Category: Ikke kategoriseret

Der er nogle større og mindre milepæle i sådan et byggeri, og det er skønt at nå til en sådan. I weekenden nåede vi en af de større. Vi blev færdige med fundamentet. (Jo, vi mangler at støbe lidt terrændæk, men det bliver først, når der er tag over) Men  randfundamentet er støbt færdig, den sidste lecablok er muret, og soklen er pudset op og malet. Og vi synes, at det tegner rigtig rigtig godt…

Nu er vi så langt, at vi kan kigge tilbage. Vi har regnet og talt lidt på byggeriet indtil nu:

• Vi har bygget 38 galger (et rektangulært kræver 8, et vinkelhus kræver 12)
• Vi har støbt 30 m3 beton, fordelt på 16 støbedage
• Med 50 L pr blanding har betonblanderen blandet 600 portioner beton
• Der er brugt 324 fundablokke og 492 lecablokke,
• Vi har kørt 160 timer i Bobcatten
• Der er brugt for 58.000 kr i materialer
• Samlet vægt for fundamentet ca 88 tons, hvor samtlige materialer er løftet i hånden minimum en gang..

 

Det havde utvivlsomt været hurtigere at bygge, hvis huset var en aflang boks og grunden var flad. Men det havde kedet mig at bygge, og de sidste måneders entreprenørarbejde har været en god, lærerig og sjov process, som jeg ikke ville have været foruden.

Når det er sagt, er det nu også en skøn fornemmelse at kunne pakke betonblanderen væk og finde træværktøjet frem i stedet for. Nu står den nemlig på træskelet, som skal bygges op på stedet. Vi håber stadig på, at vi kan lukke hele huset af, inden det bliver vinter.

 

Alt har som bekendt en årsag, og det samme gør sig gældende for det hus, vi bygger op fra grunden. Vi har fortalt meget om proces og konstruktion, så lad os starte lidt op på fortællingen om husets arkitektur, som har fyldt utroligt meget forud for byggeprocessen. Vi bør nok starte med at minde folk om, at arkitektur er så meget mere end æstetik.

Arkitektur er en bearbejdning af rum, sted, skala, forbindelser, lys, lyd,  æstetik, materialer, form og funktion. Arkitektur handler i bund og grund om at skabe mest mulig værdi ud fra de tilstedeværende forudsætninger. For at bruge en banal analogi, så er det i kunstnens verden heller ikke ikke lærredet og mallingens pris, men brugen af det, der afgør maleriets værdi. Ligeledes gælder i byggeriet, at man men den rigtige arkitekt,  kan skabe en ufattelig merværdi, ment som rumlig kvalitet og dermed også på sigt en økonomisk værdi. Arkitektur er ikke en eksakt videnskab og derfor kan ideer være svære at forklare vigtigheden af, fordi vi ikke har nogle beregninger som dokumentation. Selv om vi måske ikke forstår det, så fornemmer vi, når vi er i vellykket arkitektur, Louisiana, som måske det bedste eksempel herpå.

Nogle forudsætninger er bundne, som fx bygningsreglement og omgivelserne, mens fx økonomi, ønsker og behov kan ændre sig. Helt sikkert er det dog, at et typehus aldrig helt vil matche bygherrens behov, men til gengæld giver konceptet sikkerhed og klarhed over byggeprocessen. Man ved hvad man får, man har stået i et udstillingshus og set detaljerne og armaturerne i badeværelset… Det er meget forskelligt, hvordan arkitekter arbejder sig frem til et resultat, nogle har stort set kun fokus på det formmæssige og æstetiske, andre arbejder ud fra en funktionel tilgang (ting skal først og fremmest fungere) , andre arbejder holistisk med alle parametre. For os gjaldt det om at finde projektets største potentiale og på alle måder i projektet at understøtte den.

For os var der ingen tvivl om, at husets vigtigste pointe var at understøtte og udnytte de kvaliteter, vi faldt for ved grunden, det skrånende terræn og udsigterne, navnlig ned mod søen. Dernæst var det for os et ønske at få et ukonventionelt og legende hus, som viser andre veje at gå. At det derudover skulle være de bedst mulige rammer for vores lille voksende familie, giver vist sig selv…

Da der er en del argumenter og intentioner bag husets arkitektur, vil jeg perspektivere husets ideer i følgende kommende blogindlæg. Jeg tror umiddelbart, at det bliver i følgende overskrifter (med forbehold for ændringer, naturligvis)

Funktionalitet – program, ønsker, intentioner

Konteksten – udsigter, terræn og indkig Lys og skygge – orientering, dagslys

Rum – form, flow, forbindelser, forløb

Konstruktion – teknik, varme, køling,   bokse flettet ind i hinanden

Noget af det første, folk spørger om, er hvor mange timer jeg arbejder. Det spørgsmål sætter på mange måder tingene i perspektiv, fordi spørgsmålet er funderet på vores samfunds indretning af et liv opdelt mellem arbejde og fritid. Vores hverdag er lige netop ikke skarpt opdelt og præget af daglige deadlines i form af at nå at bringe, nå på arbejde, nå at arbejde, nå at hente, nå at lave og spise mad, og nå kærestetid og tid til fritid og afslapning.

Vi skal nå at bygge hus, ja, og det gør vi også, men det er mindst lige så vigtigt, at vi har tid sammen som familie, både nu, hvor vi stadig er tre, og når lillebror ankommer.

En typisk hverdag ser sådan ud. Vi står op mellem kl 6 0g 7, afhængig af, hvornår Aida vågner. Morgenmad og morgenstund får lov til at tage tid, og jeg bruger morgenen til at strukturere og forberede dagens arbejde. Vi er typisk først uden mellem 8 og 9, nogle gange som i dag allerede kl halv 7. Som det første skal vi med Aida ned og sige godmorgen til hønsene og lukke dem ud i haven. Derefter går jeg i gang med at bygge og Mette i gang med husholdning eller have. Indrømmet, vi kører traditionelt kønsrollemønster, men det ville ikke give mening andet, nu hvor Mette er højgravid og arbejdet består i fundamenter med tungt slæbearbejde. Hun hjælper dog, hvor hun kan, blandt andet har Mette lært at binde armeringsjern. Aida hjælper også far, hun har af sin far fået sin første værktøjskasse, og en sømblok til at øve sig på… Mest af alt er hun dog glad for den enorme sandkasse, som byggeriet har afstedkommet. Arbejde og tiden med Aida falder altså sammen, og hun er heldigvis rigeligt nysgerrig og hjælpsom til at vi kan forene kvalitetstid og arbejdstid.

Midt på dagen frokost med kort pause, Aida sover derefter til middag,  hvilket giver os 2-3 timer, hvor vi kan arbejde uforstyrret. Her laver vi typisk de ting, som er sværest at få hende integereret i; græsslåning, betonstøbning mv. Arbejdsdagen stopper typisk ved 5-6 tiden, så spiser vi aftensmad og hygger, inden Aida skal i seng. Som oftest bruger jeg noget af aftenen på at afsøge viden om materialer eller detaljer, projektere eller bestille materialer.

Arbejdsdag og familiedag er heroppe to og samme ting, og derfor føles en 12 timers arbejdsdag ikke som en sådan, men som en hverdag, forstået i ordets bedste betydning. Stress er der ikke meget af, til gengæld er vi dødsenstrætte hver eneste aften efter en lang dag i haven eller på byggepladsen.