At der har været stille på bloggen, betyder ikke at der har været stille på byggeriet. Faktisk kører der (for) mange sideløbende projekter, som hverken er helt eller halvt færdige, og som jeg samler til bunke for at skrive indlæg om. Jeg glæder mig, for der er meget at skrive om. Det gælder elektrikerarbejdet, hvor tavlen nu er lavet, det gælder VVS- arbejdet, som er trekvart færdigt, det handler om krydsforskalling og gipsarbejde, hvor lofter er færdige, men vægge mangler, papiruldisolering, hvor tagene er isoleret, terrænarbejdet, faskiner, teknik,  kælder, trapper, osv.

De enkelte projekter er individuelt afhængige og for at kunne begynde facadebeklædning, skulle tagisoleringen laves, (papiruld blæses ind via facaden) men det krævede at jeg fik færdiggjort elføringen, krydsforskallet og sat 2 lag gips i lofterne. Arbejdet med gipslofterne forudsatte en gipshejs, der kørte på et færdigt gulv, og slæbearbejdet med gipsplader forudsatte trapper i hele huset.  Da vi blæser isolering ind med papiruld kræver det en indblæsningsmaskine, som skal lejes og derfor var det økonomisk fornuftigt at færdiggøre alle lofter samtidig og blæse ind i gulvkonstruktionen også. Sådan er alt forbundet og indbyrdes afhængige, men summen af kardemommen er, at vi bygger stadig, vi når noget (meget) hver dag, men at det ikke er så synligt længere som da vi rejste vægge eller støbte fundament.

Byggeprojektets største overraskelser, for mit vedkommende, er Ebbe og Aida, som udmærker sig ved at være både vores største tidsrøvere og bidragsydere, på et niveau, man nok skal være forældre for helt at forstå. Det er ubeskriveligt hårdt og fantastisk på en og samme tid. Vi havde forinden en naiv forestiling om at kunne være begge forældre på pladsen en del af tiden, et barn var jo relativt nemt, og nummer to burde kun være tredive procent oveni. Sådan blev det ikke, det blev nærmere 130 pct oveni, da Ebbe kom til.  Og børn – jeg taler af egen erfaring – besidder, i modsætning til byggeri,  ikke evnen til at  behovsudsætte. Det er fantastisk på godt og ondt, men har betydet, at det har været et presset sidste år, og at byggeri har måtte vige for børn. Sådan har vi prioriteret og sådan skal det være, så må byggeriet tage den tid, byggeriet skal tage. Byggeriets kompleksitet har selvfølgelig også lidt (meget) at sige, men status er, at vi har nået meget, men mangler stadig meget.

Vi er dog færdige med mange opgaver; tagpaparbejde,  gravearbejde, faskiner, kloak og støbning. Det betyder at tagbrænderen, bobcatten, gipshejsen og betonblanderen har udtjent deres værnepligt

Vores fokus er nu at få afsluttet flest muligt af de utallige småopgaver, der ikke syner af meget, og som egentlig godt kan vente, men som giver ro i sindet at have bag sig. Sokkelriste, tagventilation, styring af vinduer mv, badventilation, inspektionslemme osv. Småopgaver, som alligevel kræver research, indkøb og tid, og som før eller siden kan forhale større opgaver i byggeriet.

Det gælder om at tage en bid af gangen, derfor elefantmetaforen