You are currently viewing indvendige vægge
indvendige vægge bygges op

indvendige vægge

Vores hus har mange vægge, men ikke mange indvendige af dem. Faktisk har vi kun 7-10 indvendige vægge, afhængig hvordan man tæller. Vi har til sammenligning 32 udvendige vægge. Så arbejdet med indvendige vægge har gået relativt hurtigt, undtagen lige, når der i væggene er indbyggede skabe, trapper, skydedøre eller lignende, og det er der selvfølgelig i de fleste.

indvendige vægge
ebbe iagttager, mens far skærer spærtræ

 

 

væg mellem gang og børneværelset
væg mellem gang og børneværelset

Men det har været så skønt at se rummene i deres endelig form. Små intime værelser, for de er kun til at sove i, men de har hver deres særpræg. Nogle med ovenlys, et med hemmeligheder, et højloftet, nogle lave, et bredt, et smalt, mange forskelligheder. Væggene ned til kælderen er desuden lavet, og vi har fået lavet et (nok ikke så) hemmeligt rum over trappenedgangen, som børnene skal have som ekstra legerum mellem alkoven og gæsteværeslet.

Aida saver
Aida saver

Alting her i huset går til kant. Det betyder at et vindue ikke sidder 10-20 cm fra væggen, men flugter med. Samme med døre, køkken, ovenlys mv. Det lyder måske ikke af alverden, men resultatet er af en anden verden. The devil is in the detail, som det hedder sig i arkitektursproget , og betyder i al sin enkelthed at detaljen er vigtig, at tingene skal gøres ordentligt. Vi kører med rene linjer og kan derfor ikke skjule fejl og unøjagtigheder med lister, paneler og skyggereb. Desuden prøver vi forskellige detaljer og løsninger af, simpelthen for at lære. Det giver i vores tilfælde meget mere arbejde, for det kræver præcision, det kræver, at vi nogle gange må rette og ændre arbejdet, men arbejdet bliver mere udfordrende og forhåbentligt bliver resultatet tilsvarende smukkere…

Væggene er opbygget i reglar og almindelige gipsplader fra knauf. Vi har vist vores arbejde med gips på de udvendige vægge og lofter i dette blogindlæg

Skriv et svar