dagligdag #2

Vi har nu været i gang så længe, at Mettes barsel er forbi og nu er tilbage på arbejde. Så vi har alle fået en ny hverdag. Fra at være så priviligeret at Mette passede børnene, mens jeg byggede, er det mig, der passer børnene. De går stadig ikke i institution, og de går derfor hjemme hos mig dagligt her i Kulhuse. Vi har valgt det, først og fremmest fordi vi gerne vil tilbringe mest muligt tid sammen med dem, nu hvor de er så små.

Æblepause ved bålpladsen

Det betyder en markant anderledes men dog skøn hverdag, og der er stadig tid til at bygge, selvom børnepasseriet er et fuldtidsarbejde i sig selv.

Så min dagligdag ser ikke længere ud som da vi beskrev den tidligere i dette blogindlæg. I dag står vi op mellem 7 og 8, spiser morgenmad, hygger, leger, bager eller starter madlavning, og er som regel først udenfor efter kl 9. Vi er ude hver

Der bages
Der bages
dag, selv slemme regnvejrsdage har opholdsstunder, og ellers er vi bare indenfor i det nye hus. Men mest af alt er vi ude i det fri, i haven. Vi lukker hønsene ud, spiser lidt af havens frugt, pt er det æbler og brombær, og derefter ser jeg mit snit til at arbejde på huset, mens børnene hjælper mig eller leger ved siden af. Da jeg ikke kan lave hvad som helst, mens jeg passer børnene, har jeg 4 arbejdsspor, jeg vælger imellem. Jeg kan for eksempel ikke arbejde på taget eller på stilladset, hvis jeg samtidig passer børnene. Især den yngste Ebbe, skal man være efter, da han gerne løber ned til søen, så snart han kan. Så afhængigt af vejret og hvorvidt jeg har børnene med, har jeg 4 forskellige arbejder kørende simultant. Det har været godt vejr den seneste tid og jeg har derfor fortrinsvis opsat facader, forskellige steder på huset afhængig af situationen.

Vi spiser frokost kl halv 12 og efter frokost sover de begge to middagslur. Med lidt held har jeg så 2-3 arbejdstimer for mig selv. Her fokuserer jeg så på at arbejde med det, som med fordel ikke afbrydes. Forkulningen af facader er arbejde, der gøres nemmest uden afbrydelser, det samme er arbejdet på stilladset eller på taget. Omvendt går det fint med at lægge fliser, opsætte facader og oliere brædder sammen med børnene. Det foregår selvsagt i et andet tempo end vanligt, fordi børnene leger med, prøv blot at tænke på mig, der lægger fliser i børnenes “sandkasse” for at få et billede af, hvordan det tager sig ud.

Når børnene vågner efter deres middagslur, spiser vi lidt frugt, leger lidt, og måske kan vi arbejde lidt videre sammen. Andre dage går vi en tur, besøger naboer eller leger indenfor, som oftest er det en kombination. Der skal også laves mad, gøres rent, ryddes op og vaskes tøj, men det sker løbende gennem dagen. Når vi arbejder, betyder det, at Ebbe og Aida deltager i arbejdet, dog mest med at rende og lege med mit værktøj, rode skruer og klodser sammen og generelt flytte rundt på alle flytbare elementer på byggepladsen.

Aida er meget glad for at male
Aida er meget glad for at male
Men det er skide hyggeligt, og jeg er alligevel så distræt, at jeg ikke lægger mærke til, at de har flyttet tingene. Aida er så gammel, at vi snakker om alt fra konstruktioner og bygningsdele, til de trolde, der bor i kælderen. Ebbe er nysgerrig og undersøgende som kun en 1-årig kan være, og det er skønt at se ham udforske huset fra sin vinkel. De får ret frie tøjler, men ind i mellem har jeg måtte tage en hammer eller koben ud af hånden på dem, fordi de var igang med at hamre på et vindue eller facaden. Generelt har jeg også lært, hvad der kan tåle at stå i børnehøjde på byggepladsen og hvad der absolut ikke skal. Skrueæskerne står nu generelt udenfor børnenes rækkevidde, mens gipspladestakken får et kunstnerisk præg, nu hvor der er børn på pladsen. Mine farverige afstandsklodser bliver konsekvent spredt rundt i huset, ligemeget hvor mange gange vi rydder dem på plads. Men skruemaskiner, sømpistoler, stiksave kan fint ligge på gulvet, de er for tunge for dem at lege med, tændingen er enten så stram eller med sikkerhedsfunktion, at de ikke er i stand til at tænde dem, ligesom jeg aldrig sætter strøm eller luft til, når jeg ikke arbejder med dem.

Fra halv 4 til kl 5 kan jeg arbejde videre, der har Mette typisk børnene, derefter står den på traditionel børnefamiliestund indtil kl 20, hvor den ældste er lagt, og jeg kan arbejde videre. Det bliver oftest så med tegnearbejde samt administrativt arbejde, som jeg foretrækker at lave om aftenen, når det alligevel er mørkt og stille. I perioder får jeg også arbejdet ude på byggepladsen om aftenen, men nu hvor jeg har Ebbe om natten (som er ved at få de sidste tænder og derfor er meget vågen om natten), har der ærlig talt ikke været energi til det.

 

Ebbe har fået fat i fars søm
Ebbe har fået fat i fars søm
Sådan er vores hverdage, men rent faktisk går det ikke totalt op i børn, faktisk har jeg 2-3 dage om ugen, hvor jeg arbejder på huset uden at passe børn. Mette har fri hver onsdag, hvor hun passer børn og jeg byggeriet, og det samme gælder en weekenddag, hvis vi da ikke lige har arrangementer. Desuden kommer svigermor på besøg 2-3 gange om måneden, hvor hun passer børnene.

Vores setup med byggeri og børn sammen, har vi valgt, først og fremmest, fordi vi gerne vil tilbringe mest muligt tid sammen med børnene, nu hvor de er så små. Men Aida på nu 3 år og Ebbe på 15 måneder og os forældre skal nyde tiden, for til januar flytter vi tilbage til byen og børnene starter i institution som alle deres jævnaldrende. Jeg tror, at det bliver svært for os alle at omstille sig. Selv når jeg arbejder og ikke har børnene, er de der jo konstant. Vi har god tid, vi spiser frokoster og mellemmåltider sammen og de besøger far mange mange gange i løbet af dagen på byggepladsen.

 

One Reply to “dagligdag #2”

Skriv et svar