Så fik vi lavet kloakken færdig, det har været længe ventet, da det sidste terrændæk og terrænarbejdet ikke har kunne starte op før kloakarbejdet var afsluttet. Jonas og Stefan fra Stigsbjerg Entreprise tog mig i lære nogle dage, og de var dygtige, omhyggelige og effektive håndværkere. Det var en fornøjelse.

Vi startede indefra. Det vil sige, at først blev føringerne fra badeværelse og køkken lavet. Badeværelset var det mest omfattende pga de mange installationer; et gulvafløb, 2 afløb fra unidrain-afløbet, toilet, håndvask, vaskemaskine og udtræk til ventilation. Det meste ligger i gruset en ½ m under gulvet, men der bliver noget tilpasningen af styroporen (flamingoen) senere. Da jeg i sin tid støbte fundamentet, havde jeg fået specifikationer på placering af udsparinger i fundamentet. Mener at det var minimum 75 cm fra terræn til bundløbet for at være frostsikkert. Man vil helst ikke starte meget længere nede, det giver mere gravearbejde, højere brønde  og kan (dog ikke i vores tilfælde) nødvendiggøre pumpebrønde.

Køkkenafløbet løber gennem krybekælderen under køkkenet og blev monteret på noget tømmer. Det fører også ud gennem fundamentet og samles med afløbet fra badeværelset i en samlebrønd. Der er desværre i dag en hel del regler om tilgængelighed, reparerbarhed mv så samlinger og knæk på rørene kræver en brønd og dermed et dæksel. Der er selvfølgelig meget godt, hvis og når det hele stopper til, men vi er så også endt med hele 5 dæksler i haven. Et til samlebrønden, et til trekammertanken (til tømning), et til fordelerbrønden, og så havde vi to i forvejen fra anlægget til det eksisterende hus.

På andendagen kom bundfældningstanken. Tankens funktion er at bundfælde de tunge ting fra husholdningen, resten fortsætter videre og siver ud i  et 50 m² stor faskine og renses.

Det gik hurtigt med at få gravet hullet til tanken. Indtil da havde jeg styret bobcatten, men nu gav det mening at overlade den til jonas, som har mange tusinde flere timers erfaring i sådan en. (Jeg har pt sølle 200 timer). Et hul til en tank i denne størrelse er lige på grænsen af hvad bobcatten kan kapere, og Jonas måtte bruge noget tid på at planere en del af skråningen. Men hans erfaring i en gravemaskine var slående, og jeg lærte nogle ting, især om effektive arbejdsgange i sådan en. Da tanken var firet ned i hullet og placeret i vatter, fyldte vi grus omkring tanken, vibrerede det, samtidig med at tanken blev fyldt med vand.

En forudsætning for at få et nedsivningsanlæg og ikke bare en samletank, er at jorden er velegnet til det. Derfor optog vi i forbindelse med ansøgningen to jordbundsprøver til sigteanalyse, som fastslår jordtype og jordens egnethed til nedsivning. Der skelnes mellem uegnet, type A og type B jord. Vores jord var egnet, men type B, hvilket betød, at nedsivningsarealet skulle være dobbelt så stor i forhold til, hvis det havde været type A jord. Det betød at vi skulle lave en nedsivningsareal på 50 m², hvilket for mig virker voldsomt overdimensioneret for et anlæg til 5 personer, men jeg er heldigvis heller ikke ingeniør… Det gav os lidt udfordringer at få plads til 50 m² frem for 25, når der desuden er 5 meters afstandskrav til bygninger og skel, samt min. og maks. placeringer for drænrørene i forhold til terræn. Det gav også mine kloakfolk noget at tænke over, men vi fandt en brugbar løsning i sidste ende.

Nedsivningen blev den store del af opgaven. Stenene og drænrørene skal ligge i samme plateau, og det skrående terræn betød, at vi måtte flytte meget jord undervejs. De 18 m³ sten havde vi heldigvis arrangeret en vognmand til at læsse med grap direkte fra lastbilen og ned i anlægget. Det sparede os ubeskriveligt mange ture med trille- eller motor-bør. Grappen på lastbilen rummer en ½ m³, altså svarende til 5 ture med motorbøren eller 10 med trillebøren sparet, ganget op med 36. Først udlagde vi 25 cm sten i hele plateauet, derefter placerede vi drænrørene og lagde løbende sten over dem for at fiksere dem. Da alle drænrør var lagt, blev de sidste sten lagt ud, fiberdug udover og så jord tilbage. Nu mangler der blot terrænreguleringen på skråningen, og så kan vi forhåbenlig begynde at få noget vegetation tilbage omkring byggeriet.