Mest af alt går det godt, rigtig godt, på byggepladsen, men der er også enkelte bump på vejen. Senest sidste uge, hvor vi havde indbrud…
Jeg skal sætte facadebeklædning op og starter dagen forleden med at lede og lede efter min skruemaskine og store sømpistol. Som jeg forklarede i sidste blogindlæg, så arbejder jeg mange steder på byggepladsen, og jeg er nok lidt distræt, så jeg er vant til at lede efter tingene. Det er først, da jeg står ved teknikrummet og leder, at det går op for mig, at vi har haft indbrud. Lige foran mig burde stå en 60 liters elvarmer, som vi lige havde købt på den blå avis. Den var væk. Børnene og jeg flytter konstant rundt på skruemaskiner og sømpistoler og glemmer hvor er, men en stor kleppert af en vandvarmer på 45 kg, den bliver hvor den er…
Øv, de har taget både elværktøj og byggematerialer, blandt andet min nyindkøbte dewalt skruemaskine, bajonetsav, overfræser, vinkelsliber, skrueautomat, 3 sømpistoler, 5 andre maskiner, byggematerialer og hvad jeg med tiden indser, at jeg mangler. Noget af det havde jeg købt ugen før, noget var gammelt, meget købt til byggeriet via dba.
Jeg har fra start af været opmærksom på at byggepladser generelt plages af indbrud, og at en lille byggeplads i Kulhuse ikke nødvendigvis går fri. Mest af alt var jeg bekymret for at min dejlige, dejlige bobcat skulle stjæles. Det oplagte var at få den forsikret, men da vi de sidste tre år har været ramt af 3 (cykel)tyverier, mente hverken vores forsikringsselskab eller andre, at de ville forsikre os yderligere. Jeg valgte derfor i stedet at købe en GPS tracker fra Logtech, som er en lille dims, der løbende registrerer sin position og via sms fortæller sin placering. Trackeren var gemt i bobcatten, og hvis den og dermed også trackeren, blev stjålet, så fik jeg tilsendt besked om placeringen. Det var en god sikkerhed at have. Det gjorde, at jeg kunne sove roligt om natten. Det blev heldigvis ikke relevant, og bobcatten har nu fået en nyt liv i Sverige.
Værktøj og byggematerialer har jeg også været bekymret for, men nok ikke i ligeså høj grad. Først og fremmest er alle byggematerialer leveret med stor vogn henover hækken på skråningen. Tyveri af de materialer krævede enten en ligeså stor kranbil eller manuelt slæberi ned af skråningen. Ikke de bedste betingelser for tyveknægte. Elværktøjet er blevet låst inde hver aften, først i værkstedet, senere i det nye hus, da døre og vinduer blev sat i. Desuden er vi her (stort set) hele tiden til at holde øje med tingene. Men det var åbenbart ikke tilstrækkeligt,
Jeg er generelt god til at skille mig af med ting, jeg ikke bruger længere. Jeg bruger den fremragende T0 Års Regel; har du ikke brugt det i 2 år, skal du sælge det. Værktøj og byggematerialer er ingen undtagelse, og jeg har løbende solgt byggematerialer og væktøj, når jeg var færdigt med det. Der var dog nogle ting, som jeg beholdt pga en lille sandsynlighed for at få brug for det igen, men som jeg nu som konsekvens af indbruddet sælger ud af. Jeg tør ikke rigtig have det længere. Så kan jeg jo altid købe det igen, hvis og når vi skal bygge hus en anden gang…
Heldigvis er der ikke stjålet noget uerstatteligt. De løb også med nogle plantegninger, hvor jeg havde registreret ledningsføringen, men det kan genskabes ved at pille nogle gipsplader ned og registrere på ny.Det værste er besværet med at skulle genanskaffe værktøjet og mest af alt kasserne med småting, der forsvandt. Pludselig mangler jeg et bor i en bestemt størrelse, bits, et vinkelbeslag eller hulbånd. Ting, jeg ikke umiddelbart registrerede stjålne, men jeg savner, når jeg står midt i en opgave. Vi bruger relativt meget tid på at anskaffe billigt værktøj og byggematerialer, så vi kan holde os indenfor vores byggebudget, men det tager også tid. Den dag jeg opdagede indbruddet, blev dagens arbejde ændret til et ikke værktøjskrævende arbejde (brænding og oliering af facadebrædder) og aftenen brugte jeg på at køre til København for at købe en ny brugt sømpistol. Dagen efter var jeg i gang igen med at sætte facader op. Show must go on…
Aida er blevet meget optagede af begrebet tyveknægte, som nu ikke kun figurerer i Pippi Langstrømpe bøgerne. Hun kigger ud af vinduet og holder øje med tyveknægtene “som ikke må stjæle min pålægschokolade”. Og en enkelt gang lukkede hun døren, da hun skulle på toilettet, “så der ikke er nogle tyveknægte, der stjæler mig og bruger mig som værktøj. Det vil være synd for far og mor”… Der er intet så skidt, at det ikke er godt for noget. Hun oplyser i hvert fald denne kedelige situation med sit forunderlige treårige tankespil…
P.S. Ingen grund til at dvæle mere ved dumme tyveknægte, så her er nogle billeder, der viser hvor langt vi er med facaden
