You are currently viewing Hvem siger, at mænd ikke kan multitaske!
Gipsplader skrues på plads i loftet i hemsen

Hvem siger, at mænd ikke kan multitaske!

Skriveblokade – har fået en lille bitte smagsprøve af forfatterlivet, i hvert fald den del der indbefatter skriveblokade.

Jeg har i snart et par uger, gået og funderet over, hvad jeg skulle skrive om i mit første blog indlæg, eftersom at jeg ikke bisidder de samme kompetencer, som bloggeren selv. Jeg er som bekendt hverken arkitekt ej heller håndværker – så hav endelig dette ad notam, når I læser nedenstående indlæg.

En af de fem sømpistoler
En af de fem sømpistoler

Med rejsegildet veloverstået i primo april, stod arbejdsopgaverne i kø på ny. Som altid er der flere arbejds-spor, som gerne skal kører parallelt, og som er gensidigt afhængige af hinanden. Det er faktisk noget af et puslespil for Mads, at få tilrettelagt, købt materialer og få udført arbejdet således, at der altid er progression i byggeriet. Jeg har klart fået en støre indsigt og ydmyghed overfor selve byggeprocessen.

De arbejds-spor der kører fornuværende tidspunkt, er 1. opsætning af  forskallingsbrædder udvendigt som indvendigt. De udvendige forskallingsbrædder, er en forudsætning for, at facadebrædderne kan komme op udvendigt, som igen er en forudsætning for, at vi kan sætte gipsplader på væggene indvendigt, da facadebrædderne definitivt tætner huset.

Spor nummer 2 er elektricitet i hele huset. Der er i den forbindelse blevet lavet en omfattende el-plan, som indbefatter det præcise antal stikkontakter samt placeringen heraf. Der er som altid et lovkrav at tage højde for, da det er bestemt, at der per påbegyndt 4. kvadratmeter er krav om en stikkontakt. Der er blevet plads til ikke mindre end 52 stikkontakter. Derudover har vi bestemt, hvor der skal være lysdæmpere, placeringen på kogeniche, emhætte,  hvor der skal være korrrespondance, samt placeringen af samtlige vægge og loftudtag.

Kablerne er nu trukket og el-planen er blevet realiseret med assistance fra vores elektriker Viggo og hans svend. Det tog tre mand en arbejdsdag at trække og klargøre alle udtag. Dette arbejde skulle færdiggøres førend at det 3. spor nemlig opsætning af gipsplader kunne påbegyndes.

Gips gips og atter gips. Mads har med hjælp fra sine stærke venner slæbt tre tons gipsplader ind i huset- tak for det! Gipspladerne måler 3 x 0,9 meter og vejer i om egnen af 20 kg.

Det næste lange stykke tid, kommer arbejdet til at handle om opsætning af gipsplader i loftet samt på væggene. Til opsætning af gipspladerne, har Mads erhvervet sig en gipshejs, hvilket er en stor hjælp til at bugsere de store og tunge gipsplader på plads med.

En af de store fordele, ved at ” være med til at bygge”, er de nye bekendtskaber man får. Jeg er blevet introduceret for bobcatten, sømpistolen, det store koben – men mit nyeste bekendskab er dog gipsskruemaskinen. Den lyder måske ikke så potent, men med den i hænderne, er jeg Rambo – så nået kan den altså! Hvilket er et held, for der bliver rig mulighed, for at være Rambo de næste mange uger.

Sidste og 4. spor omhandler et styks hjemmekonstrueret brænder til facadebrædderne. På nuværende tidspunkt indebærer det et par gamle transportbånd, en gammel elektrisk strygerulle, gasbrændere samt diverse små dele.  Ganske kort er grunden til, at vi brænder facadebrædderne, ønsket om et vedligeholdelses fri facade, samt det visuelle udtryk som de brændte brædder får.  Metoden er en ældgammel japansk byggetradition kaldet Shou Sugi Ban. De nærmere spidsfindigheder herom vil komme i et senere blogindlæg.

Nu er min skriveblokade vist kureret.

MVH

Mette (konen til arkitekten, bygherren og håndværkeren)

Dette indlæg har 2 kommentarer

  1. Vivian

    Ser rigtig godt ud – må op og se det inden det bliver helt færdigt. Skal selv i gang med at skille huset ad for at lægge gulvvarme via luft til vand varmepumpe hm hm suk juni til september bliver et kæmpe byggerod. Men det bliver godt ;-).
    Glæder mig til at se dig på arbejde.
    Hilsen Vivian

    1. Mette

      Tak. Du kigger bare forbi, evt. På en af dine cykelture.
      Lyder som en fornuftig investering I skal i gang med, men også noget af et projekt. Pøj pøj.

Skriv et svar