kunsten at spise en elefant

træt far med børn
træt far med børn

At der har været stille på bloggen, betyder ikke at der har været stille på byggeriet. Faktisk kører der (for) mange sideløbende projekter, som hverken er helt eller halvt færdige, og som jeg samler til bunke for at skrive indlæg om. Jeg glæder mig, for der er meget at skrive om. Det gælder elektrikerarbejdet, hvor tavlen nu er lavet, det gælder VVS- arbejdet, som er trekvart færdigt, det handler om krydsforskalling og gipsarbejde, hvor lofter er færdige, men vægge mangler, papiruldisolering, hvor tagene er isoleret, terrænarbejdet, faskiner, teknik,  kælder, trapper, osv.

De enkelte projekter er individuelt afhængige og for at kunne begynde facadebeklædning, skulle tagisoleringen laves, (papiruld blæses ind via facaden) men det krævede at jeg fik færdiggjort elføringen, krydsforskallet og sat 2 lag gips i lofterne. Arbejdet med gipslofterne forudsatte en gipshejs, der kørte på et færdigt gulv, og slæbearbejdet med gipsplader forudsatte trapper i hele huset.  Da vi blæser isolering ind med papiruld kræver det en indblæsningsmaskine, som skal lejes og derfor var det økonomisk fornuftigt at færdiggøre alle lofter samtidig og blæse ind i gulvkonstruktionen også. Sådan er alt forbundet og indbyrdes afhængige, men summen af kardemommen er, at vi bygger stadig, vi når noget (meget) hver dag, men at det ikke er så synligt længere som da vi rejste vægge eller støbte fundament.

Byggeprojektets største overraskelser, for mit vedkommende, er Ebbe og Aida, som udmærker sig ved at være både vores største tidsrøvere og bidragsydere, på et niveau, man nok skal være forældre for helt at forstå. Det er ubeskriveligt hårdt og fantastisk på en og samme tid. Vi havde forinden en naiv forestiling om at kunne være begge forældre på pladsen en del af tiden, et barn var jo relativt nemt, og nummer to burde kun være tredive procent oveni. Sådan blev det ikke, det blev nærmere 130 pct oveni, da Ebbe kom til.  Og børn – jeg taler af egen erfaring – besidder, i modsætning til byggeri,  ikke evnen til at  behovsudsætte. Det er fantastisk på godt og ondt, men har betydet, at det har været et presset sidste år, og at byggeri har måtte vige for børn. Sådan har vi prioriteret og sådan skal det være, så må byggeriet tage den tid, byggeriet skal tage. Byggeriets kompleksitet har selvfølgelig også lidt (meget) at sige, men status er, at vi har nået meget, men mangler stadig meget.

panorama fra spisestuen
panorama fra spisestuen

Vi er dog færdige med mange opgaver; tagpaparbejde,  gravearbejde, faskiner, kloak og støbning. Det betyder at tagbrænderen, bobcatten, gipshejsen og betonblanderen har udtjent deres værnepligt

Vores fokus er nu at få afsluttet flest muligt af de utallige småopgaver, der ikke syner af meget, og som egentlig godt kan vente, men som giver ro i sindet at have bag sig. Sokkelriste, tagventilation, styring af vinduer mv, badventilation, inspektionslemme osv. Småopgaver, som alligevel kræver research, indkøb og tid, og som før eller siden kan forhale større opgaver i byggeriet.

Det gælder om at tage en bid af gangen, derfor elefantmetaforen

 

 

Hvem siger, at mænd ikke kan multitaske!

Skriveblokade – har fået en lille bitte smagsprøve af forfatterlivet, i hvert fald den del der indbefatter skriveblokade.

Jeg har i snart et par uger, gået og funderet over, hvad jeg skulle skrive om i mit første blog indlæg, eftersom at jeg ikke bisidder de samme kompetencer, som bloggeren selv. Jeg er som bekendt hverken arkitekt ej heller håndværker – så hav endelig dette ad notam, når I læser nedenstående indlæg.

En af de fem sømpistoler
En af de fem sømpistoler

Med rejsegildet veloverstået i primo april, stod arbejdsopgaverne i kø på ny. Som altid er der flere arbejds-spor, som gerne skal kører parallelt, og som er gensidigt afhængige af hinanden. Det er faktisk noget af et puslespil for Mads, at få tilrettelagt, købt materialer og få udført arbejdet således, at der altid er progression i byggeriet. Jeg har klart fået en støre indsigt og ydmyghed overfor selve byggeprocessen.

De arbejds-spor der kører fornuværende tidspunkt, er 1. opsætning af  forskallingsbrædder udvendigt som indvendigt. De udvendige forskallingsbrædder, er en forudsætning for, at facadebrædderne kan komme op udvendigt, som igen er en forudsætning for, at vi kan sætte gipsplader på væggene indvendigt, da facadebrædderne definitivt tætner huset.

Spor nummer 2 er elektricitet i hele huset. Der er i den forbindelse blevet lavet en omfattende el-plan, som indbefatter det præcise antal stikkontakter samt placeringen heraf. Der er som altid et lovkrav at tage højde for, da det er bestemt, at der per påbegyndt 4. kvadratmeter er krav om en stikkontakt. Der er blevet plads til ikke mindre end 52 stikkontakter. Derudover har vi bestemt, hvor der skal være lysdæmpere, placeringen på kogeniche, emhætte,  hvor der skal være korrrespondance, samt placeringen af samtlige vægge og loftudtag.

Kablerne er nu trukket og el-planen er blevet realiseret med assistance fra vores elektriker Viggo og hans svend. Det tog tre mand en arbejdsdag at trække og klargøre alle udtag. Dette arbejde skulle færdiggøres førend at det 3. spor nemlig opsætning af gipsplader kunne påbegyndes.

Gips gips og atter gips. Mads har med hjælp fra sine stærke venner slæbt tre tons gipsplader ind i huset- tak for det! Gipspladerne måler 3 x 0,9 meter og vejer i om egnen af 20 kg.

Det næste lange stykke tid, kommer arbejdet til at handle om opsætning af gipsplader i loftet samt på væggene. Til opsætning af gipspladerne, har Mads erhvervet sig en gipshejs, hvilket er en stor hjælp til at bugsere de store og tunge gipsplader på plads med.

En af de store fordele, ved at ” være med til at bygge”, er de nye bekendtskaber man får. Jeg er blevet introduceret for bobcatten, sømpistolen, det store koben – men mit nyeste bekendskab er dog gipsskruemaskinen. Den lyder måske ikke så potent, men med den i hænderne, er jeg Rambo – så nået kan den altså! Hvilket er et held, for der bliver rig mulighed, for at være Rambo de næste mange uger.

Sidste og 4. spor omhandler et styks hjemmekonstrueret brænder til facadebrædderne. På nuværende tidspunkt indebærer det et par gamle transportbånd, en gammel elektrisk strygerulle, gasbrændere samt diverse små dele.  Ganske kort er grunden til, at vi brænder facadebrædderne, ønsket om et vedligeholdelses fri facade, samt det visuelle udtryk som de brændte brædder får.  Metoden er en ældgammel japansk byggetradition kaldet Shou Sugi Ban. De nærmere spidsfindigheder herom vil komme i et senere blogindlæg.

Nu er min skriveblokade vist kureret.

MVH

Mette (konen til arkitekten, bygherren og håndværkeren)

rejsegilde – tak for sidst

rejsegilde (1)Tak til alle jer, der kiggede forbi til rejsegildet en skøn og solrig aprildag. Det var skønt at se så mange naboer, venner, familie og andre interesserede, der kiggede forbi og hørte om tankerne bag projektet. Der var tryk på grill og fadølsanlæg og vi fik lavet et par rundvisninger igennem huset og svaret på mange gode spørgsmål.

Vi er efterhånden blevet lidt at en lokal attraktion i Kulhuse, vi har dagligt nogle nysgerrige forbi. Og det er helt fint. Jeg er selv nysgerrig og går på opdagelse på samtlige byggepladser vi kommer forbi, mens Mette står udenfor matriklen og krummer tæer. Derfor viser vi gerne rundt, når folk viser interesse.  Jer der ikke nåede at komme på dagen,  er selvfølgelig velkomne til at komme en anden dag.

kh Ebbe, Aida, Mette og Mads

vinduer og døre

Vinduerne ankommer
Vinduerne ankommer

Så kom vinduerne og dørene i og det er bare så fedt. Henover vinteren var vi nødt til at lukke vinduesåbningerne med pressening, så det ikke regnede ind på gulv og materialer, og det har været trist at se på (og høre på, det larmer i blæsten). Nu har vi genvundet lyset og udsigten, nu hvor de 16 vinduer og 4 døre er kommet i.

Vinduer og døre er fra Velfac, deres 200 serie, som er valgt pga de smalle rammer, som vi synes passer godt ind i husets udtryk. Der er ingen standardstørrelser, kun efter mål, hvilket var fint for os, vi havde ikke to ens vinduer eller døre i vores ordre! Ligesom med alle andre dele af byggeriet er der mange ting at forholde sig til, når man bestiller vinduer. Udover, fabrikant, modeller, farver, materialer mv, skal der tages stilling til antal lag og type af ruder, greb, åbnefunktioner, lister samt diverse tilvalg som friskluftventiler, låsetyper og meget andet. Der er meget at sætte sig ind i, men vi har fået super hjælp hos Velfac, som tålmodigt har hjulpet med svar og rettelser på ordrekladden. Vi oprettede faktisk allerede sidste vinter den første ordrekladde på vinduerne hos Velfac. Vores vinduer er store, nogle af dem faktisk i maksimal størrelse, af hvad Velfac kan levere. Da nogle af vinduerne går fra væg til væg, måtte vi justere lidt på bredden af nogle af rummene, så vinduet blev i et parti (uden sprosser). I Januar bestilte vi så endelig vinduerne, der er typisk 6-7 ugers leveringstid og de kom så her i sidste uge.

hoveddøren monteres
hoveddøren monteres

Vi var nødt til at have hjælp til monteringen. Først og fremmest fordi størrelsen på de største vinduer og døre krævede professionelt løftegrej. De fleste vinduer vejede 60-70 kg, men de største vinduer vejede 150 kg og spisestuens skydedør 202 kg. Når partierne desuden skal monteres nogle meter oppe over et skrånende terræn, var det ikke længere et gør det selv projekt. Vi valgte at få hjælp af Lysgaard vinduer, som er en af Velfacs forhandlere. De entrerede med en kran og 2 montører, som skulle hjælpe mig med montagen.

Torsdag morgen kom vinduerne. Transportfirmaet kom ikke som aftalt i en lille lastbil med kran,  men i en stor lastbil med anhænger, som hverken kunne komme ned af sommerhusvejen eller læsse de lange vinduer (op til 3,5 m) af med liften. Heldigvis stod der ingen håndværkere eller kran klar, de skulle først komme fredag morgen, så chaufføren måtte køre igen. Torsdag eftermiddag fik vi så vinduerne, som blev kranet ned på det flade stykke ved vendepladsen.

Fredag kl 7 mødte mine to montører, Flemming og Nicklas, som skulle hjælpe med monteringen. Vi havde en lille time til at klargøre vinduer og planlægge arbejdet, inden kranen kom.Vi havde tre vinduer/døre, som skulle monteres med direkte fra kranen med sugekop: skydevinduet i køkkenet, vinduet i dagligstuen samt skydedøren i spisestuen. Desuden skulle vi bruge kranen til at løfte de andre vinduer hen til deres placering, så vi undgik at bære vinduerne op af bakken.

Kranen kom, og vognmanden kørte kranen ud i fuld længde inden vi startede. Mine bekymringer om rækkevidden blev gjort til skamme, kranen nåede 35 meter ud, fra vendepladsen og langt over den anden side af huset. Den kran havde ingen problemer med at nå. Kranmanden havde styr på sin kran, og mine montører var dygtige og effektive, så vi fik på tre timer flyttet alle vinduer på plads, samt monteret de tre største vinduer.

Det var mig selv, der havde taget ansvaret og målt op til vinduerne, så det var med en vis portion spænding, at de store vinduer blev hejst ind, om de nu også passede. Men alt klappede bare, alle vinduer passede og på den fredag og mandagen efter fik vi monteret alle 20 vinduer og døre. De dage, hvor arbejdet syner af meget, er nu engang sjovest. På to arbejdsdage gik vi fra at være gemt bag presening til at have alle vinduer og døre i. Jeg kommer til at bruge yderligere 2 arbejdsdage på at isolere og fuge vinduerne, uden at man rigtig ser forskellen, men sådan er dagene jo så forskellige. Lige nu nyder vi mest af alt udsigterne fra de forskellige rum, og lyset….