg.

Det næste lange stykke tid, kommer arbejdet til at handle om opsætning af gipsplader i loftet samt på væggene. Til opsætning af gipspladerne, har Mads erhvervet sig en gipshejs, hvilket er en stor hjælp til at bugsere de store og tunge gipsplader på plads med.

En af de store fordele, ved at ” være med til at bygge”, er de nye bekendtskaber man får. Jeg er blevet introduceret for bobcatten, sømpistolen, det store koben – men mit nyeste bekendskab er dog gipsskruemaskinen. Den lyder måske ikke så potent, men med den i hænderne, er jeg Rambo – så nået kan den altså! Hvilket er et held, for der bliver rig mulighed, for at være Rambo de næste mange uger.

Sidste og 4. spor omhandler et styks hjemmekonstrueret brænder til facadebrædderne. På nuværende tidspunkt indebærer det et par gamle transportbånd, en gammel elektrisk strygerulle, gasbrændere samt diverse små dele.  Ganske kort er grunden til, at vi brænder facadebrædderne, ønsket om et vedligeholdelses fri facade, samt det visuelle udtryk som de brændte brædder får.  Metoden er en ældgammel japansk byggetradition kaldet Shou Sugi Ban. De nærmere spidsfindigheder herom vil komme i et senere blogindlæg.

Nu er min skriveblokade vist kureret.

MVH

Mette (konen til arkitekten, bygherren og håndværkeren)

rejsegilde – tak for sidst

rejsegilde (1)Tak til alle jer, der kiggede forbi til rejsegildet en skøn og solrig aprildag. Det var skønt at se så mange naboer, venner, familie og andre interesserede, der kiggede forbi og hørte om tankerne bag projektet. Der var tryk på grill og fadølsanlæg og vi fik lavet et par rundvisninger igennem huset og svaret på mange gode spørgsmål.

Vi er efterhånden blevet lidt at en lokal attraktion i Kulhuse, vi har dagligt nogle nysgerrige forbi. Og det er helt fint. Jeg er selv nysgerrig og går på opdagelse på samtlige byggepladser vi kommer forbi, mens Mette står udenfor matriklen og krummer tæer. Derfor viser vi gerne rundt, når folk viser interesse.  Jer der ikke nåede at komme på dagen,  er selvfølgelig velkomne til at komme en anden dag.

kh Ebbe, Aida, Mette og Mads

vinduer og døre

Vinduerne ankommer
Vinduerne ankommer

Så kom vinduerne og dørene i og det er bare så fedt. Henover vinteren var vi nødt til at lukke vinduesåbningerne med pressening, så det ikke regnede ind på gulv og materialer, og det har været trist at se på (og høre på, det larmer i blæsten). Nu har vi genvundet lyset og udsigten, nu hvor de 16 vinduer og 4 døre er kommet i.

Vinduer og døre er fra Velfac, deres 200 serie, som er valgt pga de smalle rammer, som vi synes passer godt ind i husets udtryk. Der er ingen standardstørrelser, kun efter mål, hvilket var fint for os, vi havde ikke to ens vinduer eller døre i vores ordre! Ligesom med alle andre dele af byggeriet er der mange ting at forholde sig til, når man bestiller vinduer. Udover, fabrikant, modeller, farver, materialer mv, skal der tages stilling til antal lag og type af ruder, greb, åbnefunktioner, lister samt diverse tilvalg som friskluftventiler, låsetyper og meget andet. Der er meget at sætte sig ind i, men vi har fået super hjælp hos Velfac, som tålmodigt har hjulpet med svar og rettelser på ordrekladden. Vi oprettede faktisk allerede sidste vinter den første ordrekladde på vinduerne hos Velfac. Vores vinduer er store, nogle af dem faktisk i maksimal størrelse, af hvad Velfac kan levere. Da nogle af vinduerne går fra væg til væg, måtte vi justere lidt på bredden af nogle af rummene, så vinduet blev i et parti (uden sprosser). I Januar bestilte vi så endelig vinduerne, der er typisk 6-7 ugers leveringstid og de kom så her i sidste uge.

hoveddøren monteres
hoveddøren monteres

Vi var nødt til at have hjælp til monteringen. Først og fremmest fordi størrelsen på de største vinduer og døre krævede professionelt løftegrej. De fleste vinduer vejede 60-70 kg, men de største vinduer vejede 150 kg og spisestuens skydedør 202 kg. Når partierne desuden skal monteres nogle meter oppe over et skrånende terræn, var det ikke længere et gør det selv projekt. Vi valgte at få hjælp af Lysgaard vinduer, som er en af Velfacs forhandlere. De entrerede med en kran og 2 montører, som skulle hjælpe mig med montagen.

Torsdag morgen kom vinduerne. Transportfirmaet kom ikke som aftalt i en lille lastbil med kran,  men i en stor lastbil med anhænger, som hverken kunne komme ned af sommerhusvejen eller læsse de lange vinduer (op til 3,5 m) af med liften. Heldigvis stod der ingen håndværkere eller kran klar, de skulle først komme fredag morgen, så chaufføren måtte køre igen. Torsdag eftermiddag fik vi så vinduerne, som blev kranet ned på det flade stykke ved vendepladsen.

Fredag kl 7 mødte mine to montører, Flemming og Nicklas, som skulle hjælpe med monteringen. Vi havde en lille time til at klargøre vinduer og planlægge arbejdet, inden kranen kom.Vi havde tre vinduer/døre, som skulle monteres med direkte fra kranen med sugekop: skydevinduet i køkkenet, vinduet i dagligstuen samt skydedøren i spisestuen. Desuden skulle vi bruge kranen til at løfte de andre vinduer hen til deres placering, så vi undgik at bære vinduerne op af bakken.

Kranen kom, og vognmanden kørte kranen ud i fuld længde inden vi startede. Mine bekymringer om rækkevidden blev gjort til skamme, kranen nåede 35 meter ud, fra vendepladsen og langt over den anden side af huset. Den kran havde ingen problemer med at nå. Kranmanden havde styr på sin kran, og mine montører var dygtige og effektive, så vi fik på tre timer flyttet alle vinduer på plads, samt monteret de tre største vinduer.

Det var mig selv, der havde taget ansvaret og målt op til vinduerne, så det var med en vis portion spænding, at de store vinduer blev hejst ind, om de nu også passede. Men alt klappede bare, alle vinduer passede og på den fredag og mandagen efter fik vi monteret alle 20 vinduer og døre. De dage, hvor arbejdet syner af meget, er nu engang sjovest. På to arbejdsdage gik vi fra at være gemt bag presening til at have alle vinduer og døre i. Jeg kommer til at bruge yderligere 2 arbejdsdage på at isolere og fuge vinduerne, uden at man rigtig ser forskellen, men sådan er dagene jo så forskellige. Lige nu nyder vi mest af alt udsigterne fra de forskellige rum, og lyset….

 

 

At lære

2015-02-05 12.08.19Et typisk husbyggeri som vores vil som minimum involvere 7 forskellige håndværkere: Entreprenører (beton), struktører (kloak), murere, tømrere, vvs-montører, elektrikere, malere.  Derudover er der specialiserede hverv som fx taglæggere, blikkenslagere, isolatører, kølemontører, snedkere, smede, vinduesmontører, som typisk også besøger byggepladsen.

Ved at gøre det hele (meste) selv,skal vi i sagens natur gøre arbejdet selv, men vi slipper så for logistikarbejdet med at koordinere håndværkerne, producere tegningsmateriale samt afholde tilbudsrunder for faggrupperne. Der er til gengæld et stort arbejde i at sætte sig ind i teorien og praktikken i fagene. Men det er også der, jeg personligt får en stor tilfredssstillelse ud af dette selvbyggerprojekt. Den absolutte nødvendighed i at tilegne sig viden: være sat ind i reglerne, forstå vejledningerne og lære sig færdigheder og gøremåder. Det er et kæmpe arbejde, og det går der mange aftenener med, når kone og børn sover. Men det er også personligt en af mine pointer med vores byggeprojekt. At forstå byggeri på en måde, jeg ellers aldrig ville have mulighed for, hverken som privat bygherre eller på tegnestuen…

Boks 5

Lidt billeder af rejsningen af boks 5….

 

at få lukket huset

udsigt fra dagligstue
udsigt fra dagligstue

Vi arbejder videre med at bygge træskelet og få lukket huset af. Vejret er med os, trods

årstiden – november måned – er det stadig ok behageligt at arbejde i. Huen og de lange underbukser er nu blevet taget i brug, handsker har jeg på on/off, de er besværlige med skruerne.

Værst er det dog, at det bliver så tidligt mørkt. Jeg har investeret i en byggepladslampe, vi kalder den solen, som giver 17.000 lumen. Det svarer til 25 stk 60 watts pærer, så den skal højt op, for ikke at blænde uhensigstmæssigt. Den har vist sig god til lige at få et par timer ekstra arbejdstid om eftermiddagen.

Vi har nu lukket 4 bokse ud af 7. Det tager lidt længere tid end håbet. Selve det at bygge væggene og rejse dem tager ikke lang tid, det er istedet alle tilpasninger, hjørner, samlinger, udkragninger, som vi bruger tid på. Store regulære flader er nemmest og dermed billigst, fordi størstedelen af tiden bruges ved kanter og sammenstød. Med et hus med 32 vægge, 7 tage og 39 hjørner og mange skæve vinkler tager alting bare lidt længere tid. Omvendt har det vist sig ikke at være så omstændigt at bygge vægge på fundamentet i forskellige niveauer, og rejsningerne af væggene har vist sig ukomplicerede takket være bobcatten.

Der er mange, som siger, at et byggeri tager dobbelt så lang tid og koster dobbelt så meget som beregnet. Der er desværre ofte noget om snakken, især når byggeriet styres af håndværkerne eller bygherren selv eller uden rådgivere involveret. Nu har det heller aldrig været et mål for os at bygge effektivt og hurtigt…

Vores byggebudget holder stadigvæk, tidsplanen er overskredet lidt, men det er stadig svært for os at vurdere her som selvbyggere for første gang. Byggeriets kompleksitet taget i betragtning er vi godt tilfredse med hvordan projektet skrider frem…

Det er skønt at se huset tage form og fornemme rumlighederne i een til een. Alle de ideer og intentioner kommer frem nu. Selv om vi har tegninger og model af huset og peget og forklaret, har det været svært for mange at forstå husets ide(er). Det er blevet tydeligt (ere) nu på pladsen….

Færdig med fundament

fundamentet, inden vi fik pudset færdig og malet sokkel
fundamentet, inden vi fik pudset færdig og malet sokkel

Der er nogle større og mindre milepæle i sådan et byggeri, og det er skønt at nå til en sådan. I weekenden nåede vi en af de større. Vi blev færdige med fundamentet. (Jo, vi mangler at støbe lidt terrændæk, men det bliver først, når der er tag over) Men  randfundamentet er støbt færdig, den sidste lecablok er muret, og soklen er pudset op og malet. Og vi synes, at det tegner rigtig rigtig godt…

Nu er vi så langt, at vi kan kigge tilbage. Vi har regnet og talt lidt på byggeriet indtil nu:

  • Vi har bygget 38 galger (et rektangulært kræver 8, et vinkelhus kræver 12)
  • Vi har støbt 30 m3 beton, fordelt på 16 støbedage
  • Med 50 L pr blanding har betonblanderen blandet 600 portioner beton
  • Der er brugt 324 fundablokke og 492 lecablokke,
  • Vi har kørt 160 timer i Bobcatten
  • Der er brugt for 58.000 kr i materialer
  • Samlet vægt for fundamentet ca 88 tons, hvor samtlige materialer er løftet i hånden minimum en gang..

 

Det havde utvivlsomt været hurtigere at bygge, hvis huset var en aflang boks og grunden var flad. Men det havde kedet mig at bygge, og de sidste måneders entreprenørarbejde har været en god, lærerig og sjov process, som jeg ikke ville have været foruden.

Når det er sagt, er det nu også en skøn fornemmelse at kunne pakke betonblanderen væk og finde træværktøjet frem i stedet for. Nu står den nemlig på træskelet, som skal bygges op på stedet. Vi håber stadig på, at vi kan lukke hele huset af, inden det bliver vinter.

 

arkitektur for begyndere

hver boks sin funktion
hver boks sin funktion

Alt har som bekendt en årsag, og det samme gør sig gældende for det hus, vi bygger op fra grunden. Vi har fortalt meget om proces og konstruktion, så lad os starte lidt op på fortællingen om husets arkitektur, som har fyldt utroligt meget forud for byggeprocessen. Vi bør nok starte med at minde folk om, at arkitektur er så meget mere end æstetik.

Arkitektur er en bearbejdning af rum, sted, skala, forbindelser, lys, lyd,  æstetik, materialer, form og funktion. Arkitektur handler i bund og grund om at skabe mest mulig værdi ud fra de tilstedeværende forudsætninger. For at bruge en banal analogi, så er det i kunstnens verden heller ikke ikke lærredet og mallingens pris, men brugen af det, der afgør maleriets værdi. Ligeledes gælder i byggeriet, at man men den rigtige arkitekt,  kan skabe en ufattelig merværdi, ment som rumlig kvalitet og dermed også på sigt en økonomisk værdi. Arkitektur er ikke en eksakt videnskab og derfor kan ideer være svære at forklare vigtigheden af, fordi vi ikke har nogle beregninger som dokumentation. Selv om vi måske ikke forstår det, så fornemmer vi, når vi er i vellykket arkitektur, Louisiana, som måske det bedste eksempel herpå.

Nogle forudsætninger er bundne, som fx bygningsreglement og omgivelserne, mens fx økonomi, ønsker og behov kan ændre sig. Helt sikkert er det dog, at et typehus aldrig helt vil matche bygherrens behov, men til gengæld giver konceptet sikkerhed og klarhed over byggeprocessen. Man ved hvad man får, man har stået i et udstillingshus og set detaljerne og armaturerne i badeværelset… Det er meget forskelligt, hvordan arkitekter arbejder sig frem til et resultat, nogle har stort set kun fokus på det formmæssige og æstetiske, andre arbejder ud fra en funktionel tilgang (ting skal først og fremmest fungere) , andre arbejder holistisk med alle parametre. For os gjaldt det om at finde projektets største potentiale og på alle måder i projektet at understøtte den.

For os var der ingen tvivl om, at husets vigtigste pointe var at understøtte og udnytte de kvaliteter, vi faldt for ved grunden, det skrånende terræn og udsigterne, navnlig ned mod søen. Dernæst var det for os et ønske at få et ukonventionelt og legende hus, som viser andre veje at gå. At det derudover skulle være de bedst mulige rammer for vores lille voksende familie, giver vist sig selv…

Da der er en del argumenter og intentioner bag husets arkitektur, vil jeg perspektivere husets ideer i følgende kommende blogindlæg. Jeg tror umiddelbart, at det bliver i følgende overskrifter (med forbehold for ændringer, naturligvis)

Funktionalitet – program, ønsker, intentioner

Konteksten – udsigter, terræn og indkig Lys og skygge – orientering, dagslys

Rum – form, flow, forbindelser, forløb

Konstruktion – teknik, varme, køling,   bokse flettet ind i hinanden

dagligdag

2014-06-06 15.39.51
Aidas sandkasse

Noget af det første, folk spørger om, er hvor mange timer jeg arbejder. Det spørgsmål sætter på mange måder tingene i perspektiv, fordi spørgsmålet er funderet på vores samfunds indretning af et liv opdelt mellem arbejde og fritid. Vores hverdag er lige netop ikke skarpt opdelt og præget af daglige deadlines i form af at nå at bringe, nå på arbejde, nå at arbejde, nå at hente, nå at lave og spise mad, og nå kærestetid og tid til fritid og afslapning.

Vi skal nå at bygge hus, ja, og det gør vi også, men det er mindst lige så vigtigt, at vi har tid sammen som familie, både nu, hvor vi stadig er tre, og når lillebror ankommer.

En typisk hverdag ser sådan ud. Vi står op mellem kl 6 0g 7, afhængig af, hvornår Aida vågner. Morgenmad og morgenstund får lov til at tage tid, og jeg bruger morgenen til at strukturere og forberede dagens arbejde. Vi er typisk først uden mellem 8 og 9, nogle gange som i dag allerede kl halv 7. Som det første skal vi med Aida ned og sige godmorgen til hønsene og lukke dem ud i haven. Derefter går jeg i gang med at bygge og Mette i gang med husholdning eller have. Indrømmet, vi kører traditionelt kønsrollemønster, men det ville ikke give mening andet, nu hvor Mette er højgravid og arbejdet består i fundamenter med tungt slæbearbejde. Hun hjælper dog, hvor hun kan, blandt andet har Mette lært at binde armeringsjern. Aida hjælper også far, hun har af sin far fået sin første værktøjskasse, og en sømblok til at øve sig på… Mest af alt er hun dog glad for den enorme sandkasse, som byggeriet har afstedkommet. Arbejde og tiden med Aida falder altså sammen, og hun er heldigvis rigeligt nysgerrig og hjælpsom til at vi kan forene kvalitetstid og arbejdstid.

Midt på dagen frokost med kort pause, Aida sover derefter til middag,  hvilket giver os 2-3 timer, hvor vi kan arbejde uforstyrret. Her laver vi typisk de ting, som er sværest at få hende integereret i; græsslåning, betonstøbning mv. Arbejdsdagen stopper typisk ved 5-6 tiden, så spiser vi aftensmad og hygger, inden Aida skal i seng. Som oftest bruger jeg noget af aftenen på at afsøge viden om materialer eller detaljer, projektere eller bestille materialer.

Arbejdsdag og familiedag er heroppe to og samme ting, og derfor føles en 12 timers arbejdsdag ikke som en sådan, men som en hverdag, forstået i ordets bedste betydning. Stress er der ikke meget af, til gengæld er vi dødsenstrætte hver eneste aften efter en lang dag i haven eller på byggepladsen.