Gulve er et af af de taknemmelige opgaver i byggeriet, lidt ligesom malerarbejdet. Det er relativt hurtigt overstået, men resultatet er stort. Huset indre har gennemgået mange faser hvor det er blevet et skridt tættere på færdigt. Fra den åbne konstruktion til første lag gips, så et skridt bagud med mange indblæsningshuller ifm isoleringen, så andet lag gips, spartling, maling, stikkontakter, og nu gulve. Hver skridt har været et skridt tættere på målet og gulvene har været næstsidste skridt før målstregen. Tilbage mangler blot fodlister + det løse.

Som gammel træmand har jeg en klar forkærlighed for de massive planker, de sæbebehandlede fyrtræsgulve har jeg tidligere haft, og de var smukke som intet andet lige efter en sæbebehandling. Men de er svære at holde, især ved køkken og indgangsarealer, og i småbørnsfamilier også under spisebordet. Da jeg er lige så meget pragmatiker og vores familie kører en evig kørende øvelse i at gøre hverdagen så let for os som muligt (så vi har overskud til håbløst overmodige byggeprojekter mv.), gik den løsning ikke. Derfor blev træbordplade i køkkenet fravalgt, og derfor valgte vi et laminatgulv(!) Laminatgulve har med rette været udskældte, da de tidligere har været en sølle efterligning af et trægulv, men i dag er produktet bedre. Brædderne er præget i overfladen for at efterligne træets struktur, og printene er så gode, at man skal kigge efter, om det er ægte træ eller laminat. Desuden er slidlaget også meget stærkt, markant bedre end standard lak købt i byggemarkedet. Vi kunne have valgt et parketgulv med ægte træ, men de er alligevel bygget op som lamelgulve med et 1 mm slidlag,  3-5 mm træ, og et bærende lag nederst. Altså også snyd. Vi er heller ikke så glade for det spjættede udtryk, som de gulve har, da det er korte stave på ca 5 x 40 cm i alle nuancer af træsorten, der blandes sammen. Så valget faldt altså på laminat, printet med egetræ på. Jeg trives med gulvet pga dets bekvemmelighed, omvendt savner jeg stadig træet. Valget er gjort også pga økonomi. De valgte gulvbrædder var et restparti, som vi fik til sølle 55 kr / m². De andre gulve, vi kiggede, som var rent træ og som vi faktisk kunne lide, lå på en kvadratmeterpris på 500-600 kr. Med et byggebudget på 1 mil var det et oplagt sted at begrænse os, og spare 50.000 kr til noget andet.

ARBEJDET
Gulve har jeg lagt nogle gange før, og det er en ganske overskuelig opgave. Undergulvet skal selvfølgelig være tilpas plant, men trindæmpende plader kan optage noget af skævheden. Nogle gulve er født med et trindæmpende underlag, hvilket er meget smart, ellers køber man plader på 3-7 mm, som lægges før. Man kan også købe banevarer, som kun er 1 mm og som mange gulvlæggere bruger, da det er hurtigt at udlægge, men personligt kan jeg bedre lide de tykkere lag, da det giver en bedre støjreduktion (både ved gang og tab på gulvene) og bedre isolering.

Først skraber jeg krydsfinerpladerne rene for klatter af spartelmasse og maling, og finder samtidig søm/skruer der rager for højt op og planer dem. Jeg brugte gulvunderlag som plader  i 3 eller 7 mm afhængig af, placering, mens jeg på trappetrinene brugte en 1 mm banevare. Dette skyldes, at der er en stor belastning på kanten af trappetrinene og et tykkere blødt underlag med tiden vil deformeres på fronten af trinnet. Undergulvet skæres til med en hobbykniv og lægges i forbandt.  Underlaget er ligesom det færdige gulv svømmende, hvilket betyder, at det ligger frit og ikke er klæbet eller monteret på undergulvet.

Undergulvet lagde jeg  hurtigt, derefter skulle gulvet lægges. Det går også hurtigt, det der tager tid, er første og sidste række, samt evt skæve vinkler. Igen holder jeg 10 mm afstand til vægge. Jeg bruger afstandsklodser mellem gulv og vægge, da jeg skal banke brædder på plads, og det rykker på gulvet hvis der ikke er klodser mod væggene. Som udgangspunkt er det smukkest at lægge brædderne på tværs af rummets længderetningen, men nogle gulvproducenterne foreskriver at gulvet skal lægges på tværs ift lysindtaget.

Inden første række blev lagt, krævede der lidt forberedelse og opmåling. Dels kan rummet være skævt, dels ønsker man ikke at ende med at en strimmel brædder i 2 cm bredde til sidst. Derfor er det vigtigt at opmåle rummet, så eventuelle skævheder udjævnes og skjules de mest synlige steder i rummet. Nogle steder har jeg startet med 1. række i fuld bredde, andre steder har det været nødvendigt at halvere dem på langs, for at få rækkerne til at gå bedre op. Mine gulvbrædder var med et kliksystem, hvor brædderne låser sig fast, når de foldes ind i hinanden og klikker sammen. Det er efterhånden standard, men så uendeligt meget nemmere at lægge end et traditionelt fer og not system, som skulle limes, og hvor brædderne slap hinanden, hvis underlaget eller opklodsningen ikke var helt i skabet. Jeg holder desuden 10 mm luft mod væggene, så gulvet har plads til at give sig.

Brædderne bankes sammen i længderetningen, jeg bruger typisk en stump gulvbrædt til formålet, vigtigst er, at det ikke beskadiger brædtet når det hamres ind mod de foregående. Sidste brædt i rækken giver ikke plads til hammeren pga. vægggen, men der findes et særligt jern til dette, et såkaldt slagjern til formålet. Jeg kan personligt bedre lide at bruge et lille koben, som jeg spænder mod sidste gulvbrædt og væggen, med klods eller lignende for at beskytte væggen. Jeg er selv ret glad for at bruge en bred spatel til at beskytte væggen. Der er ikke altid meget plads mellem gulv og væg, og der kan spartelen altid nå ind og når der skal bruge ekstra kræfter, kan jeg bruge den brede del (plastikskaftet), som fordeler trykket bedre.

Gulvet lægges i faldende længder, dvs at afskæringen fra sidste brædt i rækken bruges som start i næste række (forudsat at rækkernes endesamlingerne er min 40 cm forskudt fra hinanden (varierer afhængig af produkt)) Det er en god måde at undgå et synligt mønster i endesamlingerne, samtidig med at spildet minimeres. Når de første to rækker er lagt, går det stærkt. Så er det blot at skære endebrædtet og ellers blot lægge brædderne og slå dem sammen. Jeg tog fra 3-4 pakker af gangen, så jeg fordelte eventuelle nuanceforskelle i produktionen ud over et helt gulv. Ved trapperne tog det længere tid, da der skulle monteres en gulvliste, som beskytter kanten af gulvet. Et tyndt gulv som laminat- eller lamelgulve er sårbare ved kanterne, og skal beskyttes, og her savnede jeg det massive gulv. For at undgå for store skinner med synlige skruehuller, endte jeg med at bruge nogle kantlister beregnet til trappetrin med fliser. Det betød dog, at jeg var nødt til at fræse 1½ mm af bagsiden af gulvet for at gulvbrædderne passede ind i skinnerne. Trappetrin og stødtrin er ligeledes beklædt med gulvbrædderne, og sådan en enkelt trappe tager lige så lang tid som et helt gulv i et værelse.

Alle gulve på nær boks 1 (badeværelse og entre) og boks 2 (køkken) er der nu lagt trægulve i. I Boks 1 lægger vi fliser og køkkenet er ligeledes udsat, så der lægger vi et korkgulv…