Mette maler

Byggeri er svært, særligt vores, hvor komplekse detaljer og løsninger kræver et særligt overblik og en akkuratesse. Med min baggrund som snedker og arkitekt tør jeg godt sige, at jeg besidder en større viden om byggeri og håndværksmæssig kompetence end min kære kone Mette.  Trods hendes mange talenter er hobbytømrer ikke en af dem og mine krav til planlægning, effektivitet og akkuratesse har vist sig at passe dårligt med Mettes begrænsede tålmodighed samt afslappede forhold til præcision. Derfor har Mettes arbejde på byggeriet været af sporadisk karakter, hendes store indsats har ligget i at få børneliv og husholdning til at fungere. Men i malerarbejdet var der endelig en opgave, hvor vores forudsætninger for at udføre arbejdet var lige gode.

Mette maler kanter på hemsen

Derfor fik Mette malerentreprisen. En selvstændig og præcist defineret opgave, men alligevel med mange beslutninger og overvejelser at tage. Da jeg overlod føringen fuldstændigt til Mette blev det også hendes arbejde at forestå planlægningen af malerarbejdet; hvad skal gøres, hvilket værktøj bør / skal vi bruge, skal vi købe, leje låne, hvilke produkter er der, mængder, mulige forhandlere, priser. Det er et stort arbejde at planlægge, især når man som jeg gerne vil gøre forarbejdet grundigt for at minimere fejl og for at kunne tage beslutninger på et velfunderet grundlag.

Efter nogle ugers research konstaterede Mette entreprisens omfang og traf sin første beslutning; vi skulle have malere på! Selv om jeg var lidt skeptisk ift økonomien og mit ønske om at lave alt selv, viste det sig at være en god beslutning. Vi skrev om deres fine arbejde her. Malerne fik lov til at spartle og opsætte filt, men det endelige malerarbejde ville vi gerne gøre selv, dels for at spare nogle penge, dels for at have en finger også på den del. Endeligt gav det os også lidt tid til at beslutte os for farver…

farveprøver flugger
farveprøver flugger

Gennem byggeriet var vi igennem mange muligheder for indvendig beklædning. Vi overvejede forskellige træbeklædninger, hvide vægge over alt eller 7 farver, 1 pr boks. Jo længere i processen, vi kom, jo mere overbevidst blev vi om at hver boks skulle have sin egen farve. Gerne nogle jordfarver, altså sarte / støvede farver. Mette forelskede sig i en kalkmaling fra Jotun (lady minerals). Kalkmaling har den unikke egenskab, at den giver en chancering og et smukt farvespil på væggen. Men malingen er svær at påføre og hæfter ikke på alle materialer, og er mindre modstandsdygtig overfor snavsede børnefingre. Vi var dog for sent ude i vores beslutning om at bruge kalkmalingen, for den kunne vi med fordel have malet direkte ovenpå de spartlede gipsplader, men da var der allerede opsat filt og grundet med alkydmaling, og fuget i hjørnerne. Vi prøvede at male en væg i entreen, men det var tydeligt, at den hæftede dårligt på fugemassen, og at resultatet på væggen ikke blev specielt godt. Så vi måtte droppe den og bruge almindelig maling.

nogle af farveprøverne
nogle af farveprøverne

Vi købte malingen hos Flügger gennem vores maler, maler-bente, og har haft bestilt i omegnen af 25 malerprøver, som vi har malet op på gipspladerester. De fleste farver var vi meget enige om, men særligt køkkenmalingen tog mange forsøg. Den endte vi med at blande selv ud af flere af farveprøverne, som vi så tog hen til butikken, hvor de scannede farven og dermed blandede den til os. Vi brugte samtidig malerprøverne til at teste 5 forskellige malerruller, og vi endte med at bruge en langhåret rulle, som giver lidt mere lysspil på væggen.

Rollerne var byttet om, I Weekenderne havde jeg så ansvar for børnene og husholdning, mens Mette stod for malerarbejdet. Eller det vil sige, at børnene var meget meget interesserede i at male med. Det går fint med Aida på 3½, men Ebbe på næsten to var en elefant i et glashus, og der er da også malerstrøg på nogle døre, som vi skal have fjernet på et tidspunkt.

familieprojekt med maling i køkkenet
familieprojekt med maling i køkkenet

Det var skønt at se farverne komme op på vægge og lofter, og se, hvordan farverne var med til at understege husets arkitektoniske motiv med de 7 bokse på bakken. At vælge farve er svært nok i sig selv, men at vi lykkedes med at vælge 7 farver, som vi er glade for, er en bedrift i sig selv. Men vi gjorde et grundigt forarbejde med farveprøverne og det belønnede sig. Det er en klassisk begynderfejl at vælge en for voldsom farve, hvis man blot ser det i et lille farvefelt i kataloget, de skal ses i en større skala for rigtig at kunne bedømmes.

I løbet af juni fik Mette malet de syv bokse (jeg hjalp nu også til, når børnene sov) og det er selvfølgelig lidt mere besværligt, når der er mange farver, og mange hjørner, hvor 2 farver mødes. Det har været dejligt at se Mettes ildhu og omhu med opgaven, og det lykkedes mig næsten ikke at blande mig i detaljer og arbejdsgange. Men det er pænt arbejde, og skønt at have det overstået. Tilbage er lidt finish omkring hjørner samt lidt reparationsmaling, men venter til, at vi er færdige med at arbejde indenfor. Og så mangler vi selvfølgelig stadig at male døre, skabslåger og køkken, som skal males med en anden maling.

malere

efter spartlingen slibes det hele med girafsliberen

Vi kan lige så godt indrømme, at vi har fået hjælp. Vi har købt og betalt os fra spartel-, slibe- og filtarbejdet… Det tog lidt overvejelser, men i sidste ende måtte det blive sådan. Tiden går og klokken slår, og tiden i Kulhuse er ved sin ende. Vi skal tilbage til Frederiksberg, børnene skal starte i institution, jeg skal have et arbejde, og så bliver der ikke meget tid til at bygge også. Derfor skønnede vi, at lidt hjælp udefra ville betyde alverden. Desuden er nogle typer at byggearbejder dårligt egnet til at udføre synkront med børnepasning. Opgaver, hvor man ikke kan smide, hvad man har i hænderne og først vende tilbage halve timer senere og opgaver, hvor små pilfingre kan gøre stor skade, det er malerarbejdet.

kig gennem huset
kig gennem huset

En stor pointe med at bygge selv har også været at lære. Det har været en first timer for mig med murerarbejdet, ventilation, fundament, udgravning, konstruktionen, taglægning mv., men malerarbejde inkl. spartling, slibning og filtopsætning har jeg trods alt en god del erfaring med i forvejen.  Malerentreprisen ville ikke have lært mig så meget som de andre entrepriser, omend, jeg ville have oparbejdet en stor rutine og et håndelag, hvis vi havde gjort arbejdet selv. Det må jeg have til gode i et kommende projekt…Det sidste malerarbejde laver vi dog selv, dels vil vi gerne gøre det selv, og vi kan spare nogle penge ved det, dels ønsker vi forskellige farver for hver boks (7 farver) og ikke har bestemt os helt endnu.

 

For en pertentlig håndværker og bygherre var udvalget af lokale egnede malerfirmaer desværre begrænset. En udfordring med malerarbejdet er, at kvaliteten af arbejdet først ses tydeligt, når det sidste lag maling er tørt. Gipspladesamlingerne skal armeres og spartles og slibes, og gøres det ikke grundigt, ses samlingerne i det endelige resultat, især ved strejlys, som vi har nærmest over det hele. En upræcis opsætning af filt og spartelkanter vil også blive tydeligt i det endelige resultat og næsten ubærlig for den pertentlige selvbygger. Derfor var det vigtigt for os at få anbefalet en dygtig og pålidelig maler, og på baggrund af anbefaling fra naboer og trust-pilot.dk valgte vi malerfirmaet Maler-Bente. Bente Schmidt Sørensen er indehaver at dette lille håndværkerfirma, hvor de er syv kvinder i alle aldre, og de nåede  næsten alle- alle på nær mester – at arbejde på huset igennem de 4 uger, de var på sagen.

de fire malere
malerne

Først satte de spartelkanter på, altså forstærkninger af de udvendige kanter, gipspladen er selvsagt ikke stært nok i sig selv. Vi havde egentligt startet med spartelskinner i metal, men dem i plast fylder mindre og det betyder at væggen ikke bliver så meget tykkere ved hjørnere (det kan godt ses nede ved gulvet) Desuden er plastskinnerne nemme at sætte op, de er forlimet og skal blot forstøves med op, mens metalkanterne skal skrue op eller fikseres med en specialtang (clinch-on). Plastskinnerne er måske ikke lige så stærke som metalskinnerne, men er hvide, så eventuelle afslag på et hvidmalet hjørne ikke ses så tydeligt. Spartlingen gik over tre gange. Alle udvendige kanter skulle spartles 3 gange, mens gipsspladesamlinger blev spartlet to gange, med en strimmel armering i første lag. Alle skruehuller blev selvfølgelig også spartlet. Spartelarbejdet tog omkring 2 uger, og omkring 200 l spartelmasse. Så blev spartelarbejdet slebet glat, på fladerne med en girafsliber (en slibemaskine med lang hals, deraf navnet) og omkring kanter og hjørner med slibeklods tilsluttet støvsuger. Derefter blev væggene primet med forankringsgrunder, så kom der vævlim og (grundet) glasfilt på og en grunding af filten. Mange arbejdsgange og meget arbejde, og vi var nok hverken helt eller halvt færdig nu, hvis vi selv skulle have gjort det.

Aida er dybt fascineret af malerne
Aida er dybt fascineret af malerne

Jeg har en god mavefornemmelse for resultatet. Malerne har været søde, flittige og dygtige, og har svaret på Aidas tusinde hvorfor dit og dat. Resultatet skal nok blive godt, og jeg glæder mig til at overtage og komme i gang med fugearbejde og malerarbejdet. Mens de har malet, har det været svært at komme til indenfor, så jeg har primært arbejdet på udekøkkenet og mange af de løse ender, der har været udenfor, inddækninger, ventilationsriste, lamper, terrasse mv. Det har været en helt ukendt og stor stor fornøjelse, at projektet rykkede, selv om jeg ikke var på byggepladsen. Og som professionelle har de et andet tempo, en rutine og et håndelag, som gør, at arbejdet skrider så meget hurtigere frem i forhold til os first timers…så er der nyt